Med “Set fra Seattle” har Rolf Hapel de sidste par år rapporteret om USA til Danmarks Bibliotekers læsere. I dette essay får vi fortællingen om to år ved et af verdens mest velstimerede universiteter, en USA-odyssé, online/præsensundervisning og bibliotekernes aktuelle udvikling og samfundsopgaver.
Da jeg i foråret 2017 blev kontaktet af Harry Bruce, rektor på Information School ved University of Washington, var jeg ikke klar over, at det skulle blive anledning til en markant forandring af mit liv.
To år på UW i Seattle
Harry Bruce tilbød mig en mulighed for at arbejde på universitetet i Seattle som såkaldt ”Distinguised Practitioner in Residence” med professortitel og -løn i en to-årig periode med start efter sommerferien 2018. Umiddelbart var jeg selvfølgelig smigret over interessen, men tilbøjelig til venligt at afslå. Vi havde i Aarhus åbnet Dokk1 et par år tidligere og et byrådsvalg stod for døren med alt, hvad det indebar af pligter for en forvaltningschef, interaktion med nyt kulturudvalg og måske ny rådmand, ny politikproces og meget mere.
På den anden side kunne der jo ikke ske noget ved at lytte til forslaget, og vi aftalte derfor at mødes i august 2017 i København, når repræsentanter for UW iSchool alligevel var i Danmark til konference.
Min eventyrlyst blev vakt, og da jeg allerede havde et forhånds-kendskab til Seattle efter en del besøg i forbindelse med vores samarbejde med Bill og Melinda Gates Fondens “Global Libraries initiativ”, var jeg klar. Det kom jeg ikke til at fortryde.
Ny adresse, ny arbejdsplads
Sommeren 2018 flyttede jeg til Capitol Hill i en god lejlighed med et prisniveau som København, tagterrasse med udsigt over Lake Union og Cascade Mountains i horisonten. Kvarteret er en blanding af trendy art-scene og restauranter i den midt/sydlige del, hvor den autonome zone blev etableret under de nylige uroligheder i forbindelse med mordet på George Floyd. Mit nabolag lå lidt mere nordligt i et historisk og overdådigt grønt palækvarter lige ved den smukke Volunteer Park – en 10 minutters bustur væk fra universitetet, til fods en halv time, og det samme retur i modsat retning hjem til downtown Seattle.
University of Washington, grundlagt i 1861, har knap 50.000 studerende og ligger konstant i top-30 i internationale sammenligninger af universiteter (hvor København og Aarhus ligger lige udenfor top-100), og selvforståelsen er tilsvarende høj. Campus er smukt beliggende ved Portage Bay, der forbinder Lake Union og Lake Washington med både klassiske tudor-stil og hyper-moderne bygninger. UW iSchool er med sine 1.100 studerende det mindste af 13 fakulteter og ligger i Mary Gates Hall, en bygning i gotisk stil, opkaldt efter Bill Gates mor. Den amerikanske tradition med klækkelige donationer fra velstående mæcener er synlig i navnene på bygninger, hvor både Paul Allen og Bill Gates – de to Microsoftstiftere – er rigt repræsenteret.
Undervisning og forskning
Der er tre retninger på UW iSchool. Informatics, som uddanner bachelorer, der typisk ansættes i tech-industrien, MSIM (Master of Science In Information Management), hvor de færdiguddannede ligeledes mest ansættes i tech-industrien og MLIS (Master of Library And Information Science), som leverer kandidater til både akademiske og offentlige biblioteker. I USA er alle avancementsstillinger i biblioteker betinget af, at man har en MLIS-uddannelse i modsætning til i Danmark og de fleste andre europæiske lande, hvor man for længst har forladt dette krav.
