DEBAT: Professionens udvikling

Bibliotekarforbundet, genrebilleder, illustrationer. Formandsportrætter, Tine Jørgensen.

Skrevet af

28. juni, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Tre spørgsmål til Tine Segel, formand for Forbundet Kultur og Information.

Grundlaget for biblioteket, de bibliotekariske kompetencer, er på flere måder under under pres jf. Hvad er et bibliotek uden en bibliotekar. I Roskilde har man lokalt taget sagen i egen hånd og skabt en ny mesterlære for at sikre bibliotekariske kernekompetencer. Hvordan ser formanden for landets fagforbund på udviklingen.

Hvad kendetegner et bibliotek og gør det til andet end en samling – fysisk eller digital?

– Mit umiddelbare svar: At vi ikke kommer uden om, at det er faguddannet personale, der definerer den institution, der arbejdes på. Er de bibliotekariske kompetencer ikke med fra start i uddannelsesbaggrunden, så får man i bibliotekerne et stærkt behov for at klæde ikke mindst nyansatte på.

Vi må derfor tale om, hvad en bibliotekar skal kunne, og hvad bibliotekaren betyder for et bibliotek. Hvad er det for faglige kompetencer, der er en forudsætning for et bibliotek, og hvad er det for opgaver, der skal udføres, når vi taler om et bibliotek – hvor nogle ting selvfølgelig kan udføres af andre. Men at skabe det gode bibliotek kræver mere end et udvalg af bøger eller online-tjenester.

Vi skal selvfølgelig også tale om, hvad en bibliotekar er? Det er jo ikke en beskyttet titel i den forstand, og uddannelsen er ikke længere, som vi kender den. Jeg møder flere med en anden uddannelsesbaggrund, som arbejder på et bibliotek, som egentlig gerne vil definere sig selv som en bibliotekar og også gør det. Det vidner om, at biblioteket som institution og arbejdsplads har et stærkt dna og værdisæt, som er vigtigt at værne om. 

Sat på spidsen tror jeg, at der fremadrettet vil blive et behov for at klæde dem på, man rekrutterer, i selve bibliotekets kerneopgaver. I de services, der ligger i biblioteksregi og den formidling, der sker her. Det forudsætter så igen en meget mere entydig stillingtagen til, hvad et bibliotek er!

Hvordan ser du udviklingen opgavemæssigt i forhold til folkebibliotekernes personalekompetencer mere generelt?

Biblioteker i bevægelse, vores fælles projekt fra efteråret 2021 sammen med HK Kommunal og KL peger på tre kompetenceområder med behov for strategisk kompetenceudvikling. Det handler om publikumsudvikling, brugerforståelse og tværgående samarbejder. Og det handler også om, at biblioteket i dag på mange måder er ude af biblioteksrummet i det opsøgende arbejde med eksempelvis skoler, daginstitutioner eller andre institutioner i kommunen. Og så om opgaver som de mange aktuelle former for arrangementer fra læsefestivaler og læseklubber til arbejdet med f.eks. FN’s Verdensmål lokalt. Der er desuden hele det aspekt, der handler om digital- og demokratisk dannelse i tillæg til det, vi forstår som dannelse i almindelighed. Dét, der handler om at forstå digitaliseringen og at mestre den. Her ligger mange af opgaverne i forhold til borgerne direkte inden for de bibliotekariske kompetencer.

Hvordan ser du efterspørgslen på bibliotekariske kompetencer – hvad er behovet for dem i dag?

– Min pointe er jo lidt, at hverken samfundsudviklingen eller biblioteksudviklingen er i modstrid med de bibliotekariske kernekompetencer om at sikre borgernes stærke kritiske kildekompetencer, og evnen til at søge i og gennemskue informationsmængder. Men de bibliotekariske kernekompetencer skal sættes i spil.  Reference-interviews, informationssøgningen, dét at man i det hele taget kan opbygge, strukturere og katalogisere – og så er materialekendskabet supervigtigt. Meget af det hænger nært sammen med det, vi ser i udviklingen af opgaver generelt.

Man taler om, at (fysiske) udlånstal falder, men prøv at se på de steder, hvor udlånet rent faktisk stiger – hvad er det, der gør det? Det kan være formidlingen og det, at der er en fagperson til stede. Mødet mellem bruger og samling er afgørende. Selvfølgelig kan en bruger selv hente materialer på åbne, ubemandede biblioteker, men man skal huske, at selve dét, at der i biblioteksrummet findes velredigerede samlinger og bogudstillinger, skyldes, at der er biblioteksansatte med en faglighed og indsigt i at formidle. Selv i et selvbetjent bibliotek eller når personalet er gået hjem, så er de materialer man har adgang til resultatet af en arbejdsindsats, – en faglig indsats og kuratering. Tingene hænger jo sammen.

Biblioteket adskiller sig fra f.eks. en bogcafe eller et boghjørne i et kulturhus. Det er vigtigt, at der er den solide repræsentation og reel diversitet til stede i samlingerne, sådan som (biblioteks-) loven foreskriver. Og det er vigtigt, at samlingen sættes i kontekst og formidles, kort sagt at de kurateres. Netop det, ligger der også en biblioteksfaglighed i.



Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...