Regeringsforslag begrænser unges adgang til bøger i undervisningen

Johan Brødsgaard (R), formand for Kultur-, Erhverv- og Plan-udvalget hos KL og Paw Østergaard Jensen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Skrevet af

13. november, 2023

Skoler og elever landet over trækker normalt på Center for Undervisningsmidlers (CFU) materialer, rådgivning og bogsamlinger, når der skal bruges undervisningsmidler. Regeringen foreslår nu at beskære CFUs budget med 41,8 millioner kroner, hvilket vil betyde færre bøger i undervisningen og mindre praksisfaglighed.

Besparelsesforslaget kan undre, fordi det kommer samtidig med, at regeringen og Undervisningsminister Mattias Tesfaye på den ene side mener, at landets skoleelever bruger for meget tid med skærme og for lidt tid med en bog. En besparelse, som den foreslåede, vil utvivlsomt gå ud over kvaliteten af CFUs materialesamling og dermed skolernes adgang til bøger, og vi frygter, at den især vil ramme de udfordrede kommuner og læsesvage elever.

På de lokale folkebiblioteker har vi længe påpeget behovet for at styrke læselysten blandt de unge, som i en årrække er blevet dårligere til at læse. Den seneste store internationale undersøgelse viser, at ikke kun er elevens læsekundskaber faldet, men de danske børns læseglæde er den laveste blandt OECD-landene.

At beskære skolernes adgang til bøger er helt indlysende den forkerte vej at gå. Hvis børn ikke møder en bog, læser de den med garanti ikke.

En så stor besparelse kan ikke undgå at påvirke elevernes adgang til bøger og vil givetvis betyde et større træk på de lokale folkebibliotekers materialer. Det bidrager folkebibliotekerne gerne til, men de er også blevet beskåret i mange af de kommunale budgetter, så bogsamlingerne kommer under pres, ude hvor børn ellers skal inspireres til at læse.

Andre lande har lignende udfordringer med børn og unges læselyst, og griber problemerne helt anderledes an. I Sverige taler regeringen om en ”læsekrise” og har i finansloven for 2024 foreslået en ”læsesatsning” som indeholder bemandede skolebiblioteker og penge til at købe bøger. I finanslovsforslaget foreslår regeringen afsat over ½ mia. svenske kroner om året til flere investeringer, der skal styrke elevernes læsefærdigheder. Det drejer sig blandt andet om en større investering i bemandede skolebiblioteker og penge til at indkøbe bøger.

Vi opfordrer den danske regering til lignende læseskabende tiltag, og selvfølgelig til at fjerne forslag, som undergraver unges adgang til bøger i undervisningen, som f.eks. den foreslåede besparelse på CFU.

Foto: Hjørring Bibliotekerne

Læseklubber for børn – en vej ud af læsekrisen?

På Løkken Skole har de gjort sig opsigtsvækkende erfaringer med 'Klub Læseglad' – et koncept, der er på vej ud i hele Hjørring Kommune

Børn og læsehad

I dag begynder en artikelserie i Politiken om børns dalende læselyst, eller 'Læsehad', som Politiken vælger at kalde det.

Biblioteksloven trænger alvorligt til en opdatering

Den nuværende bibliotekslov er skyld i forvirring og ulighed, siger Danmarks Biblioteksforenings formandskab i et debatindlæg i Kulturmonitor.

Læs med orm – også på biblioteket

Højtlæsning er en god måde til udvikling af små børns sprog og følelsesliv.

Underminering af skolernes fællesbibliotek er en uforståelig prioritering

Vil man forbedre undervisningen i folkeskolen, skal man også give elever og lærere de nødvendige redskaber til at levere en varieret og motiverende undervisning.

Stærkere samarbejde mellem skolerne og bibliotekerne ønskes

Læsekulturen skal være en integreret del af børns hverdag, både i og uden for skolen.

Vinderen af Klods-Hans-prisen 2024

Lisbet Vestergaard, projektleder ved Tænketanken Fremtidens Biblioteker, modtager Klods Hans-prisen for sin særlige indsats for børne- og ungdomslitteratur

Dansker og nordmand får bogpriser

Nordisk Råds Litteraturpris er blevet uddelt siden 1962 og gives til et skønlitterært værk som er skrevet på et af de nordiske sprog