Mine opgaver var at undervise i MLIS-programmet og i øvrigt deltage i fakultetets aktiviteter. Undervisningsåret er på UW opdelt i fire Quarters, hver på 10 uger, hvor Summer Quarter er en form for opsamlingsmulighed for de studerende. Jeg underviste i tre forskellige kurser, “Management of Information Organizations”, “Design Methods For Librarianship” og “Community Engagement Strategies for Information Science”, i alt syv kurser, både online og i klasseundervisning. De to førstnævnte kurser er obligatoriske for de studerende, mens det sidste var tilvalg.
Jeg lærte undervejs, at online ikke er en dårligere udgave af klasseundervisning, bare anderledes. For eksempel er de skriftlige diskussioner i online-versionen ofte langt dybere og mere inddragende end de diskussioner, man kan have i klassen. Det skyldes jo, at de studerende har tid til at reflektere og reagere på de indlæg, der kommer, ligesom de mere introverte studerende ofte blomstrer i den digitale, asynkrone kommunikation fremfor i klassen, hvor nogle er mere tøvende med at ytre sig. Til gengæld kræver online-formen, at underviseren er i hyppig og løbende kommunikation med de individuelle studerende også udenfor kontortid, hvis den nødvendige fornemmelse af tilhør og kontakt skal skabes.
Futures of Libraries
Til stillingen som Professor of Practice var der knyttet en forskningsbevilling på 50.000 dollars, som kunne anvendes til f.eks. at aflønne en forskningsassistent. Temaet skulle være indenfor Future of Libraries, en af de strategiske prioriteringer for UW iSchool. Mit forskningsprojekt havde udgangspunkt dels i den praksis, vi havde etableret i Aarhus Bibliotekerne med “transformation lab”, et foranderligt fysisk sted til afprøvning af nye serviceformater og -koncepter i biblioteket, dels i diskussionen om biblioteket som initiativtager til og ramme om den lokale demokratiske samtale, som jo er knæsat i nyere bibliotekslovgivning i både Holland, Finland og Norge.
Projektet “Community Labs In Public Libraries” var i sin første fase specifikt målrettet bibliotekernes mulige rolle i bekæmpelsen af den misinformation, som primært spredes gennem sociale medier og er blevet et kæmpeproblem for sammenhængskraften i det amerikanske samfund. Jeg interviewede en række biblioteksledere og -praktikere rundt om i Staten Washington og fik et godt indblik i den programpraksis, som bibliotekerne har, ligesom det blev tydeligt for mig, at behovet for forskningsbaseret hjælp og vejledning til bibliotekerne på dette område er endog meget stort.
Der er 51 Information Schools på universiteter i USA, og deres MLIS-programmer bliver akkrediteret af American Library Association (ALA) ved en rullende og meget omfattende proces, der sikrer, at hver institution bliver evalueret mindst hvert syvende år. UW iSchool skal akkrediteres i efteråret 2020, og jeg har haft lejlighed til at deltage i forberedelserne, der primært består udarbejdelsen af en omfangsrig rapportering af blandt andet strategiske mål, effektmål, detaljeret pensum og læringsmål for hvert af de mere end 50 forskellige kurser, som skolen tilbyder.
I felten
Ud over undervisning og forskningsprojekt har jeg haft lejlighed til at tale ved konferencer og holde workshops på biblioteker rundt omkring. Aktiviteter som bragte mig til større og mindre byer i staterne Illinois, Idaho, Oregon, Ohio, Virginia, Washington, Californien, New York samt British Columbia og Ontario i Canada.
For mig har det været vigtigt at have kontakt med det praktiske felt. Diskussionerne med bibliotekarer og ledere gav mig en dybere forståelse for bibliotekernes rolle og betydning i de forskellige amerikanske lokalsamfund, ligesom forskellene i forhold til skandinaviske og europæiske biblioteker blev tydelige for mig. Og der er markante forskelle i både finansieringsgrundlag, styringsformer, praksis og kultur.
