Bibliotek, Demokrati og Fællesskab

Foto: pixabay.com.

Skrevet af

15. juni, 2023
Download hele magasinet som pdf:

De fleste, der beskæftiger sig med biblioteker, vil sikkert have en klar fornemmelse af, at biblioteker er tæt forbundet til demokratiet. Men hvordan de lige præcis er det, vil mange måske være mere usikre på. Det er der god grund til, da demokratibegrebet både er gammelt og meget omdiskuteret.

I tre artikler ser lektor ved Københavns Universitet Casper Hvenegaard Rasmussen nærmere på bibliotekerne i et demokratisk perspektiv. Denne gang om fællesskabets betydning i et demokratisk perspektiv.

Kræver demokrati fællesskab?

Demokrati er et omdiskuteret begreb. Én af de gennemgående diskussioner er spørgsmålet om, hvorvidt et relativt velfungerende demokrati kræver, at borgerne har noget tilfælles. Eller formuleret på en anden måde: Kræver et demokrati en relativt homogen kultur? Blandt mere radikale liberalister er der en tendens til at opfatte demokratiet som en neutral styreform, hvor der ikke er det store behov for en fælles kultur. Men ellers fremhæves forskellige grader af lighed blandt borgere som oftest som noget positivt i relation til demokratiet.

Folkestyret går tilbage til de oldgræske bystater, hvor frie mænd med en vis formue var med til at styre byerne. Der var hermed tale om en både mindre og relativt homogen gruppe af borgere, der kunne mødes og rådslå på byens torv. I kølvandet på USA’s løsrivelse fra England og den franske revolution opstår de vestlige repræsentative demokratier, vi kender i dag.

Udgangspunktet for disse er nationalstaten, der er kendetegnet ved, at dens borgere menes at have noget tilfælles. Men der op-står hurtigt uenighed, når vi skal enes om, hvad vi skal være fælles om: Er det et særligt nationalt sindelag? Nogle danske værdier – og i givet fald hvilke? Eller er det nok, at vi er i besindelse af en vis tolerance overfor mennesker, der er forskellige fra os selv?

Biblioteket som demokratisk fællesskab

Som det blev beskrevet i den foregående artikel, så fremhæves det i den norske bibliotekslov, at biblioteket skal være en uafhængig arena for samtale og debat. Når biblioteket fungerer som en sådan arena, er der ideelt set mulighed for, at fællesskab og enighed kan opstå. Det kan være til et politisk debatarrangement, men det kan også være i en læsekreds, når man samskaber noget eller deltager i et arrangement. Ifølge flere demokratiske tænkere, heriblandt den afdøde danske teolog Hal Korch, er demokrati en livsform, som befolkningen skal oplyses om og opdrages til. I dag ville vi nok ikke tale om opdragelse, men i stedet om demokratisk dannelse eller medborgerskab.

Hvis vi går 10 til 20 år tilbage, var der en udpræget tiltro til, at de digitale medier ville forbedre den demokratiske samtale. Men med tiden har pessimismen bredt sig i kølvandet på fake news og digital hadtale. Ser man udover de projekter, som for tiden bliver afviklet i biblioteker og andre kulturinstitutioner, er det tydeligt, at der er en gryende interesse for demokratisk dannelse – især i forhold til den opvoksende generation. Her bliver der eksperimenteret med nye debatformater, der kan vække interessen for at deltage i debatten. Derudover har bibliotekerne fokus på fake news, da den offentlige samtale selvfølgelig skal hvile på så korrekt fundament som muligt.

Det er indlysende. Men det heller ikke svært at få øje på et demokratisk problem, hvis frygten for fake news resulterer i, at det kun er eksperter, der kan udtale sig. Det er ikke særligt demokratisk.

At hjælpe fællesskabet på vej

Men biblioteket kan også være andet end en arena for fællesskaber. Der er også andre måder, biblioteket kan understøtte et fælles fundament for demokrati. På den ene side kan vi spejle os selv i bibliotekets samlinger. Når vi eksempelvis læser skønlitteratur, bliver vi klogere på, hvem vi er, og hvem vi ikke er. Men på den anden side er skønlitteraturen også indblik i andres liv.

Gennem litteraturen får vi mulighed for at sætte os i andres sted, en kompetence der er helt central i forhold til den demokratiske samtale. Den fordrer nemlig ideelt set, at vi efter bedste evne forsøger at forstå vores modpart. Derudover er der også meget der tyder på, at man ikke skal undervurdere den betydning, som biblioteket kan have i forhold til at have tillid til andre mennesker og føle tilknytning til det lokalsamfund, man er en del af. Én bruger sammenfattede det meget fint, da vedkommende for mange år siden fortalte mig, “at biblioteket både er for punkeren og pensionisten”.

