[Biblioteket] Adgangen til bogen

Karen Skovgaard-Petersen, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Foto: DSL.

Skrevet af

11. december, 2023
Download hele magasinet som pdf:

I den stort anlagte Dansk Bibliotekshistorie 1-2 (2021) fortælles en både opløftende og læseværdig historie om bibliotekernes centrale betydning for dansk folkeoplysning og kulturformidling. Særlig i det 20. årh. var der, med branchens egne ord, tale om en ”næsten eventyrlig udvikling«“. Men efter årtusindskiftet anslås mere dystre toner. Der tales om lukninger, nedskæringer, bogkassationer og tomme hylder – hvad man som biblioteksbruger i 2023 godt kan genkende.

Bibliotekerne har været under heftig beskydning de seneste 15 år. Et udbredt synspunkt – for nylig fremført af Liberal Alliances formand – er, at de kort og godt har udspillet deres rolle, nu da vi alle har fri adgang til alverdens information og digitaliseret materiale hjemme fra lænestolen. Set fra litteraturens synsvinkel er præmissen simpelt hen forkert.

Frit tilgængelige digitale tekstudgaver byder på fantastiske muligheder for at gå på opdagelse i teksterne, søge på kryds og tværs, inddrage supplerende ressourcer og meget mere – og det er bestemt en af Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs kerne-ydelser. Men det at vi alle har ubesværet adgang til alverdens litteratur på vores computer, er ikke et argument for at skære ned på bibliotekerne, endsige afskaffe dem.

For biblioteket giver os adgang til den fysiske bog. Bogformatet er stadig uovertruffent til fortløbende læsning, til fordybelse og tilegnelse af et indhold, der foldes ud over længere stræk. Omvendt er det efterhånden almindeligt anerkendt, at læsning på nettet, trods alle gevinster, befordrer en springende opmærksomhed og gør det vanskeligt at fastholde fokus og koncentration.

■ Derfor er det endnu en vigtig egenskab ved de digitale tekstudgaver, at de kan danne grundlag for forskellige slags trykte bøger: Skoleudgaver, paperbacks, tekstkritiske udgaver m.m.

Og derfor lægger vi i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab vægt på fortsat at udgive trykte bøger – og så håber vi, at bibliotekerne også fremover vil have lyst til, og råd til, at erhverve dem.

Også bragt i DSL Nyhedsbrev 23/11 2023

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotekerne er helt afgørende for os og vores kulturliv

– Først og fremmest tak for endnu et år med en stor indsats for læsning og lokale samtaler, debatter og dannelse, mødesteder og frirum, oplevelser og viden. ...

Bibliotekets nødvendighed

– Vi befinder os midt i en tid med mange kriser, men også en tid med nye muligheder og nye konturer for vidensformidling og kulturliv. Og måden vi indretter os på i både ...

Nyt digitalt lydunivers for børn og unge

Et nyt public service-lydunivers forventes i luften i slutningen af 2024 og Aller Media A/S skal stå for det, oplyser Radio- og tv-nævnet. I dag tilbringer selv små børn flere ...

Set fra MIN stol: Kalundborg – vejen til en moderne innovativ videns- og oplevelseskommune

Kalundborg Kommune er inde i en gennemgribende udvikling! Fra at have været en mindre havneby i Vestsjælland til at være den største havneby på Sjælland med ny industri og ...

Faglitteraturens udfordringer

Faglitteratur er et absolut nødvendigt element i vores fælles viden om verdenen, som den er og var. Den er forudsætningen for, at vi kan deltage i den demokratiske samtale, den ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...