Hvilke ønsker har vi til en ny regering

Demokrati. Foto af Christiansborg: colourbox.dk.

Skrevet af

17. oktober, 2022
Download hele magasinet som pdf:

VOXPOP

Kulturen som top-tre tema i partidebatterne op til folketingsvalget i november blev det ikke til med det væld af store samfundsudfordringer, som sammen med klimaet er på tapetet: En presset sundheds- og ældresektor, rekruttering, uddannelses- og folkeskole- udfordringer, efterårets og vinterens energiforsyninger og selvfølgelig også Minkkommissionen.

Alligevel bør det gøre indtryk politisk, hvordan kulturens betydning i vores liv og samfund fyldte og kom til udtryk både i de første års covid-19 nedlukninger i denne valgperiode og i genåbningen af samfundet i år. Det må stå stjerneklart, at man i den nye valgperiode ikke kommer uden om også at behandle kulturens vilkår politisk seriøst. Som den væsentlige faktor kultur og kunstoplevelser er for den enkelte i det danske samfund. Og som et stærkt element, der bidrager til sammenhængskraften i vores demokrati.

Dén udvikling og debat inkl. forslag om en dansk kulturpolitik og et gennemsyn af biblioteksloven tager Danmarks Biblioteker op i en serie voxpops i efteråret blandt kommunalpolitikere, biblioteksfolk og andre kulturaktører.

Tre kulturudvalgsformænd og medlemmer af Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab har ordet: Charlotte Haagendrup (C), Egedal Kommune, Tore Müller (A), Morsø Kommune, og Mette Landtved-Holm (V), Nordfyns Kommune.

Mette Landtved-Holm (V)
Formand for Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget, Nordfyns Kommune

Foto: Venstre/Nordfyns Kommune.

Hvorfor er kunst og kultur vigtig for den enkelte og for samfundet?

Kunst og kultur dækker over rigtigt meget af det, vi møder i vores fritid. Det rækker fra det helt nære – hvor man er aktiv i det lokale kulturelle fællesskab, hvad enten det er i sportsforeningen, dilettantforeningen, læsekredsen, foredragsforeningen, kunstforeningen eller lignende – til det professionelle niveau, hvor man kan få de helt store oplevelser på bibliotekerne, i biograferne, teatrene, kunstmuseerne og på de store musikscener. Det er alt sammen noget, der giver minderige oplevelser og indhold i tilværelsen. Noget man glædes over.

Det er igennem kunst og kultur, at vi indlever os i andre skæbner og bliver præsenteret for de store etiske overvejelser. De andre perspektiver beriger, udfordrer og udvikler os. Giver os udsyn og forståelse for hinanden. Kunst og kultur er således ofte det, der i et moderne samfund skaber sammenhængskraft, fællesskab og identitet. Værdier der alle er vigtige for et velfungerende samfund.

Skal vi have en egentlig kulturpolitik?

Ja, det skal vi. Flere skal have mulighed for at opleve den mere professionelle kultur i nærmiljøet. Vi trænger til et mere decentralt perspektiv på kultur og en anderledes fordeling af nogle af kulturmidlerne.

Skal vi have en ny bibliotekslov / Lov om biblioteksvirksomhed opdateres?

Det er svært at vurdere, om vi nødvendigvis skal have en ny bibliotekslov, men som minimum skal vi have loven opdateret, så den rummer den udvikling bibliotekerne har haft og ser ind i.

Udviklingen indenfor den digitale verden kalder på en ny fælles politik for borgernes adgang til digitale platforme.

Da bibliotekerne har forskellige betingelser og rammer, er det væsentligt, at de alle fortsat kan se muligheder i en opdateret lov eller i ny bibliotekslov.

Charlotte Haagendrup (C)
1. viceborgmester og formand for Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget, Egedal Kommune

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Hvorfor er kunst og kultur vigtig for den enkelte og for samfundet?

Kunst og kultur er vigtig for os alle. Både fordi vi har brug for at kunne mødes om noget, der kan røre os, og fordi vi har brug for at blive udfordret i vores tankegang. Kunst og kultur binder os sammen som samfund, det udvikler os og danner os.

Jeg mener samtidig, at når vi taler om kunst og kultur, så skal vi passe på, hvordan vi taler om det og behandler det. Kunst og kultur er vigtigt at tale om og rigtig vigtigt at få sat på den almindelige ‘hverdagsdagsorden’. Mange mennesker oplever, at når der tales om kunst og kultur er det kun for en vis del af befolkningen, og noget, som den del har patent og forstand på. Resten er uvidende, eller en del oplever sig selv som sådan. Det skal vi gøre op med – hellere i dag end i morgen.