Det er gratis at komme på biblioteket, og der kommer mennesker af fra alle dele af samfundet. Nogle gange kan de komme i kontakt med hinanden til en af de flere og flere aktiviteter, der finder sted på landets biblioteker. Herved er der mulighed for at bygge bro mellem folk med forskellige baggrunde og liv. Det kan selvfølgelig ske gennem den offentlige samtale, hvor tillid, respekt og delvist fodslag kan udvikles gennem dialog. Men flere førende sociologer (som Richard Sennett og Robert Putnam) har også fremhævet, at tillid og respekt mellem mennesker med forskellige udgangspunkter kan udvikles ved at opholde sig de samme steder.

Det er derfor, at den nordiske biblioteksforsknings nestor, Ragnar Audunson, har talt om biblioteket som et lav-intensivt mødested. Det er ikke et sted, hvor du primært mødes med dem, der ligner dig selv, eller som du deler interesser med.

Derimod er biblioteket den kulturinstitution, der uden sammenligning tiltrækker flest og mest forskellige mennesker. Set i et demokratisk perspektiv er dette en iboende værdi ved det fysiske bibliotek, som vi bør værne om. Samtidig giver det landets biblioteker et særdeles godt udgangspunkt for at tjene det demokrati, som mange mener er kommet under øget pres.

Alt efter overbevisning kan udfordringerne være forskellige: Nye muligheder for digital manipulation, fake news, lobbyisme, plutokrati, populisme og manglende demokratisk dannelse. Men på modsvarende vis har denne og de to øvrige artikler om biblioteket i et demokratisk perspektiv forhåbentligvis givet et indblik i, at der er mange forskellige måder, som biblioteket kan understøtte demokrati.

Læs eller genlæs “Biblioteket og det liberale demokrati” i Danmarks Biblioteker nr. 1, 2023. Og “Biblioteket i det delibrative demokrati” i Danmarks Biblioteker nr. 2, 2023 på db.dk. – Magasinet.

CASPER HVENEGAARD RASMUSSEN, lektor, PhD, Københavns Universitet – Institut for Kommunikation, Sektionen for Arkiver, Biblioteker og Museer (ABM)

Public Library of the Year 2024

Skal jeres nye biblioteksbyggeri nomineres til årets bibliotek? Der er nu åbnet for ansøgning om nominering til IFLA’s internationale bibliotekspris – til og med fredag ...

De kommunale budgetter og bibliotekets samfundskraft

Biblioteket skal rykkes op på dagsordenen. Budgetkataloger er på vej, og i kommunerne går drøftelserne om midler og muligheder på drift og anlæg i 2025 i gang fra april. ...

Sønderborg Værtsby Bibliotekspolitisk Topmøde 2024

BESØG MULTIKULTURHUSET! Folk stod i kø på havnen for at være med til åbningen af Multikulturhuset. “Vi har nu fået nogle helt fantastiske faciliteter for kultur og kunst. ...

Interview – EBLIDA står et godt sted

Vi bliver involveret i flere EU-projekter, vi laver vores egen EU-ansøgning, og vi øger vores tilstedeværelse i Bruxelles, fortæller Mikkel Christoffersen, den nye direktør ...

Man kan regne med bibliotekerne

Også i AI-tider, fastslår Annette W. Godt i forlængelse af “Er der nogen, der vil være med” – debatten om bibliotekernes informationsopgave i dag. Men med ...

Set fra MIN stol: Kalundborg – vejen til en moderne innovativ videns- og oplevelseskommune

Kalundborg Kommune er inde i en gennemgribende udvikling! Fra at have været en mindre havneby i Vestsjælland til at være den største havneby på Sjælland med ny industri og ...

Grundloven har 175-års jubilæum

Og bibliotekerne er indbudt til fejringen. Med en bevilling på 9,7 millioner over fire år fra Nordea-fonden vil GRUNDLOVSFESTEN.dk engagere skoler, biblioteker, boligforeninger ...

Havneparken og Pakhuset i Kalundborg tager form

Nye rammer om kultur og bibliotek på vej i den gamle købstad i Nordvestsjælland. I 2015 blev en kornsilo fra 1903 på havnen i Kalundborg revet ned, og det skabte et nyt åbent ...