National indsats skal øge læselysten hos børn og unge

Skrevet af

3. oktober, 2022

Som tidligere anbefalet i oplægget til en ny læsekultur fra den brede læsekoalition med medlemmer fra både den pædagogiske verden samt bog- og kulturbranchen, som Danmarks Biblioteksforening har taget initiativ til, lanceres nu en national indsats med henblik på at styrke læselysten hos børn og unge.

Den nye nationale indsats, ”Børn og unges læseglæde – et styrket samarbejde mellem folkeskolens pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne”, iværksættes blandt andet på baggrund af Tænketanken Fremtidens Bibliotekers store læseundersøgelse ‘Børn og unges læsning 2021’, der viser, at børn og unges læseglæde falder med alderen. Mens 64 procent af eleverne i 5. klasse nyder at læse, gør det samme sig gældende for blot 49 procent af eleverne i 8. klasse, fremgår det eksempelvis af undersøgelsen, som udkom tidligere på året.

”Den danske børnelitteratur bugner af fantastiske fortællinger og hverdagshistorier med sjove, stærke og modige karakterer. Litteraturen er en vigtig del af den ballast, vi giver vores børn. Men desværre er det ikke alle børn, der får del i bøgernes verden. Erfaringer fra tidligere indsatser viser, at børn gerne vil læse bøger, særligt når de har nem adgang til dem og får dem præsenteret på en aktiv og levende måde,” lyder det fra kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Som en del af indsatsen, der skal styrke samarbejdet mellem folkeskolens pædagogiske læringscentre (de tidligere skolebiblioteker) og folkebibliotekerne, er der sat 8 millioner kroner af til initiativer, som kan give børn og unge mere lyst til at læse.

“Med den nye nationale indsats vil vi styrke samarbejdet mellem de forskellige biblioteker og fagpersoner, børnene møder, så de både kan give børnene adgang til flere gode og spændende læseoplevelser og guide dem endnu bedre. Målet er få flere børn til at læse mere, uanset hvor de bor i landet, og hvilken baggrund deres forældre har.”

Indsatsen skal udvikles nationalt og siden afprøves i udvalgte kommuner i hele landet.

Læs om puljen her

Søg puljemidler til samarbejder om børns læseglæde samt digital biblioteksudvikling

21 mio. kr. fra 'Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre' er i 2024 øremærket til at udbygge samarbejder om børns læseglæde.

Stor læseundersøgelse af samtlige skoleelever i kommune undervejs

Rudersdal lancerer en omfattende læseundersøgelse blandt samtlige skoleelever i kommunen, med fokus på at styrke læseglæden.

Det starter med børnene: Metodekit til børneinddragelse

Hvordan bliver folkebibliotekerne bedre til at inddrage børn på mellemtrinnet? Se nyt metodekatalog.

‘Sammen om lesing’ – ny norsk læsestrategi 2024-2030

Norske børn og unge læser dårligere end tidligere, og derfor har den norske regering lanceret en ny læsestrategi

300 mio. norske kroner skal understøtte de norske børns læsning

Den norske statsminister Jonas Gahr Støre bebuder, at der vil komme en investering i fysiske skolebøger på 300 mio. norske kroner.

Kultur er velfærd. Lad os behandle den sådan, og lad økonomien følge med.

Vi skal begynde at betragte kultur som velfærd. Der er et stort potentiale i kulturlivet, det kan give mere mental sundhed og trivsel.

Ny rapport giver viden om børn og unges forhold til bøger og læsning

Bogpanelets nye rapport viser, at det særligt er fællesskaberne med venner, der er afgørende for, om læsningen prioriteres i udskolingen.

Sådan styrker vi danske børns læseevner

Vi har en regulær læsekrise, er budskabet fra Simon Skov Fougt, som på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2024 giver et grundigt indblik i hvorfor (fanden) de unge ikke læser.