Ude i bibliotekerne er der knald på, og udviklingen går ekstremt stærkt!
Hvordan synes I, vi skal udvikle os og, ikke mindst: Hvordan udvikler vi vores biblioteker, så borgerne får endnu mere lyst til at bruge dem, til gavn for sig selv og for hele samfundet?
Sådan spurgte DBs formand Vagn Ytte Larsen (A) i sin mundtlige beretning forsamlingen på biblioteksforeningens årsmøde i Helsingør den 10. marts.
Stop besparelserne og slå et slag for biblioteket
En ting er sikkert. Udhulningen af budgetterne må stoppes, lød det i beretningen. Danmarks Biblioteksforenings formand gennem de sidste fem år advarede i sin beretning om, at grænsen er nået for de kommunale nedskæringer på bibliotekerne, som er dem, det er gået hårdest ud over i de seneste års kulturelle besparelser. Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne, målt i faste priser, sparet 4,3 % på kulturområdet. Det er uden sammenligning gået værst ud over bibliotekerne, hvor udgifterne er reduceret med over 300 mio. kr., svarende til en besparelse på 10,7 %.
“Kære kommunalpolitikere og andre ildsjæle, slå nu et slag for den største kultur- og vidensinstitution på jeres hjemmebane i kulturudvalget og byrådet – det er på høje tid, og den er det værd. Faktisk kan det betale sig, fordi det skaber mere værdi, både hvad angår den sociale og den kulturelle kapital, som investeringer i biblioteker skaber”, lød budskabet. Med en understregning af, at vidensamfundets lokale krumtap er biblioteket, og at de kommunale nedskæringer nu må stoppe.
“I forhold til det målbare interesserer vi os meget for, hvad borgerne forventer af biblioteket i fremtiden, ikke kun for hvad de har lånt, som er det, vi oftest måler på – men den merværdi biblioteket i det hele taget skaber for lokalsamfundet. Det får mig til at løfte en advarende pegefinger mod de stadigt faldende budgetter til bibliotekerne”, sagde formanden.
Folkebibliotekerne i vidensamfundet
I informationsjunglen er der brug for bibliotekerne som aldrig før. Ikke kun som stedet man låner bøger, men også som lokalsamfundets mødested, hvor borgerne strømmer til. I alt 36 millioner mennesker besøgte de danske folkebiblioteker i 2009, fortalte formanden videre.
“Dette er en stigning på 5 % fra 2008 til 2009 og dermed er bibliotekerne den kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker. Også som det uformelle læringssted, hvor bibliotekerne landet over f.eks. har tusindvis af borgere igennem it-læringstilbud, hvor man kan lære at bruge NemID, og andet som er nødvendigt for at kunne fungere i det digitale Danmark.
Det er da også inden for det digitale område, der er den største vækst hos bibliotekerne. De seneste år har bibliotekerne oplevet en årlig fordobling af digitale lån som f.eks. lydbøger, musik, film over nettet. Borgerne bruger altså biblioteket mere og mere, og det står jo i skærende kontrast til, at politikerne skærer så voldsomt på bibliotekernes budgetter.”
At bibliotekerne på den måde også er vigtige både som digital indgang til samfundet og for et begreb som digital dannelse, var således et andet spor formandens beretning fulgte.
“I DB kæmper vi både for at bibliotekernes rolle som læringsinstitution over for den store gruppe af it-svage danskere, men også for en fremtrædende plads i KL’s og regeringens planer om Det Digitale Danmark. DB har i årets løb tages initiativ til, at alle biblioteksorganisationerne i landet lavede et samlet høringssvar til KL om det”, oplyste formanden videre.
Danmarks Digitale Bibliotek – sæt turbo på
På sidste årsmøde blev den dengang helt nye rapport Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra kulturminister Carina Christensens udvalg fremlagt. I den og dens fem anbefalinger har bibliotekerne ifølge formanden nu fået nogle vigtige pejlemærker for folkebibliotekerne om bl.a. åbne biblioteker, inspiration og læring, partnerskaber og Danskernes Digitale Bibliotek (DDB).
