Vi bliver involveret i flere EU-projekter, vi laver vores egen EU-ansøgning, og vi øger vores tilstedeværelse i Bruxelles, fortæller Mikkel Christoffersen, den nye direktør for EBLIDA. Ambitionerne er høje.
Sammen med de andre biblioteksforeninger i Europa vil EBLIDA – European Bureau of Library, Information and Documentation Associations – arbejde for at styrke bibliotekssektorens profil og fremhæve alt det store arbejde, biblioteker allerede udfører såvel som alt det store arbejde, de kunne udføre, hvis de bliver ordentligt anerkendt, værdsat og finansieret.
Efter knap halvanden måned på posten mødes den nybagte danske direktør for den europæiske biblioteksorganisation til interview med Danmarks Bibliotekers redaktør og Andrew Cranfield, der er medlem af EBLIDA’s styrende komite.
Jobbet
Mikkel Christoffersen er en meget stor EBLIDA-fan. Han har, fortæller han, deltaget siden Milano 2013 i alle EBLIDA råds- og konferencemøder. Og har tidligere som ansat i Biblioteksstyrelsen, i Københavns Kommunes Biblioteker og i Det Digitale Folkebibliotek haft lejlighed til særligt at arbejde med e-lending med EBLIDA samt andre internationale organisationer som IFLA og NAPLE.
– Jeg har altid gerne villet arbejde internationalt på et tidspunkt. Det er så nu. Fordi jeg har familie og en lille datter, har jeg fået en særlig ordning med en uge i Bruxelles hver måned og arbejder ellers hjemmefra. Når det blev EBLIDA, hænger det sammen med organisationens flade struktur. Som director kan man gøre rigtig meget uden at skulle i lag med et større hierarkisk system. I EBLIDA med blot 125 medlemmer – fortrinsvis europæiske biblioteksforeninger – har man en oplevelse af at være en biblioteksfamilie, siger Mikkel Christoffersen, hvis ledelseserfaring til i dag stammer fra projekt- og teamledelse.
Foto: EBLIDA, stiftet i 1992, har kontor i Haag. Til daglig vil Mikkel Christoffersen dog mest arbejde i Bruxelles fra Bibliotheek en Informatiecentrum Muntpunt, hvor hvor han sidder sammen med netværksorganisationen PL2023 /Muntpunt Ilse Liekens.
– Det er lidt syret at have fået tre faste medarbejdere, der bor og arbejder i tre forskellige tidszoner. For at opbygge teamspirit var noget af det første, jeg indførte, et ugentligt, obligatorisk møde på Teams hver tirsdag morgen. Vi har lige afleveret en EU-an-søgning, og dernæst skal vi i gang med to strategiarbejder, en ny kommunikationsstrategi og en medlemsstrategi.
Opgaven og fokus nu
Der er netop gået en stor EU-ansøgning afsted til Creative Europe Network, Kommissionens kulturstøtteprogram, som i bund og grund handler om capacity building.
ACR: Hvad vil det betyde for EBLIDA i de kommende år, hvis den går igennem?
– Det bliver en helt anden organisation. Det vil mere end fordoble vores budget, og EBLIDA vil i EU-Kommissionens øjne fremover stå som den, der har bolden i det netværk af netværk på kulturområdet, man er ved at lave. Så kulturinstitutionerne vil kunne byde mere kvalificeret ind på EU-policy mv., og her er der i øjeblikket ikke nogen på biblioteksområdet. En blåstempling i EU’s øjne som vil være guld værd i sig selv og giver legitimitet. Og det giver tyngde, også over for medlemmerne.
– Noget andet er, at det vil styrke EBLIDA selv med kapacitet i forhold til at skulle bidrage til at opbygge kapacitet i sektoren. Hvor vi med danske øjne nogle gange siger ‘skulle det nu være nødvendigt’, så må man bare sige, at der er meget, meget store forskelle i Europa, når vi taler digitalisering og f.eks. kompetenceudvikling. Idéen er kort fortalt, at de, som kan trække, de trækker, men de lærer også noget af dem, de trækker. De, der bliver trukket, lærer noget, sådan at man kan få en mere ligeværdig dialog.