Biblioteker drives enten af selvejende fonde, der modtager tilskud fra et county eller en by eller af county’et eller byen selv, normalt med en bestyrelse (board) udpeget af byrådet. De er i alle tilfælde langt overvejende finansieret af skattemidler. I modsætning til, hvad man måske kunne tro, er det oftest kun en meget lille del af driftsfinansieringen, der tilvejebringes fra sponsormidler og donationer typisk organiseret gennem tilknyttede fonde og Friends of the Library-organisationer. Til gengæld er private donationer til anlægs- og bygningsarbejder ofte betydelige.
I Seattle er bibliotekerne drevet af byen, ligesom kommunerne driver biblioteker i Danmark, og da man ikke betaler indkomstskat i staten Washington, er det ejendomsskatterne, der udgør næsten hele finansieringsgrundlaget. Bibliotekerne modtager en grundbevilling, og ca. hvert 7 år stemmer borgerne om en tax levy, en midlertidig forøgelse af skattebetalingen, der finansierer en række specifikke aktiviteter ud over grundbevillingen.
I efteråret 2019 stemte 76% af Seattle-borgerne for en videreførelse af det forhøjede skatteniveau, som giver Seattle Public Library (SPL) knap 220 mill. dollars ud over grundbevillingen, fordelt over de næste syv år. I det nærtliggende King County, hvor blandt andet Kirkland ligger, forstaden med det herostratisk berømte plejehjem, arnestedet for udbredelse af COVID-19 i staten Washington, findes et af USA’s største og travleste bibliotekssystemer med 50 biblioteker. Her skulle der egentlig stemmes om en tax levy i efteråret 2020, men afstemningen er udskudt indtil videre pga. af pandemien. Jeg talte med Lisa Rosenblum, leder af King County Library System, og hun var meget bekymret over konsekvenserne af COVID-krisen for finansieringen af biblioteksdriften fremover. En bekymring der utvivlsomt deles af rigtig mange biblioteksledere i USA, hvor COVID-krisen i skrivende stund synes ude af kontrol i mange stater.
Biblioteksdebat og -udvikling i USA
Fremtiden for de mere end 16.000 public libraries er selvfølgelig højt på dagsordenen, debat og praksis flyder sammen og mange mulige scenarier drøftes, udvikles og realiseres. Mange, især yngre biblioteksfolk, er fortalere for, at bibliotekerne indtager en mere aktivistisk position, hvor bibliotekerne ikke opfatter sig som neutrale, men tager tydelig stilling i forhold til store samfundsmæssige spørgsmål for inklusion, diversitet, social og racemæssig retfærdighed, imod White Supremacy, systemisk racisme og undertrykkelse af minoriteter, mens andre har en mere forsigtig tilgang til temaer, der kan være politisk kontroversielle.
ALA, den store amerikanske biblioteksorganisation, der jo skal favne biblioteker i hele det enorme land, forsøger at holde tungen lige i munden, men har dog været ganske klar i mælet i forhold til den seneste nærmest eksplosive udvikling og bakker entydigt op om Black Lives Matter-bevægelsen og kravet om politireformer.
eBøger og udfordringer
I de mere fagbiblioteksspecifikke diskussioner er et centralt område eBøger, hvor der opstår lejlighedsvise konflikter mellem biblioteker og forlag om adgangen. Bibliotekerne slutter sig sammen i konsortier, der køber adgang til indhold fra en række dominerende forlag, der ofte forsøger at lægge nye begrænsninger på denne adgang. Senest var det forlaget MacMillan, et af de store forlag, der besluttede, at biblioteker kun måtte købe ét eksemplar af en eBogslicens de første 8 uger efter udgivelsen. Større bibliotekssystemer køber ofte flere hundrede eksemplarer af hver eBog, så beslutningen skabte frustration.
