Politisk og byplanmæssigt har Odense Kommune store planer for at forny Odense by under mottoet ‘fra stor by til dansk storby’. Dens sammensætning af bymæssig bebyggelse, høje og lave huse – og de udfordringer det giver at have en jernbane, som skærer byen over, skal tackles. På havnen er man godt i gang. Noget som en fælles rundtur under chefarkitekt Jannik Nyrops kyndige ledelse viste sidst på dagen. Og nu bygges der stier, som forbinder byen med havnen, og måske etableres der en letbane. Den store brede gade midt i centrum nedlægges, Thomas B. Thrigesgade nytænkes – og så skal man have nyt hovedbibliotek.
Tal byen op
Vi lagde ud med de politiske visioner. “Odense er ikke mere en industriby – så vi må omdefinere os selv. Vi kan ikke vente på at konjunkturerne vender; vi har diskuteret det nøje og tror på viden, tænkning, udvikling og kultur som udviklingselementer og nyt fokus”, sagde Anders W. Berthelsen, socialdemokratisk medlem af kommunens By- og Kulturudvalg, der var sprunget ind for den konservative rådmand Steen Møller. “Vi skal redde byen, og bykernen skal vokse sammen og blive en H.C. Andersen-bymidte! Planerne er klar, nu mangler vi bare pengene”, oplyste han. Det afgørende er: “Vi skal tale vores by op og finde ud af, hvordan vi skaber byfornyelse ved inddragelse af kulturen. Det vigtige for mig er dog, at der ikke må ‘gå Odense’ i processen”, smilede Berthelsen. “Vi skal blive bedre til at se det store i vores eget.”
Om drivkraft og biblioteket som bylivsgenerator
Urbaniseringen betyder verden over, at alle strømmer til byen og helst vil være der. Og dét er en drivkraft og udviklingsfaktor, som vi skal være opmærksomme på i udviklingsprocessen, mente chefarkitekt i Odense, Jannik Nyrop. “Men også kulturlivet og de forskellige bykulturer genererer udvikling, og det skal vi benytte os af. Vækst og udvikling sker i byer, ressourcer og partnerskaber skabes af mennesker, og hvad byerne kan tiltrække af social kapital”, fastslog Nyrop. Det handler om helhedstænkning fra ikoner til hverdagskultur og midlertidighed: “Vi roder bl.a. byen totalt op, så vi får tomter til midlertidige events.” Jannik Nyrup er vildt inspireret af Seattle’s berømte hovedbibliotek, tegnet af arkitekten Rem Koolhaas. “Her kan man virkelig opleve, hvordan biblioteket skaber liv, byliv og kulturliv. Jeg ser biblioteket som en bylivsgenerator.”
Rum og rummelighed
Spillerum og mellemrum, det er en af de væsentlige visioner for det nye hovedbiblioteksprojekt, røbede stadsbibliotekar Kent Skov Andreasen. Essensen af biblioteket er simpelthen rum- og rummelighed, mente han og viste en ny fin lille biblioteksfilm, lavet af de fynske biblioteker. Med udgangspunkt i filosofiprofessor Vincent F. Hendriks ord på DBs årsmøde om at ‘informationerne vælter ud mod os, som vand fra en brandhane’ og om, at vi mere end nogensinde har brug for biblioteket som demokratisk vidensrum. I Kent Skovs optik kan man opstille ligningen: ‘Indhold + formidling + rum = bibliotek = pusterum, frirum, hjerterum og trummerum, verdensrum og prøverum (innovation)’. Og – med et let omskrevet H. C. Andersen citat – vi satser her på ‘At lege er at leve’. Lige nu ligger projektet i By- og Kulturudvalget og forventes p.t. at gå til byrådsdrøftelse i efteråret. Hovedbiblioteket skal understøtte kommunens nye motto og udviklingsstrategi gennem involvering af bibliotekets brugere og af ikke-brugere. Der sker en segregering og adskillelse mellem de enkelte bydeles befolkningsgrupper, og den segregering skal biblioteket også bidrage til at modvirke.
Ny metode nødvendig
Tror vi, at digitaliseringen og vidensamfundets IT-teknologi vil gøre kål på det fysiske bibliotek, kan vi godt tro om. Formiddagens session afsluttedes af Birgitte Bundesen Svarre, Gehl Arkitekter. Hun er ikke selv arkitekt, men specialist (Ph.D bl.a. om biblioteket som byrum) i offentlige byrum og medforfatter til Jan Gehls helt nye bog, Bylivsstudier, netop udkommet i maj.
I teknologi-området par excellence, Silicon Valley i Californien, er biblioteket som fysisk sted i høj grad til stede. Biblioteket er som et af de få ‘ikke kommercielle rum’ en oase, der tiltrækker rigtig mange besøgende dagligt, fortalte Birgitte Svarre. Hun tog os med på en lynrejse til forskellige byer, som arkitektstuen gennem tiden har arbejdet med og kortlagt i forhold til samspillet mellem byens form og byens liv. I udviklingen af levende, attraktive byer og byrum drejer det sig om, at vi sætter ‘Livet først – og studier af og planlægning med mennesker først’. Til det behøver vi en ny metode. Vi skal tænke i helheder og på tværs af by og kultur – og byplanudviklere, bygningsarkitekter og kulturfolk skal samarbejde. Ligesom de skal med politikerne!