“DB har været inspirator til udvalget ved at hævde, at folkebibliotekerne i Danmark skulle have en strategi – diskuteret og vedtaget af Folketinget – nu blev det til denne rapport – som er diskuteret ved en eksperthøring med Folketingets Kulturudvalg med bl.a vores direktør som oplægsholder. DB har”, fortalte formanden, “i høj grad inspireret til rapportens pejlemærker, der falder sammen med vores indsatsområder. Og sammen skal vi ud fra de anbefalinger og de kerneværdier, der er i folkebibliotekerne, arbejde for den størst mulige fokus på borgerne og deres behov”, lød det fra formanden. Han betragtede Danskernes Digitale Bibliotek som den store nyskabelse. “Visionen er at skabe ét sted, hvor alle bibliotekernes digitale materialer og netadgange findes. DB er begejstret for idéen”, lød det.
“Og vi arbejder aktivt for at skabe en model for organisering og finansiering, hvor alle kommuner er med. DBs eget nye udvalg, Digitaliseringsudvalget, planlægger derfor en konference om sagen i maj”, oplyste Vagn Ytte Larsen.
Partnerskaber og samarbejder
“Vi har i vores strategi for DB lagt vægt på at være mere projektorienteret og attraktive netværkspartnere – vi fornemmer da også en vis tiltrækningskraft, hvor vi løbende er med i en del projekter med andre attraktive partnere”, fortalte Vagn Ytte Larsen videre. I årets løb gennemførtes f.eks. projektet Bibliotekerne og borgerservice, du er velkommen, som blev afsluttet med en publikation og temamøder. Og DB fortsætter i 2011 med en opfølgning omkring borgerservice og biblioteker sammen med bl.a. Bibliotekschefforeningen, og det skulle gerne blive til både en efteruddannelse og et forskningsprojekt sammen med SDU. Partnerskaber er også baggrunden for DB-projektet HVAD SKAL VI MED BIBLIOTEKERNE, en antropologisk undersøgelse af, hvad fremtiden bringer med vægt på borgerne. Første del er færdig, nu søger DB med lys og lygte efter økonomisk støtte til 2. del.
Nye partnere?
Også samarbejdet med Kommunernes Skolebiblioteksforening om projektet Børnene skal have lyst til os – om samarbejdet mellem skole og folkebibliotek, var formanden inde på. Dette gav ham anledning til at spørge: “Er tiden ikke snart moden til at skole-, forsknings- og folkebiblioteker taler med én samlet stemme?”. Formanden fandt selv, at man bør intensivere samarbejdet, i det mindste på det administrative plan mellem organisationerne.
International strategi og ytringsfrihed
Endelig orienterede formanden om foreningens nye internationale strategi. Her er der sat nye visioner og rammer for det internationale engagement.
“I vores strategi har vi særlig lagt vægt på den politiske deltagelse på det globale plan, fordi DB har det særkende, at politikere og fagfolk sidder rundt om samme bord – et forhold som mange lande misunder os. Vi har også lagt vægt på arbejdet for ytringsfrihed alle steder i verden, samt støtte til udviklingslandene gennem bibliotekerne.”
At fokus på ytringsfrihed er vigtigt – også herhjemme som senest sagen om Hizb-ut-Tharir og Det Kongelige Bibliotek viste. Hvilket formanden også var rundt om i sin afslutning, der omhandlede den største del af DBs virksomhed: kommunikationsområdet. DB vil som vedtaget i sin egen nye strategi kommunikere og formidle med lidt mere kant:
“Vi ønsker bibliotekssagen højt på den mediemæssige og på den politiske dagsorden. Det arbejder vi på med stor energi – nu også på alle de social medier. Og DB er tiere ude og sætte den offensive vinkel end nogensinde før”, sagde formanden inden han sluttede med planerne om en ny Tour-Danmark og den kommende debat om fremtidens organisation med regionerne:
“For vi kan selvfølgelig gøre det endnu bedre, vi skal derfor ud i landets kommuner og have input og ideer til, hvordan!”.
