I 2015 skal borgernes kontakt med kommunerne og det offentlige som bekendt ske digitalt.
Men det er langt fra det eneste område, hvor servicen til borgerne er under markant nyudvikling. Der er store ting i vente på biblioteksområdet!
Folkebibliotekerne er i gang med at forberede Danskernes Digitale Bibliotek, DDB.
Et stort fælles reservoir af information, viden og underholdning skal give danskerne nem og smertefri adgang til digitale e-bøger, film, tidsskrifter og meget andet. Og, det vil ske på alle mulige platforme, ikke kun – som hidtil – på bibliotekernes hjemmesider.
En enkelt kode giver adgang til alt
Det helt nye er, at borgerne kun behøver én adgangskode til alle de fælles biblioteksmaterialer. Det er også nyt, at man har alle online ressourcer samlet ét sted. Dermed opstår muligheden for målrettet formidling af indhold dirigeret til det aktuelt mest hensigtsmæssige medie.
Med DDB kan borgeren søge efter både fysiske og digitale materialer, lokalt såvel som nationalt, og få opfyldt de, som moderne mennesker i et komplekst vidensamfund har.
Deling på alle platforme
Bibliotekernes ressourcer bliver med DDB tilgængelige på alle platforme. De kan anvendes i sammenhænge vi ikke før har set, som supplement til bibliotekernes hjemmesider, som også får et fælles teknisk afsæt, på tværs af kommunegrænser.
Relevante materialer kan målrettes til f.eks. skolernes intranet, læseklubber, aldersgrupper m.v., og dermed understøtte konkrete målgrupper, der hvor de befinder sig, og på de devices de bruger.
Med den nye infrastruktur kan bibliotekerne formidle deres samlede ressourcer eller dele heraf på f.eks. storskærme i byrummet, på smartphones, tablets og andre mobile enheder. Ressourcerne skal også kunne indgå i temaer, events, dedikerede apps og meget andet på andre institutioners platforme.
Nationalt og lokalt samarbejde
DDB er et nyt, stærkt, fælles udviklingsinitiativ, som også vil koordinere licensindkøb af digitale ressourcer, afklare copyrightproblemer og andre komplicerede opgaver, der med fordel kan løses i et nationalt fællesskab.
DDB indvarsler en nødvendig udvikling og konsolidering af det danske biblioteksvæsen – en udvikling og en konsolidering, som ikke alle folkebiblioteker ville kunne magte alene. Opgaven med DDB kræver, at de kommunale biblioteker går sammen og indgår i en forpligtende finansiering.
DDB skal drives og finansieres kommunalt, så borgerne bevarer deres tilknytning til det lokale folkebibliotek og dets digitale tilbud, som også i fremtiden vil være den primære indgang for borgerne.
Bibliotekerne er klar og borgerne efterspørger det!
Baggrund
Demokratisering af viden
Danskernes Digitale Bibliotek er visionen om bibliotekernes digitale repræsentation på nettet. En helt naturlig og oplagt udvikling i et vidensamfundet, og et perspektiv som vil styrke folkebibliotekets rolle som dannelses – og demokratiunderstøttende element lokalt.
DDB sikrer koordinering, eksponering og optimal udnyttelse af de eksisterende kommunale biblioteksressourcer. Større opgaver kan løses nationalt, og fælles systemer til deling af indhold på tværs udvikles i samarbejde. Med DDB kan også de biblioteker, der ikke er i stand til at udvikle i større stil, få et godt og driftssikkert produkt til deres borgere.
DDB har formidlingen, brugerne og opgaveløsningen i centrum. Derfor vil DDB bringe det danske kommunale folkebibliotek langt ind i dette årtusinde.
Konkrete fordele for borgerne
Brugeren skal kun identificere sig én gang for at få adgang til bibliotekets tilbud og egne data (min side) med udgangspunkt i bopæl, alder, interesser eller andre relevante parametre. Med DDB kan man bevæge sig rundt i alle landet bibliotekstilbud via eget biblioteks hjemmeside.
Man søger både lokalt og nationalt, og man bliver løbende guidet i forhold til, hvor materialet kan hentes, fysisk som digitalt.
Biblioteket gennem 100 år
Folkebibliotekerne har i mere end 100 år sikret lokalsamfundets borgere adgang til læseoplevelser og ny viden. Først og fremmest via bøger og andre trykte materialer. De sidste 10-15 år er medierne og information i det hele taget blevet stadig mere digitaliseret. En ændring som i 2000 førte til en helt ny lov om biblioteksvirksomheden, hvor nettet og de forskellige medietyper sidestilles som ligeværdige kilder til viden og information.
Siden midten af 1990’erne med internettets indtog, både på bibliotekerne og i befolkningens hverdag, er også bibliotekernes service blevet ændret, så den nu også sker digitalt og via internettet.
I hele denne fase har man i biblioteksregi især arbejdet på to fronter med online, digital service. Først og fremmest lokalt, hvor de enkelte kommuners biblioteker, alene eller sammen, på tværs af kommunegrænserne og ofte med tilskud fra den central udviklingspulje, har skabt en række online tilbud: eReolen, Netlydbog, Litteratursiden.dk over Biblioteksvagten.dk til PallesGavebod.dk osv.
På den nationale front har man med 2000-loven skabt en landsdækkende søgemulighed og en adgang til samtlige bibliotekers samlinger via bibliotek.dk.
Med vidensamfundets informationsteknologiske muligheder er det i dag naturligt, at de to typer funktioner forenes i en fælles databrønd med fælles infrastruktur, og med målet om, at bibliotekerne også i fremtiden kan understøtte den til enhver tid moderne borger.
