Vinderen af Børnevalget 2022 er fundet

Skrevet af

2. november, 2022

Det er ikke kun de voksne, der den seneste tid har afholdt valg. Siden den 11. oktober har landets børn nemlig kunnet stemme ved Børnevalget 2022 på deres lokale børnebibliotek – og nu er vinderen så fundet.

Børnene kunne vælge mellem 10 kandidater fra kendte og populære børnebøger, og stemmeoptællingen viser, at årets vinder blev Eddie med sloganet ”Ja til at bestemme selv”. Over 16.000 børn stemte, og Eddie sejrede snævert foran Star Girl, mens tredjepladsen gik til Nomerne.

Eddie er en herlig lille ballade-dreng, som gør, hvad der passer ham. Og så er han lillebror til Sally fra Sallys far-bøgerne.

Eddie synes, det er vildt kedeligt at lære alfabetet, så han finder på sin helt egen måde at lære det på. En tur i Zoologisk have bliver endnu sjovere, end Eddie havde troet – og hans far havde håbet. Eddie kan også finde på at gå hjem fra børnehave, selvom far ikke er der til at hente ham, og selvom han ikke får lov af pædagogerne, for Eddie vil selv.

I den helt nye bog ”Eddie hjælper til” brokker far sig over, hvor hårdt det er at være voksen. Eddie vil gerne hjælpe til, for det virker da nemt nok at lave voksenting, når man bare bruger sin fantasi. Far er ikke helt enig.

Bøgerne om Eddie er skrevet af Thomas Brunstrøm, illustreret af Thorbjørn Christoffersen og udgivet af forlaget Carlsen. 

Bøgerne findes på hylderne på alle landets biblioteker og som E-bøger og lydbøger på bibliotekernes digitale tjeneste eReolenGo.

Børnevalget blev i år afholdt for femte gang. Som i tidligere år er Børnevalget arrangeret af Ballerup Bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med landets øvrige biblioteker med henblik på at styrke børnenes forståelse for og lyst til at deltage i demokratiet.

Læs mere om Børnevalget på børnevalg.dk.

Et stort tillykke til Eddie med den flotte valgsejr ved Børnevalget 2022!

For yderligere information kontakt:

Michel Steen-Hansen, Direktør for Danmarks Biblioteksforening, tlf. 40 30 52 30

Camilla Duvald, Ballerup Bibliotekerne, tlf. 41 75 00 61

Valg i EBLIDA

Den europæiske biblioteksorganisation EBLIDAs nomineringsfase er overstået, nu skal der vælges både EBLIDA præsident og medlemmer til Executiv Committee. Der kan stemmes ...

God valgdag, Danmark!

Efter fire ugers valgkamp er det endelig i dag, krydset skal sættes, og i den anledning ønsker Danmarks Biblioteksforening alle en rigtig god valgdag. “Ethvert valg er en ...

Hvem vinder årets Børnevalg?

Villads fra Valby, Vitello og Cirkeline. Det er nogle af de kandidater, der er at finde på stemmesedlen ved Børnevalget 2022. Fra den 11. oktober og frem til folketingsvalget ...

Nye medlemmer valgt til DBs Repræsentantskab

Danmarks Biblioteksforening afholdte ordinært valg til foreningens repræsentantskab i januar og februar 2022. Efterfølgende blev enkelte pladser i repræsentantskabet ...

DB afholder suppleringsvalg til repræsentantskabet og indkalder hermed kandidater

Valgresultatet for valggruppe B til foreningens repræsentantskab

I perioden 15. januar til 15. februar 2022 har der været afholdt valg til Danmarks Biblioteksforenings repræsentantskab blandt valggruppe B’s medlemmer, jvf. ...

Stil op til Danmarks Biblioteksforenings repræsentantskab

Danmarks Biblioteksforening er landets største biblioteks- og kulturpolitiske interesseorganisation. Her arbejder fagfolk og kulturpolitikere tæt sammen om en fælles sag, ...

Valg til DB Repræsentantskab 2017

Ønsker du at stille op til valget til DBs repræsentantskab, så følger her en række praktiske informationer og retningslinjer for at opstille. Valg af kommunalpolitikere ...