Folkebiblioteket er folkets

Skrevet af

26. april, 2019

Det er dejligt når kulturen og dens store betydning for folk kommer til debat. Kultur har nemlig stor betydning både for det enkelte menneske og for hele samfundets sammenhængskraft. Derfor er det også vigtigt at så mange mennesker som muligt har adgang til kultur. Det arbejder vi målrettet for i landets mest besøgte kulturinstitution folkebibliotekerne.

Derfor er det temmelig paradoksalt, når den Socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsens udtaler, at der ikke er folkelig opbakning til biblioteket, fordi der snart ikke kommer nogen mere, og at dem der kommer ifølge ham, er en del af den finkulturelle elite. Sådan udtrykte han det i DR-radioprogrammet "Slotsholmen", da snakken faldt på prioriteringen af kultur i Danmark.

Paradokset er at biblioteket rent faktisk er landets langt mest besøgte kulturinstitution, med stadig flere brugere. Samtidig er bibliotekerne den kulturinstitution, som flest danskere mener skal have offentlig støtte, i følge Mandag Morgens undersøgelse fra i år.

Det må siges at være et yderligere paradoks, når Sass Larsen påstår, at der i den danske kulturpolitik i dag er et dybt skel mellem den finkulturelle elite, der går til ballet og opera, og den mere folkelige del af danskerne. Ifølge Sass er det den jævne befolkning som betaler for de rige og kulturradikales ture til Det Kongelige Teater, og det bør ændres, mener han – og i den forbindelse nævner han så også bibliotekerne.

Andre undersøgelser viser desuden at f.eks. indvandrere og deres efterkommere er flittigere gæster på de danske biblioteker end etniske danskere. Dermed spiller bibliotekerne en vigtig rolle i forhold til integration og den sammenhængskraft, som er vigtig for andre socialdemokrater.

Netop sammenhængskraft er afgørende for bibliotekerne og for de 60% af befolkningen, som med jævne mellemrum bruger bibliotekerne og deres tilbud. En stor del af væksten i besøgstallet skyldes de aktiviteter, som folk selv skaber og er med til at arrangere på bibliotekerne.

Det var også hele ideen med folkebiblioteket, at det netop var her folket kunne møde kultur og få adgang til viden på tværs af klasseskel, for som oplyste borgere at kunne deltage i folkestyret. Den kerne er stadig den samme for biblioteket.

Noget som også understøttes af Svend Brinkmanns kommentar til den socialdemokratiske gruppeformand:
”Efter min mening er bibliotekerne rygraden i et frit og oplyst samfund. Her er gratis adgang til aviser, blade og selvfølgelig bøger fra både nutid og gamle dage. Her er samfundsdebat og foredrag for store og små. Man finder typisk et sammenrend af borgere med alle tænkelige etniske og sociale baggrunde, og bankdirektøren kan kopiere Weekendavisens krydsord for at kunne gætte om kap med sin ægtefælle” siger Brinkmann.

Også andre med indsigt i bibliotekernes udvikling har taget genmæle. F.eks. skriver Politikens chefredaktør Christian Jensen:
"Stik imod Henrik Sass Larsens opfattelse er der masser liv på landets biblioteker. Selv om udlånet af fysiske bøger falder, så stiger antallet af besøg fra 36 mio. i 2014 til 38,3 mio. i 2017. Paradoksalt nok bliver der stadig færre ansatte på bibliotekerne til at rådgive de stadig flere oplysnings- og kulturhungrende danskere. Den skæve udvikling bør Socialdemokratiet gøre til en del af sin kulturkamp. En offensiv biblioteksreform vil samtidig være et værn mod det nye proletariat, den teknologiske tidsalder producerer med misinformation. Behovet for basal kildekritik har aldrig være mere afgørende, og ingen institution er mere oplagt til at løse den demokratiske opgave end netop bibliotekerne.”

Netop menneskers mulighed for at deltage i alle aspekter af samfundet og være aktive medborgere er en væsentlig del af bibliotekernes opgave, og den folkelige opbakning er bred. Det vidner de mange forskellige indspark i debatten de seneste dage i den grad også om.

Steen Bording Andersen (A)
Formand for Danmarks Biblioteksforening

Gå til demokrati på biblioteket

Med sin alsidighed og åbenhed for alle kan biblioteket bidrage til at skabe en mere oplyst og rummelig offentlig samtale

Hvad er Kulturens Veje til Forandring?

Kulturens veje til Forandring er en måde at udfordre og gentænke debatformatet.

Kulturministeren opfordrer kommunerne til at prioritere bibliotekerne

Indlæg af Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og Danmarks Biblioteksforenings forperson Paw Østergaard Jensen (A) bragt i Politiken den 28. juni 2024

Velkommen til Kulturens Plads på Folkemødet 2024

Programmet for Kulturens Plads er klar. Tre dages debatter og aktiviteter venter, arrangeret af Dansk Kulturliv i samarbejde med Applaus og Absalon.

“Det er en objektiv sandhed, at biblioteker er en genial opfindelse”

Hvordan ville folk reagere, hvis offentlige biblioteker ikke fandtes, og der åbnede et sted, hvor man gratis kunne tage alle de bøger med hjem man orkede?

Hvem kan og skal bekæmpe disinformation i vores samfund?

Disinformation er, når en afsender spreder falsk information med vilje. Det er et fænomen, som konstant forandrer sig i takt med den teknologiske udvikling. Og derfor stiger ...

Vil vi have de sidste med ind på biblioteket eller lade dem sejle deres egen sø til glæde for eliten?

Kommentar af Niels Frid-Nielsen i Altinget kultur den 5. februar 2024 De danske folkebiblioteker står ved en skillevej. Enten udbygger vi hovedbibliotekerne, så de kan betjene ...

En mere præcis bibliotekslov ønskes

Biblioteksloven og dens tekster bør snart genbesøges, specielt i en tid, hvor bibliotekerne igen og igen står for skud, når de kommunale budgetter skal forhandles. Det mener ...