Ny undersøgelse: 71% er bekymret over, at aktivitet på nettet gemmes

Skrevet af

15. juni, 2017

I en helt ny undersøgelse ser Danmarks Biblioteksforening blandt andet nærmere på borgernes oplevelse af at benytte nettet, herunder de sociale medier, i så stort et omfang som det er tilfældet for rigtig mange af os i dag.

Undersøgelsen viser bl.a.:

  • 71% er bekymret over, at sider som Google og Facebook registrerer og gemmer vores aktivitet på nettet
  • 83% mener der er behov for mere information om, hvordan digitale medier bruger og gemmer vores aktivitet på nettet til at målrette nyheder og reklamer

”Fra politisk side skal der arbejdes på at sikre folk nemme muligheder for at kunne sige fra, når de ikke ønsker at deres private oplysninger bliver gemt” siger Steen B. Andersen (S), kulturudvalgsformand i Aarhus og formand for Danmarks Biblioteksforening på baggrund af undersøgelsen, og fortsætter:

”Danmark er et af de lande, hvor digitaliseringen generelt og den personlige brug af de digitale muligheder for alvor er slået igennem. Det giver en masse fordele, men undersøgelsen dokumenterer også, at borgerne bliver stadig mere bevidste om de negative sider, som det digitaliserede samfund også fører med sig.
At der gemmes private oplysninger når vi benytter nettet er der tydeligvis stor bevidsthed om, men det er overraskende, at behovet for mere information om hvordan private oplysninger gemmes er så stort, som undersøgelsen her viser.”

Bibliotekerne er allerede gået i gang med at klæde borgerne på, til at færdes mere sikkert på nettet. I samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK er kampagnen ”Sikker når du klikker” blevet iværksat, og biblioteker i hele landet er med til at sætte fokus på de mange gode råd til sikker internetfærden, som kampagnen fortæller om.

Kampagnen ”Sikker når du klikker” bliver også præsenteret på Folkemødet, når Forbrugerrådet TÆNK i samarbejde med Bornholms Biblioteker den 16. juni kl. 12.00 gennemgår kampagnen på et møde på Allinge Bibliotek.

”Behovet for mere oplysning om nettets håndtering af vores private oplysninger understreges også af det faktum, at over halvdelen af danskerne er bekymrede over, at sider som Google og Facebook registrer og gemmer vores aktivitet på nettet, som undersøgelsen også har vist.” siger formanden for Bibliotekarforbundet Tine Jørgensen, som er moderator på debatten ”Hvordan sikrer vi borgernes digitale tryghed ” på Folkemødet.

Den nye undersøgelse er lavet af Moos-Bjerre Analyse blandt 1.534 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 15 og opefter i maj måned 2017.

For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening
Formand Steen B. Andersen, tlf. 3057 9985, steen.a@aarhus.dk
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230, msh@db.dk

Stor læseundersøgelse af samtlige skoleelever i kommune undervejs

Rudersdal lancerer en omfattende læseundersøgelse blandt samtlige skoleelever i kommunen, med fokus på at styrke læseglæden.

The educational benefits of public libraries

Investeringer i biblioteker har en positiv effekt på testscores for børn på skoler, viser nyt amerikansk studie.

Hvordan styres din adgang til viden på nettet?

En opsamling på konferencen “Sådan styrer techgiganterne og kunstig intelligens din adgang til viden på nettet” fra den 3. april 2024.

Ny rapport giver viden om børn og unges forhold til bøger og læsning

Bogpanelets nye rapport viser, at det særligt er fællesskaberne med venner, der er afgørende for, om læsningen prioriteres i udskolingen.

Fortsat stigning i bibliotekernes udlån

Bibliotekernes udlån er steget 8% fra 2022 til 2023. Både de fysiske og de digitale udlån er steget fra 2022 til 2023.

Vil vi have de sidste med ind på biblioteket eller lade dem sejle deres egen sø til glæde for eliten?

Kommentar af Niels Frid-Nielsen i Altinget kultur den 5. februar 2024 De danske folkebiblioteker står ved en skillevej. Enten udbygger vi hovedbibliotekerne, så de kan betjene ...

Forskere vil undersøge, om aktiviteter på biblioteket øger trivslen

Noget tyder på, at du kan få det bedre med dig selv og dit liv, af at bruge folkebibliotekernes forskellige sociale og kulturelle tilbud. Den teori arbejder en gruppe forskere ...

En stigning i brugen af bibliotekerne

Hvordan får vi flere til at bruge folkebibliotekernes mange kulturelle og demokratiske tilbud? Tænketanken Fremtidens Bibliotekers nye store vidensprojekt ...