Regeringsforslag begrænser unges adgang til bøger i undervisningen

Johan Brødsgaard (R), formand for Kultur-, Erhverv- og Plan-udvalget hos KL og Paw Østergaard Jensen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Skoler og elever landet over trækker normalt på Center for Undervisningsmidlers (CFU) materialer, rådgivning og bogsamlinger, når der skal bruges undervisningsmidler. Regeringen foreslår nu at beskære CFUs budget med 41,8 millioner kroner, hvilket vil betyde færre bøger i undervisningen og mindre praksisfaglighed.

Besparelsesforslaget kan undre, fordi det kommer samtidig med, at regeringen og Undervisningsminister Mattias Tesfaye på den ene side mener, at landets skoleelever bruger for meget tid med skærme og for lidt tid med en bog. En besparelse, som den foreslåede, vil utvivlsomt gå ud over kvaliteten af CFUs materialesamling og dermed skolernes adgang til bøger, og vi frygter, at den især vil ramme de udfordrede kommuner og læsesvage elever.

På de lokale folkebiblioteker har vi længe påpeget behovet for at styrke læselysten blandt de unge, som i en årrække er blevet dårligere til at læse. Den seneste store internationale undersøgelse viser, at ikke kun er elevens læsekundskaber faldet, men de danske børns læseglæde er den laveste blandt OECD-landene.

At beskære skolernes adgang til bøger er helt indlysende den forkerte vej at gå. Hvis børn ikke møder en bog, læser de den med garanti ikke.

En så stor besparelse kan ikke undgå at påvirke elevernes adgang til bøger og vil givetvis betyde et større træk på de lokale folkebibliotekers materialer. Det bidrager folkebibliotekerne gerne til, men de er også blevet beskåret i mange af de kommunale budgetter, så bogsamlingerne kommer under pres, ude hvor børn ellers skal inspireres til at læse.

Andre lande har lignende udfordringer med børn og unges læselyst, og griber problemerne helt anderledes an. I Sverige taler regeringen om en ”læsekrise” og har i finansloven for 2024 foreslået en ”læsesatsning” som indeholder bemandede skolebiblioteker og penge til at købe bøger. I finanslovsforslaget foreslår regeringen afsat over ½ mia. svenske kroner om året til flere investeringer, der skal styrke elevernes læsefærdigheder. Det drejer sig blandt andet om en større investering i bemandede skolebiblioteker og penge til at indkøbe bøger.

Vi opfordrer den danske regering til lignende læseskabende tiltag, og selvfølgelig til at fjerne forslag, som undergraver unges adgang til bøger i undervisningen, som f.eks. den foreslåede besparelse på CFU.

212 millioner kroner i bibliotekspenge er fordelt

Bibliotekspengene udbetales én gang om året, og udregnes for både fysiske og digitale bøger

Børste vinder Børnevalget 2026

Børnevalget er arrangeret af Danmarks Biblioteksforening og Ballerup Bibliotekerne i samarbejde med folkebiblioteker over hele landet

National projektleder til Læsekultur i forandring

Vil du være med til at igangsætte og drive en national indsats, der samler kommuner, organisationer og fagmiljøer om at styrke læsekulturen hos børn og unge?

Regeringens nye kulturpolitik er nødt til at gøre op med forældet syn på kultur

Tiden er inde til at tage et opgør med kulturpolitikken som noget, der kun vedrører Kulturministeriet, og samtidig løfte blikket fra kulturen som opdelt i siloer

Ny handlingsplan for litteratur

Ny plan giver flere børn mulighed for at få besøg af forfattere og illustratorer i løbet af deres skoletid, og der kommer et helt nyt hus dedikeret til tegneserier

Afstemningen til Orla-prisen er i gang

Der er 15 bøger i spil til årets Orlapriser, og de nominerede er selvfølgelig besluttet af børnene selv

Er der en læsekrise, eller leger vi med ord?

Er de danske børn og unges læsning i krise, eller er det en forkert beskrivelse. Bølgerne går højt i øjeblikket

Læsetilbud i metroen

Et "ekspress"-bibliotek i en ny metrostation i Warszawa har til formål at skabe et kulturelt rum, der kan opfordre rejsende til at droppe smartphones til fordel for bøger