Skolen og biblioteket danner borgerne

Skrevet af

Danmarks Biblioteksforening

8 maj, 2014

En ny publikation fra Bibliotekarforbundet sætter fokus på samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeskole. Publikationen præsenterer eksempler på konstruktive samarbejder og interviews med en række aktører på biblioteker, som allerede arbejder med at udvikle tilbud, som matcher elevernes og folkeskolens behov, og præsenterer desuden resultatet fra en undersøgelse lavet sammen med Danmarks Biblioteksforening om bibliotekernes samarbejde med folkeskolen.

En række politiske interessenter beskriver også deres syn på de perspektiver, der ligger i at sætte folkebiblioteket bedre i spil i forhold til folkeskolen og de digitale strategier, der lægges i kommunerne fremover.

I forbindelsen med Folkeskolereformen er Danmarks Biblioteksforening inviteret med til Undervisningsministeriets "Dialogmøder om den åbne skole". Formålet med møderne er at dele viden og erfaringer og drøfte nærmere, hvordan målsætningen om den åbne skole indeholdt i folkeskolereformen kan realiseres.

DB hilser det velkomment at man i forbindelse med reformen vil tænke kultur og fritidslivet ind som en samarbejdspartner med folkeskolen.
Se også "Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden"

Velkommen til det nye db.dk

Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside har fået nyt udseende og en mere enkel struktur. Efter ca. 10 år med den gamle side, har vi frisket designet op, og ikke mindst ryddet op ...

Rammerne på plads for Kulturens Analyseinstitut

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2022 er blevet enige om rammerne for et nyt Kulturens Analyseinstitut. Instituttet skal ligge i Roskilde og skal sørge for nye ...