– Ansøgningen går på “Demokrati, kultur for alle, bæredygtighed og climate action, digital transformation og kulturdiplomati” – og afspejler EU-Kommissionens prioriteter. Der er ansøgt om 1,1 Euro over fire år, og det vil i givet fald betyde ansættelse af flere, for så skal vi ud at lave en frygtelig masse. Første trin vil være et stort og grundigt survey med både EU-biblioteksforeninger men også med dem, der står uden for EU – en needs analysis, fulgt af en serie work packages.
HN: En fordobling af budgettet, hvad bliver opgaverne ellers?
– Ved hjælp af survey’et vil vi få kortlagt, hvor nogle er gode, og andre sakker bagud – og der kan vi bistå med pakkerne. Der er fokus på det, som bibliotekerne gør godt og står for som fri adgang til medier og viden. Om f.eks. Information Integrity, Fake News og understøttelse af ytringsfrihed og lige der, har vi udpeget nogle lande – Ukraine, Moldova, Serbien og Tyrkiet. Des-uden vil vi indsamle best practice, holde seminarer og webinarer, så der på den måde opbygges fælles viden og fælles netværk. Vi arbejder gennem biblioteksforeningerne, som arbejder med bibliotekerne, som arbejder med bibliotekarerne, som arbejder med borgerne.
EBLIDA står som initiativtager og projektansøger, og målet er varig kapacitetsopbygning. Der kommer svar på ansøgningen til september. Andre aktuelle EU-fokusområder presser sig på.
HN: Hvor ser du udfordringerne ifm. AI og EU’s AI Act, hvordan vil EBLIDA tackle området?
– Alle taler om AI. På IFLA-kongressen 2023 i Rotterdam gik jeg til alle sessioner, der handlede om AI, og der var sort af mennesker. Det var som at deltage i det samme møde; allevegne lød det: Det her handler om, at vi skal stille de rigtige spørgsmål. Og jeg tænkte, men hvad er det så – og har nogen ikke et svar.
– Faktisk fik jeg AI ind som en separat, selvstændig del i vores store EU-ansøgning. For vi skal have lavet en ekspertrapport om AI nu og om de værktøjer, der findes. Det er vel et eller andet sted ret arkaisk at sige, at vi skal have en rapport, og så tager vi den der fra. Men det er det, vi skal, vi bliver nødt til at have noget at stå på. Det skal så være et hurtigtarbejdende udvalg.
ACR: Hvor du ser AI i forhold til bibliotekerne?
– Blandt de mere godartede scenarier for AI skal vi jo ikke være kede af det, når ny teknologi muliggør bedre adgang til vores samlinger og kan inspirere til læsning. Bibliotekerne har altid taget den nyeste teknologi og de nyeste formater til sig, samarbejdet globalt om at udnytte dem bedst og sat dem i arbejde for at løse kerneopgaven – at give fri og lige adgang til kultur og viden. Desuden; biblioteket som fysisk rum går jo ingen steder pga. AI. Tværtimod, måske får vi endnu mere brug for et sted for samtale og læring, mens vi bakser med konsekvenserne af AI.
EBLIDA og medlemmerne
EBLIDA samler foreninger og institutioner på biblioteks- og informationsområdet i Europa og blev etableret i 1992. EBLIDA arbejder især med biblioteksspørgsmål i EU-sammenhæng og på europæisk plan og har bl.a. fokus på ophavsret. EBLIDA’s medlemmer er ret forskellige i sig selv men også gennem medlemskabet. Her er man enten Full Member, organisationer som Danmarks Biblioteksforening, eller Associate Member, dvs. biblioteker og andre inkl. organisationer uden for EU.
ACR: Man taler ofte om, at EBLIDA skal mobilisere sine medlemmer, inddrage og inkludere medlemmerne. Hvad tænker du i forhold til det?