Vi skal se det som en del af alles hverdag, og alle skal have mulighed for at deltage og opleve kunst og kultur i deres liv. Vi skal væk fra, at borgere ikke mener, at de kan ‘være med’. Derfor skal kunst og kultur også være en fast bestanddel af læring og dannelse i institutioner og skoler, så det bliver en naturlig ting både at deltage i og tale om.

Og så kunne jeg ønske mig, at der var større økonomisk fokus på, at alle også havde lige mulighed for at bruge kulturlivet uanset indtægt. Jeg bliver ærgerlig over, at en teaterforestilling eller lignende kan løbe op flere tusind kroner for fire mennesker – det giver i hvert fald en kæmpe skævvridning i vores samfund.

Skal vi have en egentlig kulturpolitik?

Det vil måske fremme kulturen på en anden måde, men det kan også gøre kløften fra smagsdommere på området til den almindelige dansker større. Det skal vi have med i tanken om at lave kulturpolitik. Hvis vi ønsker, at den brede del af befolkningen skal være med og kan se sig selv i en sådan politik, så skal der tænkes på en helt anden måde end vi plejer. 

Skal vi have en ny bibliotekslov/Lov om biblioteksvirksomhed opdateres?

Vi skal i hvert fald som minimum have revideret den nuværende bibliotekslov. Der er sket meget, og der sker meget på hele dette område, som vi har brug for at få opdateret – også i lovgivningen.

Samtidig skal vi passe på, at vi ikke får lavet snubletråd for området fremadrettet. Den skal fremtidssikres, og vi skal undgå, at den bliver forældet før den er vedtaget.


Tore Müller (A)
Formand for Udvalget for Børn, Kultur og Turisme, Morsø Kommune

Foto: Morsø Kommune.

Hvorfor er kunst og kultur vigtig for den enkelte og for samfundet?

Kunsten og kulturen er en af vores vigtigste infrastrukturer overhovedet. Man kan bare se under covid-19, hvordan det var kunsten, der samlede, gav håb og indhold i en trængt hverdag og helt ny virkelighed. Kunsten fortæller os, hvad vi kommer fra, hvor vi er nu og viser os de mangfoldige veje, vi kan gå fremad. Som maleren Paul Klee sagde: “Kunsten efterligner ikke hvad vi ser, men får os til at se”.

I en kommunal kontekst har satsning på kunst og kultur i Morsø Kommune været den helt store gamechanger i forhold til historiefortællingen om knækkede kurver, fraflytning og nye narrativer om vores kommune, som et sted med indhold, kvalitet, nærvær, fællesskab og masser af kunst og kultur. Altså kort sagt mest mulig læring, dannelse og trivsel for både store og små.  

Skal vi have en egentlig kulturpolitik?

Ja, hvorfor dog ikke? En kulturpolitik vil i sig selv ikke være problematisk. Det bliver kun problematisk, hvis ‘der ikke kommer et liv efter brochuren. Altså: Hvis en vedtaget politik indvirker, at politikken ikke er organisk og dynamisk, bliver det en flad og ligegyldig vedtagelse. Men hvis vi kan sikre en kulturpolitik, der er levende og udviklingsparat følger med både det, der var, og det, der er, og det, der kommer, så kan den bruges til noget.

Et frækt indspark kunne være, at en hed drøm fra min side handler om, at der måske slet ikke fandtes et decideret kulturministerium, men at kunst- og kulturpolitikken var en slags matrix over alle ministerier. Så samtlige ressortområder i statens administration var tvunget til at inddrage kunst- og kulturtænkning på samtlige politikområder. Sikkert en utopi, men drømmen giver mig inspiration til mit daglige virke med kommunalpolitikken i bred forstand.    

Skal vi have en ny bibliotekslov/Lov om biblioteksvirksomhed opdateres?

Ja – eller i hvert fald skal vi have en kraftig opdatering, så biblioteksloven spejler den virkelighed som bibliotekerne befinder sig i nu. Alt andet ville være fjollet og faktisk en smule nedladende.

Lad nu en ny ajourført bibliotekslov være med til at sikre dannelsen, fællesskaber, læring og dynamiske tidssvarende kulturinstitutioner i samtlige kommuner i landet.

I min optik kan det vel nærmest kun gå for langsomt.  

Læs også VOXPOP om valget fra Danmarks Biblioteker nr. 4, 2022 med Claus Mørkbak Højrup (V), politisk næstformand i Danmarks Biblioteksforening (DB), Signe Bekker Dhiman (A) og Johs Poulsen (B) – alle medlemmer af DB’s Forretningsudvalg.
Og VOXPOP fra Danmarks Biblioteker nr. 6, 2022 med Britta Bitsch (F) Einer Lyduch (A) og Bibi Mundbjerg (V) – alle medlemmer af DB’s Repræsentantskab.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...