En boykot af eBøger fra MacMillan blev iværksat fra en række biblioteker i øvrigt ledet af Lisa Rosenblum fra King County Library System, og ALA iværksatte en kampagne, #eBooksForAll, samlede underskrifter og skrev rapport til en senatshøring om de mange hindringer, forlagene stiller i vejen for bibliotekernes adgang til det digitale bogmarked. Heldigvis sejrede fornuften, forståelsen for almenvellets interesse i et frit og åbent informationssamfund, og modstanden mod et digitalt mediemiljø – hvor forlagenes praksis hæmmer amerikanernes ret til at læse, hvad og hvordan de ønsker det, og dermed truer fundamentale frihedsrettigheder fra First Amendment of the Constitution – blev for meget for MacMillan, som droppede ét-eksemplar-begrænsningen efter 4 måneders boykot.
Biblioteket og lokalsamfundet
Et andet tema, der fylder, er lokalsamfundsengagementet. De amerikanske biblioteker er historisk tæt forbundet med civilsamfundet og har en lang tradition for programvirksomhed og opsøgende aktivitet. Det har oftest været med udgangspunkt i de behov, som biblioteket har defineret, og da bibliotekerne primært har ansat hvid middelklasse, er bibliotekernes tilbud blevet præget heraf. Der er nu en tydelig bevægelse i retning af, at bibliotekerne er mere lyttende og modtagelige overfor de behov og muligheder, som defineres og formuleres af det omgivende samfund, specifikt af grupper og minoriteter, der traditionelt har været underrepræsenterede, f.eks. LGBTQ+ segmentet, African-Americans og Native Americans.
Også her er der dog betydelige forskelle i tilgangen, hvor f.eks. Urban Libraries Council, der repræsenterer biblioteker i større bysamfund, anbefaler, at bibliotekerne i deres planlægning læg-ger sig tæt op ad de strategier, som byen i forvejen har formuleret, altså en top-down tænkning, mens andre stemmer taler for betragtningsmåder, der i højere grad solidariserer biblioteket med undertrykte grupper og minoriteter, en mere social bevidst og bottom-up tilgang, forankret i konfliktteori der tror på, at der skal kæmpes for at opnå fremgang for de mindre-privilegerede.
Samfundskriser og biblioteksindsats
Bibliotekernes sociale engagement bliver særlig synligt under kriser. I forbindelse med pludseligt opståede katastrofer som oversvømmelser, jordskælv, hurricanes og wildfires, er det ofte biblioteker, der udgør en vigtig del af den første indsats som shelter og tilflugtssted, ligesom de ofte tjener som kommunikation- og kommandocentraler.
Engagementet er blevet klart demonstreret under den nuværende COVID-krise, hvor bibliotekspersonale i mange byer under nedlukningen har arbejdet i shelters for hjemløse og food banks, bemandet midlertidige oplysningstjenester og telefonservices, bragt mad ud til trængende og aflagt sociale besøg hos ældre. I et land, hvor indkomstforskellene er massive, og hvor de værdi- og identitetspolitiske skel er blevet til regulære kløfter, der kan gøre det umuligt for familier at samtale, er der brug for en social infrastruktur, hvor der kan opbygges social kapital og tillid mellem borgerne.
Bibliotekerne er nogle af de få steder, der fungerer som brobyggere, og som har potentiale til mere, hvis de får den politiske opmærksomhed, der jo er en betingelse for udvikling.
■ Min tid i USA har været en fantastisk oplevelse på alle planer. Den har givet mig ny læring, indsigt, inspiration og nye venskaber. Min respekt for kollegerne på UW iSchool er afgrundsdyb, og min tiltro til bibliotekernes evne til fornyelse og utrættelige indsats for videnskabelse og social retfærdighed blev kun styrket undervejs.
Jeg fortsætter i en ulønnet position som affiliate instructor ved UW iSchool med mulighed for at undervise online og vil også fremover følge udviklingen i den amerikanske bibliotekssektor tæt.
ROLF HAPEL
Affiliate Instructor
Information School, University of Washington
