Gode kulturtilbud trækker de veluddannede til kommunen

Skrevet af

16. juli, 2015

Ny undersøgelse viser, at et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder meget for hvor folk vælger at bosætte sig. Specielt de veluddannede lægger stor vægt på et godt kulturtilbud i kommunen.

Undersøgelsen er lavet i juni 2015 af Moos-Bjerre & Lange i samarbejde med Epinion for Danmarks Biblioteksforening.

”Dette er simpelthen en pointe, som kommunerne bør minde sig selv om igen og igen: vil I tiltrække de gode skatteborgere, så sørg for at jeres kulturtilbud, herunder biblioteket, er veludviklet og tidssvarende” siger Danmarks Biblioteksforenings formand Steen B. Andersen (S) i en kommentar til undersøgelsen, og fortsætter:

”Det er markant hvor stor vægt borgerne lægger på gode lokale kulturtilbud, når de vælger bopælsadresse. Her bør de kommunale politikere særligt tænke på biblioteket, der som landets største kulturinstitution med 36 mio. årlige besøgende, er det helt naturlige mødested i kommunen.”

Næstformand i Danmarks Biblioteksforening Hanne Pigonska, som også er byrådsmedlem for Venstre i Odsherred understreger:
”I Odsherred Kommune er vi ekstremt bevidste om at kultur er noget som betyder rigtig meget, ikke kun for alle de turister som besøger vores kommune, men også når vi taler om bosætning, og hos os spiller biblioteket en nøglerolle i den strategi.
Uden aktiv kultur i hverdagen vælger aktive mennesker at bosætte sig andre steder, som undersøgelse jo også viser.”

Næsten halvdelen af de adspurgte videreuddannede, som er flyttet inden for de sidste 10 år angav, at tilstedeværelsen af et godt kulturelt tilbud i kommunen betød noget ved valget af bopælskommune.
For kortuddannede var det kun hver 4. som angav gode kulturtilbud som betydende for valg af kommune.
Særligt blandt de 30-49-årige, som er flyttet indenfor de seneste 10 år betyder tilstedeværelsen af gode kulturtilbud rigtig meget.

”Det betyder noget, at der er kulturelle tilbud i lokalområdet, når jeg skal vælge bopælskommune”

Hent hele undersøgelsen.

For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening
Formand Steen B. Andersen, tlf. 3057 9985, sba@byr.aarhus.dk
Næstformand Hanne Pigonska, tlf. 4083 7358, hapi@odsherred.dk
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230, msh@db.dk

Stor læseundersøgelse af samtlige skoleelever i kommune undervejs

Rudersdal lancerer en omfattende læseundersøgelse blandt samtlige skoleelever i kommunen, med fokus på at styrke læseglæden.

The educational benefits of public libraries

Investeringer i biblioteker har en positiv effekt på testscores for børn på skoler, viser nyt amerikansk studie.

Ny rapport giver viden om børn og unges forhold til bøger og læsning

Bogpanelets nye rapport viser, at det særligt er fællesskaberne med venner, der er afgørende for, om læsningen prioriteres i udskolingen.

Fortsat stigning i bibliotekernes udlån

Bibliotekernes udlån er steget 8% fra 2022 til 2023. Både de fysiske og de digitale udlån er steget fra 2022 til 2023.

Vil vi have de sidste med ind på biblioteket eller lade dem sejle deres egen sø til glæde for eliten?

Kommentar af Niels Frid-Nielsen i Altinget kultur den 5. februar 2024 De danske folkebiblioteker står ved en skillevej. Enten udbygger vi hovedbibliotekerne, så de kan betjene ...

Forskere vil undersøge, om aktiviteter på biblioteket øger trivslen

Noget tyder på, at du kan få det bedre med dig selv og dit liv, af at bruge folkebibliotekernes forskellige sociale og kulturelle tilbud. Den teori arbejder en gruppe forskere ...

En stigning i brugen af bibliotekerne

Hvordan får vi flere til at bruge folkebibliotekernes mange kulturelle og demokratiske tilbud? Tænketanken Fremtidens Bibliotekers nye store vidensprojekt ...

Nye tal for bogmarkedet

Bogmarkedet oplevede to fremgangsrige år i 2020 og 2021 under COVID-19-pandemien, hvor mange danskere fordybede sig i bøgerne. Tallene for bogmarkedet er stabiliseret i 2022, ...