– Vi befinder os midt i en tid med mange kriser, men også en tid med nye muligheder og nye konturer for vidensformidling og kulturliv. Og måden vi indretter os på i både hverdagen og i samfundet. Paw Østergaard Jensen (A), forperson for Danmarks Biblioteksforening, tog i sin politiske tale til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2024 fat på det nødvendige bibliotek, politiske indsatser og behovet for skærpet kulturpolitisk fokus.
“Kultur som løsning i en krisetid” var topmødets overskrift, der havde fokus på aktuelle samfundsudfordringer og bibliotekspolitiske visioner. Klip fra talen.
Hvad sker der i biblioteksdanmark?
– Det har været et vildt år siden Topmødet i Odense. Når man kigger ud over bibliotekslandskabet, så har jeg oplevet en masse fantastiske biblioteker. Med serviceminded personale og en masse glade brugere. Og de sidste par dage har vi også set stigende udlånstal både digitalt og fysisk. Men jeg oplever også udsultede biblioteker, hvor brugerne ikke føler sig mødt, og hvor de bedst stillede borgere tager til nabokommunen eller stopper med at bruge biblioteket og klarer sig på anden vis.
– Jeg ser uddannelsesinstitutioner, hvor de studerende strømmer til biblioteket, men jeg oplever også, at halvdelen af ung[1]domsuddannelserne har lukket deres biblioteker og presser folkebibliotekerne, som mange steder også er økonomisk trængt. Jeg oplever skolebiblioteker med læseglade børn, men også en del nedprioriterede pædagogiske læringscentre med en låst dør eller tomme hylder og stort set kun skærme.
– Der findes ikke kun én løsning. Der findes nogle meget kvalificerede bud på fælles løsninger, og dem skal vi have knæsat. Uanset om det bliver i en ny bibliotekslov, i andre love som folkeskoleaftalen eller forordninger eller på anden vis – biblioteksdanmark knækker, hvis ikke vi får løst den opgave. Det er brugerne, ikke mindst børnene, der bliver taberne.
Politisk dialog og fokus
– Efter vores debatoplæg “Samfundets udfordring og biblioteket som svar” har der været bud efter os. Vi har holdt møder med både kulturministeren, undervisningsministeren og været i dialog med digitaliseringsministeren og en hel del kulturordførere og undervisningsordførere, og ikke mindst med rigtigt mange kommunalpolitikere – dem, der lokalt træffer beslutningerne.
– Det trækker ud med drøftelser om en ny bibliotekslov. Sidste år lovede kulturministeren ellers på Topmødet i Odense, at vi skulle snakke mere om bibliotekernes rammer og en ny lov. I januar i år holdt vi et møde med ham, hvor han gjorde det klart, at der først skal afsluttes en museumsreform, som trækker ud, så skal der skal gang i en scenekunstreform, foruden – som der står i regeringsgrundlaget – i en samlet kulturpolitik. Dét er heldigvis nævnt der, og det er ambitiøst og godt. Men vi har startet en proces, understregede Paw Østergaard Jensen – og den vil vi intensivere fra biblioteksforeningens side.
– Vi er afhængige af jer som aktive medspillere og har brug Repræsentantskabets og for hele foreningens samlede forbindelser. Vores væsentligste opgave er at italesætte bibliotekets rolle i en politisk sammenhæng. Og det er vanvittig vigtigt, at vi bruger alt, hvad vi kan af forbindelser her i rummet – og i fællesskab med andre. Det er bibliotekets nødvendighed, som er på spil. For det enkelte menneske og i samfundet.
Biblioteket, borgerne og kriserne
– Vi ser stigende udlånstal igen efter corona. Der er mange for[1]klaringer på det, men nok også fordi man rundt omkring er lykkedes med at lave nogle mere målrettede strategier i den konkrete kommune. Der er forskellige behov, og det er forskelligt, hvordan borgerne skal mødes i den enkelte kommune.
– Bibliotekets formål er langt hen ad vejen at skabe demokratisk kompetente borgere – det kan man gøre med bøger, med avis[1]læsesal, med foredrag og med en hel myriade af andre muligheder – og det er ligeledes vanvittig vigtigt, at vi italesætter alle de muligheder, der er. Den mest besøgte kulturinstitution er jo folkebiblioteket.
– Læsekrise, trivselskrise, opmærksomhedskrise, øget polarisering og debat. Man kan næsten ikke tale læsekrisen eller bibliotekets betydning som en del af løsningen for meget op.
– Her ligger også en del af svaret på udfordringen med de 43.000 unge, som regeringen også har sat ord på, unge uden uddannelse eller en plan for eget liv. Jeg tror på to ting. De skal aktiveres, de skal ikke være tilskuere. Det er et lokalt ansvar, og strategien for området skal også være lokal. Og biblioteket skal med, som vi har sagt, når vi er blevet spurgt i kulturministeriet eller af andre. De 43.000 unge uden planer klares ikke med billetter til noget, de kræver aktiviteter, de skal inddrages og der skal ske noget.
Rammer, mål og ministermøder
– For at imødegå de her ting kræves debat om rammer og mål. Uanset ny lovgivning eller ej, så er opgaven der. På vores møde med kulturminister Jakob Engel-Schmidt fik han et oplæg til det videre forløb og hvilke elementer Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab har fremhævet som nødvendige at styrke. Opgaver vi synes er afgørende vigtige at løse for bibliotekerne. De indgår i debatten her i Sønderborg. Og fremadrettet bl.a. som udgangspunkt for de kulturpolitiske træf frem mod KV2025, vi planlægger i alle fem regioner i slut oktober/november, så man kan deltage og nå hjem, en slags fyraftenstræf, hvor også centrale politikere deltager. – Et konkret output fra mødet med kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er et fælles debatindlæg om nødvendigheden af bibliotekerne og en opfordring til at prioritere bibliotekerne i kommunerne. Det er i støbeskeen.
