Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver hjælpsomhed og gode relationer. Det er vi gode til i Roskilde Kommune – og i fremtiden får vi brug for endnu mere, lyder det. Også kulturområdet og Roskilde Bibliotekerne er en del af visionen.
Hvad det vil kunne kan betyde, uddyber Mogens Hallager (C), formand for Kultur- og Idrætsudvalget, og Christian Lauersen kultur-, biblioteks- og idrætschef. Læs også hvordan en Stærk Læsekultur – er en del af løsningen.
Udfordringer og ny vision
Fremtiden byder på udfordringer – også for Roskilde Kommune. Vi får flere børn og ældre, som har brug for mere pleje og omsorg. Mange mennesker oplever ensomhed eller dårlig trivsel. Samtidig er der mangel på arbejdskraft, og kommunen skal prioritere de mange ønsker fra borgere og lokalsamfund inden for en ansvarlig økonomisk ramme. Ligesom i mange andre kommuner skaber krydspresset en situation, hvor vi bliver nødt til at gentænke velfærden i de kommende år, lyder det fra Roskilde.
Roskilde Kommunes byråd og direktion er derfor ved at udvikle en overordnet vision for udviklingen i velfærd frem mod 2030 i samspil med aktører, kommunale institutioner og foreningslivet. “Vi kalder den Velfærd skaber vi sammen, netop fordi vi har brug for alle kræfter – og fordi vi mener, at alle mennesker har et potentiale. Visionen skal sammen med borgerne skabe den kommune og det fællesskab, som Roskilde har brug for. Det kræver et stærkt civilsamfund, der engagerer sig og drager omsorg for deres omgivelser og medmennesker”.
Hvilken fremtid drømmer du om?
Vi står over for store forandringer i vores velfærdssystem, lyder det også på kommunens hjemmeside. Hvilken fremtid drømmer du om? Her har man inviteret borgerne med. Som borger har man haft mulighed for at bidrage enten via workshops i januar eller direkte med egne input på et dialogsite.
Fra februar og frem udarbejdes forslag til ny vision på baggrund af fremtidsworkshops og borgerbidrag. Planen er at byrådet skal drøfte og tage stilling til et nyt visionsforslag i begyndelsen af juni i år. Det bliver helt sikkert svært, men det kan give kommunen stor værdi, at “vi inddrager flest muligt og på nye måder. Alle har et ansvar for at skabe det samfund, vi ønsker. Vi er overbeviste om, at vi kan skabe nye muligheder, hvis vi hjælpes ad”, lyder det i optakten fra byrådet.
Kultur og biblioteker
[POLITISK kommentar]
Mogens Hallager, byrådsmedlem (C). Formand for Kultur- og Idrætsudvalget.
Hvordan ser du kulturlivet som en del af løsningen på visionen?
Kulturen er en investering og er med til at skabe mental sundhed og trivsel hos vores borgere. Så hvor andre kommuner vælger at spare på biblioteksbudgettet, så har vi i Roskilde Kommune besluttet at investere i en ny bogbus, at lave et nyt børnekulturhus og at sætte fokus på læselyst for alle borgere i kommunen.
Vi gør det, fordi vi ved, at læsning er med til at skabe trivsel og meningsfuldhed. I min optik skal folkebiblioteket være et svar på nogle af de udfordringer, der er i samfundet.
Hvorfor er det en god ide at inddrage civilsamfundet i løsning af opgaver, som nogle ville mene måske var kommunens ansvar?
Roskilde Kommune har mange inkluderende fællesskaber: Et enestående netværk af foreninger, virksomheder, samarbejdspartnere og frivillige og et helt unikt kultur- og idrætsliv. De fremmer sammenhængskraft og demokratisk deltagelse i vores samfund.
Skoler, foreningsliv og institutioner kan spille en særlig rolle i lokalsamfundet, så alle borgere – forældre, børn, unge, medarbejdere og ledere – har lyst til at tage del i deres udvikling, men også tage ansvar for at passe på skolen, institutionerne og deres omgivelser.
Når den frivillige fodboldtræner møder op og træner de forventningsfulde børn, så tænker han eller hun måske ikke på, at det påvirker børnenes mentale trivsel, at de er en del af et fællesskab. Men det ændrer jo ikke på, at gevinsten er der alligevel.
For mig at se handler det om en tro på, at jo mere vi er forbundne, jo bedre kan vi hjælpe hinanden, og for mig er det helt naturligt, at kultur, forenings- og idrætslivet er en del af løsningen.
[FORVALTNINGENS kommentar]
Christian Lauersen, Kultur-, Biblioteks- og Idrætschef i Roskilde Kommune.
Hvad vil visionen betyde for måden, I driver bibliotek på?
Med de ressourcer og kompetencer vi har i vores folkebiblioteksvæsen, kan vi nå rigtig mange borgere, sikre mange betjente timer på vores biblioteker og etablere stærke partnerskaber med f.eks. skoler og dagsinstitutioner.
Med visionen bliver der lagt op til, at vi i langt højere grad også aktiverer civilsamfundets engagement f.eks. i vores arbejde med en stærk og bredt forankret læsekultur. Det kunne betyde, at det ikke kun var den biblioteksansatte, der læste højt på plejehjemmet eller i byrummet, men f.eks. den pensionerede skolelærer eller at det ikke er os selv, der bringer materialer ud til borgere, der ikke er særligt mobile, men at det var et frivilligt korps af borgere, der bragte materialer ud og måske også tog sig til en snak og en kop kaffe og dyrkede den sociale vinkel ved sådan et besøg.
Så visionen betyder, at vi dels holder fast i vores kerne af fri og lige adgang til viden og kulturel aktivitet, inkluderende og åbne rum samt adgangen til dygtige medarbejdere, men også udvider rummet betragteligt ved konkret og aktivt at tænke civilsamfundets energi ind i de løsninger og services, vi løfter.
Hvordan kan man samarbejde med civilsamfundet på en måde, der giver mening for alle parter?
Vi skal bryde lidt med tanken om en klassisk kommunal institution, der leverer velfærd og være villige til at løfte blikket og udvikle og skabe sammen med borgerne. Bibliotekets rum, samlingen, vores aktiviteter og ikke mindst vores medarbejdere er en nøgle til at gøre en positiv forskel i samfundet, men vi må også erkende, at vi kun er og kan være tilstede i en relativ lille del af borgernes liv. Byrådets vision kalder på, at vi spiller på nogle andre tangenter og finder nogle nye samarbejdsformer.
Og så er det selvfølgelig helt vildt vigtigt at forstå og respektere, at civilsamfundets drive og frivillighed er drevet af nogle andre mekanismer, end når vi andre går på arbejde og får løn ved månedens udgang.
Er der en økonomisk prioritering med i løftet af visionen?
Ja, der følger en opgave med, hvor vi på vores samlede område i drøftelse med det politiske niveau omprioriterer økonomi til indsatser, der i højere grad løfter visionen om at få flere borgere ind i meningsfulde fællesskaber.
Det kan man gøre på mange måder, og en måde er også at kigge på, om vores nuværende system eller services har nogle barrierer indbygget, som kan fjernes. Det kunne f.eks. være at fjerne gebyrerne på biblioteksmaterialer. Meget tyder på, at en del ressourcesvage familier og borgere ikke benytter folkebiblioteket grundet den økonomiske konsekvens ved for sent afleverede materialer. Det er noget, man har positive erfaringer med bl.a. i Glostrup Kommune, og ved at fjerne gebyrerne, ville vi forhåbentlig kunne bygge bro til flere borgere ved økonomisk at omprioritere den indtægt, som gebyrerne udgør i vores budget.