– Medlemmerne er forskellige steder, derfor skal vi i gang med en slags medlemsstrategi. Vi skal finde ud af, hvordan vi både kan være et knowledge og et networking hub for de forskellige lande. Jeg har tænkt mig at gøre noget så gammeldags, som at spørge medlemmerne og vores Executive Committee om, hvordan de/I gerne vil bruge os. Vi har lige fået et nyt institutionsmedlem i Bruxelles, og lederen her er meget interesseret i transformationen fra traditionelt bibliotek og samling til et mere kulturhus og borgerservice-lignende sted, og vil gerne i kontakt med nogen, som er i den samme proces og videndele med dem. Her skal vi finde noget til ham og andre, der gerne vil udvikle sig derhen. Jeg kunne godt tænke mig, at EBLIDA blev det sted, man søgte til, hvis man er i tvivl noget eller vil vide noget. I dag mødes medlemmerne en gang om året i to dage til Council & Conference; det er fint nok, men der skal også ske noget de 363 andre dage.
– Jeg ved, der har været tanker om at revitalisere EBLIDA ekspertgrupperne, hvori jeg selv har deltaget, og som tidligere har spillet en vigtig rolle i organisationens arbejde. Jeg kunne godt tænke mig, at vi arbejdede lidt mere netværksbaseret omkring aktuelle udfordringer som måske AI. I stedet for at 6-8 personer sidder og diskuterer for sig selv. Modellerne kunne måske kombineres.
EBLIDA og det store billede
EBLIDA har de senere år lobbyet med at synliggøre bibliotekerne i forhold til opdateret bibliotekslovgivning over for Det Europæiske Råd jf. dets CM/Rec(2023)3 rekommendationer, samt med lancering af E-PANEMA, et online værktøj til at finde partnere til EU-projekter, og ikke mindst i forhold til EU’s nye Workplan for Culture 2023-2026. For første gang i mange år er bibliotekerne med i arbejdsplanen – blandt dens 21 actionområder er også “The role of the Libraries”.
HN: Hvordan kan EBLIDA spille ind her?
– For det første i forhold til den OMC gruppe for Library priority Action within the European Council Work Plan for Culture 2023-2026 som er nedsat. For det andet i vores samarbejde med de andre internationale biblioteksorganisationer. Det er vigtigt, at vi samarbejder og sikrer en fælles europæisk biblioteksstemme. Sammen med de andre biblioteksforeninger i Europa – IFLA’s Europe Regional Division, NAPLE for biblioteksmyndigheder, LIBER, som er rådgivende over for Europarådet, og PL2030 – vil vi arbejde for at løfte og styrke bibliotekssektorens profil og fremhæve alt det store arbejde, biblioteker allerede udfører.
EBLIDA har i sit officielle statement til EU Workplanen netop understreget sin forventning om, at OMC-arbejdsgruppen udvikler et samlet, fremadskuende europæisk koncept for biblioteker. Et koncept, der bør fokusere på udfordringer og muligheder for biblioteker som offentlige, socialt inkluderende såvel som økonomisk og socialt bæredygtige institutioner.
– Biblioteker rummer en del af løsningerne på mange af samfundets udfordringer. Mikkel Christoffersen, EBLIDA’s nye direktør får det sidste ord. – Biblioteker leverer allerede på så mange politiske spørgsmål i Europa; bæredygtighed og klimaændringer, opmærksomheds- og mental sundhedskrisen, falske nyheder og online misinformation, inklusion osv. Biblioteker leverer løsninger hver dag!
Interviewet af Andrew Cranfield, medlem af EBLIDA’s Executive Committee for Danmarks Biblioteksforening og Hellen Niegaard, Danmarks Bibliotekers redaktør.
Bliv klogere på:
EBLIDA (European Bureau of Library, Information and Documentation Associations)
EBLIDA Council & Conference 2024 i april i Lissabon
EU Workplan for Culture 2023-2026
Andre internationale biblioteksorganisationer:
IFLA (International Federation of Library Associations and Institutions)
NAPLE (National Authorities of Public Libraries in Europe)
PL2030 (Public libraries 2030 – in Europe: connect, innovate and advocate)