– Vi står foran tredje budget i denne valgperiode, ofte et kritisk budget. Hvad indlægget vil indeholde er p.t. åbent men vil nok kunne ses lidt i forlængelse af Alex Vanopslaghs (LA) bog Vejen til ansvar, hvor han i 2023 skrev “I dag har vi ikke længere brug for bibliotekerne som vi kender dem. … men i stedet for at lukke biblioteker og spare penge, har bibliotekerne opfundet nye opgaver til sig selv.” Fair nok, hvis han mener det. Han tager bare fejl med hensyn til, hvad biblioteket egentlig er og tager fejl i nedgangen i udlånet, som handler om lukninger. Udspillet boost’ede en varm biblioteksdebat og viste, hvor mange politikere, meningsdannere og borgere, der bakker om bibliotekerne. Noget vi i DB også debatterer på landets kommende folkemøder.
For mig er der altid grund til at tale om biblioteker, bøger og læsning. Biblioteker er ikke en selvfølge, de skal have opmærksomhed politisk og fagligt. I et samfund med krig og ufred, polariseret debat og misinformation samt perfekthedskultur og dalende trivsel skal biblioteket udvikles, bakkes op og styrkes.
Kommunerne og biblioteket
– Det er ude i kommunerne, at bibliotekernes rammer skabes. Forskellene mellem hvad borgerne kan forvente af deres bibliotek fra kommune til kommune er som sagt blevet for store. Ser man på, hvad man bruger pr. indbygger fra kommune til kommune, er det enormt forskelligt. Der er en kæmpe forskel. Det vil vi i Danmarks Biblioteksforening udfordre. I dag understøtter biblioteksloven ikke opgaveløsningen på optimal vis og flere af lovens opgaver ikke længere relevante i dag. Loven nævner begreber som tilgængelighed til bl.a. multimedier og videogrammer som en del af bibliotekernes opgave, men den teknologiske udvikling har betydet, at disse begreber ikke har relevans længere, sagde Paw Østergaard Jensen.
– Formålet med debatten om bibliotekernes rammer og en debat om ny bibliotekslov er at sikre bedre, opdaterede rammevilkår og udnytte potentialet i de danske biblioteker til at løse samfundets udfordringer langt bedre i fremtiden. Vi skal gå fra en passiv formulering om at ‘stille til rådighed’ til aktiv forpligtelse.
Styrk partnerskab lokalt og internationalt
– Ny lov eller ej, så skal vi ude i kommunerne blive bedre til at beskrive bibliotekets nødvendighed som en af løsningerne på de mange samfundsudfordringer. Der er mange tabere, hvis ikke vi aktivt får udnyttet bibliotekernes mange potentialer og vist, hvad de kan. Vi er derfor også rigtig glade for det aktive samarbejde med KL og specielt med formand for Kultur-, Erhverv- og Planudvalget Johan Brødsgaard (B). Vi har en aktiv dialog med ham og har også lavet fælles udspil.
KL og DB har også en del fælles interesser i at styrke de lokale samarbejder specielt mellem folkeskolen og folkebibliotekerne. Nu må vi se, hvordan folkeskoleaftalen bliver udmøntet. Vi har i alle tilfælde talt varmt for, at samarbejdet mellem skolen og biblioteket skal være en forpligtelse ligesom med musikskolen – og har haft en aktiv dialog med undervisningsminister Mattias Tesfaye (A). Der er en lydhørhed over for læsekrisen, som har ramt Danmark, og som kræver både adgang til bøger og en aktiv formidling. Med folkeskoleaftalen var ½ mia. kroner til flere fysiske bøger og 25 mio. kr. i til læsekampagne. Ganske vist over 10 år, men forligsteksten fremhævede, at “Kampagnen bygger videre på erfaringerne fra samarbejdsprojektet mellem bl.a. pædagogiske læringscentre og folkebiblioteker om børn og unges læseglæde som Tænketanken Fremtidens Biblioteker står bag.” Dét følger vi op på over for ministeren og undervisningsordførerne – og måske også med en høring på Christiansborg.
Det er ikke kun i Danmark, at biblioteket spiller en afgørende rolle, sagde DB’s forperson. – Jeg må også nævne den store verden og udviklingen, når det gælder om at sikre fri og lige adgang til information – ikke mindst under krig og ufred. Første offer er altid sandheden. Derfor arbejder vi sammen med kolleger internationalt i IFLA, ligesom vi prøver at påvirke EU gennem EBLIDA. Vi har et stærkt samarbejde med de andre nordiske foreninger og føler et ansvar overfor verden på det her felt. Men også fordi vi får meget tilbage fra de øvrige landes organisationer. Lad os komme i gang! Overordnet handler det om at stille skarpt på, hvad biblioteket kan gøre for det enkelte menneske og for samfundet som helhed. I årets løb har vi sat mange ting på den politiske dagsorden. Vi har igangsat en del debatter og opnået en del resultater. I har kunnet læse om det i bladet og i beretningen, – og I har hørt noget om det her.
■ Vi skal alle spidse pennen, og fra Danmarks Biblioteksforening vil vi med Forretningsudvalget forrest arbejde benhårdt videre resten af denne valgperiode. Velkommen til at være en del af det. Og mange tak til Sønderborg for at vi måtte komme. I kan være stolte af jeres by og bibliotek, sagde Paw Østergaard Jensen (A) i sin velkomst.
