Den digitale tidsalder har ramt bibliotekerne, og corona har accelereret udviklingen. Den udvikling, skal bibliotekerne følge, for det er den vej, brugerne vil, skriver Danmarks Biblioteksforenings formand Steen Bording Andersen i Altinget.
Folkebiblioteket er oprindelig skabt for politisk at sikre alle mennesker fri og lige adgang til viden som en demokratisk forudsætning og har som sådan i den digitale tid udviklet sig som et af de væsentlige kulturpolitiske alternativer til techgiganterne og deres algoritmer. Sådan var det før corona, og sådan er det fortsat, og det skal man holde sig for øje, hvis man følger den aktuelle debat på Altinget.dk om bibliotekerne.
Her kan man let kan få oplevelsen af, at alt var bedre før, dengang fysiske bøger og medier stod alene, før digitaliseringen satte ind. Det kan man jo se, at brugerne ikke er enige i. Politik handler nemlig om, hvordan vi indretter vores samfund og adgangen til viden, kultur og det at kunne deltage i demokratiet. Derfor handler folkebibliotekets opgaver om, hvilket samfund vi vil have, og hvorvidt vi fortsat skal sikre, at alle har en fri og lige adgang ud fra et kulturpolitisk sigte eller vi vil overlade det til markedskræfter og techgiganterne alene.
