Skrevet af
Claus Mørkbak Højrup, Paw Østergaard Jensen (A)
Det hænger ikke sammen, når regeringen i finansloven først sætter penge af til kulturen, og kommunerne efterfølgende sparer endnu mere på kulturen, når de lægger deres budgetter
Det kan få store konsekvenser for børnenes læseglæde, når regeringen med den ene hånd uddeler mio. til kulturen, mens kommunerne, som betaler den største del af den kultur vi møder til hverdag, samtidig lægger op til at skære endnu mere ned. Særligt bibliotekerne mærker sparekniven, mens samfundet slås med børns læseevne og læselyst. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.
Regeringen prioriterer kultur i deres finanslov, fordi de ved at kulturen er løsningen på mange af samfundets store kriser, ”herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen”, samtidig med at de understreger at de vil ”et kulturliv, som alle danskere er en del af. Både den smalle og den brede kultur skal ud i hele landet. Kulturen er ikke forbeholdt en speciel alder, postnummer eller økonomisk formåen.” som de skriver i regeringsgrundlaget.
Kulturen vi som borgere møder til hverdag når vi går på museum, i teatret og hører musik eller besøger biblioteket, er i høj grad finansieret lokalt af kommunerne, som tydeligvis har sværere og sværere ved at få de økonomiske ender til at hænge sammen.
F.eks. oplever vi lige nu, at den langt mest besøgte kulturinstitution, biblioteket, i mange kommuner foreslås rundbarberet økonomisk i de mange sparekataloger. Og vi ved godt at det ikke er med politikernes gode vilje, for borgerne er rigtig gode til at fortælle politikerne i kommunerne, at de ikke kan undvære bibliotekerne.
Som social- og sundhedsudvalgsformænd kan vi ved selvsyn se, hvor stor betydning nedskæringerne har for det enkelte menneske, og vi ser konsekvenserne, når vi skærer ned.
Vi ser forslag fra kommuner om f.eks. at lukke 6 ud af 7 lokalbiblioteker og om at holde hele lukkedage. Og forslag om at sætte ganske snævre grænser for, hvor mange e- og lydbøger børn og voksne skal kunne låne, samtidig med at der købes færre fysiske bøger til udlån på biblioteket, og skolerne beskærer deres skolebiblioteker.
Alt sammen forslag som blot udstiller de udfordringer vi står overfor, nemlig at få børns læselyst på ret køl igen. Det sker ikke ved at gøre adgangen og udvalget til bøger mindre, tværtimod.
En af de helt store samfundsudfordringer er nemlig, at børn læser mindre. Seneste store undersøgelse fra PIRLS viser ikke kun, at danske børns læselyst ligger helt i bund sammenlignet med andre lande, men også at børns reelle evne til at læse er i frit fald.
Det er veldokumenteret at evnen til at læse er fundamentet for al læring. Så kære politikere, hvad enten I sidder i regering eller ude i kommunerne og lægger budget: Det er på tide at I prioriterer læsningen, og det kan I ikke, hvis der fortsat skæres så voldsomt på bibliotekerne og på deres samarbejde med skolerne.
Børn skal kunne læse for at lære og blive velfungerende samfundsborgere. Nedskæringerne som endnu engang truer forude, er simpelthen med til at skære den læsegren over, som skal bære og danne vores børn!
