Regeringspartiet Moderaterne vil efter svensk forbillede have øremærket en pulje på »et par hundrede millioner« til at få grundbøger og lærebøger tilbage i cirkulation blandt børn og unge. Det er cirka 300 kroner per elev i grundskolen.
Forskning viser, at læsning på papir fremmer indlæringen. Danmarks Biblioteksforening hilser derfor også forslaget om en pulje til fysiske læremidler velkommen, hvilket vi i øvrigt længe har advokeret for, på formidlingsmøder og i andre sammenhænge.
Det er dog vigtigt at forstå, at en vigtig del af den svenske satsning på at løse læsekrisen ikke kun handler om flere fysiske bøger, men også om den 1/2 mia. kr. om året som afsættes til bemanding på skolebibliotekerne.
En væsentlig pointe for DB er at “hvis børn aldrig ser en bog, læser de den med garanti heller ikke, men at de ser den, er ikke en garanti for at de læser den”.
Børn fortjener rum for læsning. Mange børn tilbringer dagen i skole, sfo og klubber, som ofte er på samme matrikel. Børn og unge tilbringer mange af ugens timer udsat for larm og forstyrrelser, fra teknologi eller omgivelser – og under stadigt voksende præstationspres fra omgivelser og sociale mediers perfekthedsidealer. Hvor og hvornår skal de kunne udvikle sig i fred og finde muligheder for at læse og fordybe sig, for eksempel i en god bog.
Hvis vi skal have flere børn til at læse mere, kræver det både adgang til bøger, formidling og rum til læsning, ligesom det kræver bedre samarbejde mellem skoler, biblioteker og forældre.
I Tænketanken Fremtidens Biblioteker arbejder man på et stort projekt Børn- og unges læseglæde som netop viser, at der skal investeres i både bøger, formidling og nye samarbejdsformer.