Regeringsforslag begrænser unges adgang til bøger i undervisningen

Johan Brødsgaard (R), formand for Kultur-, Erhverv- og Plan-udvalget hos KL og Paw Østergaard Jensen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Skrevet af

13. november, 2023

Skoler og elever landet over trækker normalt på Center for Undervisningsmidlers (CFU) materialer, rådgivning og bogsamlinger, når der skal bruges undervisningsmidler. Regeringen foreslår nu at beskære CFUs budget med 41,8 millioner kroner, hvilket vil betyde færre bøger i undervisningen og mindre praksisfaglighed.

Besparelsesforslaget kan undre, fordi det kommer samtidig med, at regeringen og Undervisningsminister Mattias Tesfaye på den ene side mener, at landets skoleelever bruger for meget tid med skærme og for lidt tid med en bog. En besparelse, som den foreslåede, vil utvivlsomt gå ud over kvaliteten af CFUs materialesamling og dermed skolernes adgang til bøger, og vi frygter, at den især vil ramme de udfordrede kommuner og læsesvage elever.

På de lokale folkebiblioteker har vi længe påpeget behovet for at styrke læselysten blandt de unge, som i en årrække er blevet dårligere til at læse. Den seneste store internationale undersøgelse viser, at ikke kun er elevens læsekundskaber faldet, men de danske børns læseglæde er den laveste blandt OECD-landene.

At beskære skolernes adgang til bøger er helt indlysende den forkerte vej at gå. Hvis børn ikke møder en bog, læser de den med garanti ikke.

En så stor besparelse kan ikke undgå at påvirke elevernes adgang til bøger og vil givetvis betyde et større træk på de lokale folkebibliotekers materialer. Det bidrager folkebibliotekerne gerne til, men de er også blevet beskåret i mange af de kommunale budgetter, så bogsamlingerne kommer under pres, ude hvor børn ellers skal inspireres til at læse.

Andre lande har lignende udfordringer med børn og unges læselyst, og griber problemerne helt anderledes an. I Sverige taler regeringen om en ”læsekrise” og har i finansloven for 2024 foreslået en ”læsesatsning” som indeholder bemandede skolebiblioteker og penge til at købe bøger. I finanslovsforslaget foreslår regeringen afsat over ½ mia. svenske kroner om året til flere investeringer, der skal styrke elevernes læsefærdigheder. Det drejer sig blandt andet om en større investering i bemandede skolebiblioteker og penge til at indkøbe bøger.

Vi opfordrer den danske regering til lignende læseskabende tiltag, og selvfølgelig til at fjerne forslag, som undergraver unges adgang til bøger i undervisningen, som f.eks. den foreslåede besparelse på CFU.

Søg puljemidler til samarbejder om børns læseglæde samt digital biblioteksudvikling

21 mio. kr. fra 'Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre' er i 2024 øremærket til at udbygge samarbejder om børns læseglæde.

Stor læseundersøgelse af samtlige skoleelever i kommune undervejs

Rudersdal lancerer en omfattende læseundersøgelse blandt samtlige skoleelever i kommunen, med fokus på at styrke læseglæden.

Velkommen til Kulturens Plads på Folkemødet 2024

Programmet for Kulturens Plads er klar. Tre dages debatter og aktiviteter venter, arrangeret af Dansk Kulturliv i samarbejde med Applaus og Absalon.

Det starter med børnene: Metodekit til børneinddragelse

Hvordan bliver folkebibliotekerne bedre til at inddrage børn på mellemtrinnet? Se nyt metodekatalog.

‘Sammen om lesing’ – ny norsk læsestrategi 2024-2030

Norske børn og unge læser dårligere end tidligere, og derfor har den norske regering lanceret en ny læsestrategi

Snart slut med nye bøger på århusianske biblioteker?

Stigende udgifter til lyd- og e-bøger kan på sigt betyde, at der ikke er penge til indkøb af nye materialer, viser rapport.

300 mio. norske kroner skal understøtte de norske børns læsning

Den norske statsminister Jonas Gahr Støre bebuder, at der vil komme en investering i fysiske skolebøger på 300 mio. norske kroner.

Kultur er velfærd. Lad os behandle den sådan, og lad økonomien følge med.

Vi skal begynde at betragte kultur som velfærd. Der er et stort potentiale i kulturlivet, det kan give mere mental sundhed og trivsel.