INTERVIEW – Tendenser som voksende polarisering, borgerdeltagelse og tilliden i samfundet var i centrum på Bibliotekschefforeningens årsmøde 2024 “Biblioteket som demokratisk væksthus” i februar. Hvad betyder folkebiblioteket og hvordan kan det spille ind her. Og er biblioteket klædt på til de aktuelle udfordringer.
Mød BCF’s nyvalgte topledelse:
Forperson May-Britt Diechmann
og næstforperson Berit Sandholdt Jacobsen.
At et folkebibliotek med fri adgang til viden og kultur har betydning i et demokrati er bredt anerkendt og ikke kun i Danmark. I dag varetager folkebibliotekerne også andre opgaver i relation til folkeoplysning og samfundsudvikling.
Hvordan understøtter folkebibliotekerne demokratiudvikling?
– Biblioteket som demokratisk væksthus byder mange ind på. Tilliden til demokratiet og aktiv deltagelse er faldende. Tendenserne kalder på øget opmærksomhed fra mange sider – også fra bibliotekerne. Vi skal som biblioteker være mere aktive i og bevidste om, hvad vi kan gøre lokalt. Vi understøtter initiativer omkring lokale fællesskaber bl.a. om verdensmål og bæredygtighed, men vi skal også give plads til andre fællesskaber – og til de stille stemmer. Vi skal arbejde på tværs af generationer og med andre end kernebrugerne, som vi kender fra f.eks. vores læsekredse – og skal måske i mindre grad afholde feel-good arrangementer. Vi skal turde tage nogle debatter, der batter, understreger Berit Sandholdt Jacobsen, biblioteksleder i Svendborg Kommune.
May-Britt Diechmann, biblioteksleder i Stevns Kommune, følger op.
– Bibliotekerne har generelt en unik rolle i forhold til at facilitere lokale aktiviteter. Det ser vi i forbindelse med bæredygtighed og 2030-dagsordenen. Dagsordenen om bæredygtighed et superfint eksempel på, hvordan biblioteket bidrager til demokratiet – og bidrager til kommunernes ønske om større borgerinddragelse. Men hvad med de mange tavse og hvad med dem, der trækker sig fra debatten på grund af de sociale medier, tonen og misinformation.
– Vi skal have en øget bevidsthed om at række ud og nå nogle andre segmenter blandt borgerne. Og måske lave arrangementer, der kradser lidt mere. Vi har haft en aktivismediskussion i 2023. Kan vi det?, lød det. Uanset hvad er mange biblioteker rykket og har udvist ret stort mod de senere år. Mod til at formidle og række ud på nye måder, og også ved at være mere eksperimenterende. Hvordan vi når ‘det tavse flertal’ og når længere ud, hvordan vi arbejder med det, er megainteressant og noget, vi i BCF er optagede af.
– Vi har en unik opgave og rolle her, fremhæver Berit Sandholdt.
Lovdebatten og kompetencerne
Det er hårdt arbejde at trænge igennem og ikke mindst sikre en bred deltagerkultur, når det gælder biblioteket som demokratisk arena, lød det i forbindelse med BCF-årsmødet. Det rejser andre vigtige spørgsmål om både bibliotekernes ramme og deres kompetencer.
Gennem nogle år har bl.a. Danmarks Biblioteksforening efterspurgt en opdatering af lovens formål, så det afspejler bibliotekernes opgaver i kommunerne i dag.
Hvordan ser BCF på loven og dens formål?
– Det er noget med politisk timing. Som jeg ser det, er timingen der ikke lige i øjeblikket, hvor kulturministeren har rigeligt med presserende ting foran sig. Kommunalpolitisk ville det være et godt rygstød at få den diskussion op. Bibliotekerne battler flere steder med at få forklaret, hvad et biblioteksvæsen anno 2024 er. Personligt var jeg meget glad for KL’s borgmesterbrev “Udnyt folkebibliotekernes potentialer”, som understøttede de opgaver, bibliotekerne reelt arbejder med lokalt. Det var og er især vigtigt, for det er desværre ikke altid givet i dag, at bibliotekerne og deres chefer har adgang til de lokale politiske udvalg, hvortil kommer politisk (ny)besætning hvert fjerde år efter valgene. Så fint med en lovdebat, hvor man sammen med sine politikere kan genbesøge, hvad er det bibliotekerne kan og kan understøtte i lokalområdet. Så en lovdebat vil jeg hilse velkommen som en vej til øget dialog om biblioteket i det politiske lag, siger May-Britt Diechmann.
– Biblioteksloven er primært udformet ud fra materialer og ressourcer. Debatten, vi har haft de seneste år, har trukket tråde til loven i Norge (2014) i forhold til, at man dér i dag har fået en ny rolle som ‘mødeplads og sted for demokrati- og folkeoplysningsdiskussioner’. Vi har en lov fra 2000, og der er ikke politisk opbakning centralt til at gøre noget nu, men kommer der momentum, så tager vi diskussionen og går aktivt ind i den.
Det bemærkelsesværdige er, at den lovdebat, vi har haft til nu, har gjort, at vi er blevet mere modige. Vi kan godt se udfordringerne, og når der har været episoder om biblioteket, så står vi sammen. Selvfølgelig kunne man godt ønske sig, tingene blev afklarede, men der skal være momentum til det, mener næstforperson Berit Sandholdt Jacobsen.
Hvordan ser I på opgaveudviklingen i folkebibliotekerne i forhold til centrale bibliotekariske kompetencer?
– Et rigtig godt spørgsmål som man siger, nu vi ikke har en bibliotekaruddannelse længere. Faktisk er en af de ting, som jeg har sat i værk sammen med DFFU og DM en undersøgelse af, hvad der findes i øjeblikket. Mange kommer med forskellige bud på, hvordan vi kan støtte en form for uddannelse omkring bibliotekskompetencer. Roskilde arbejder med mesterlæreforløb, og centralbibliotekerne har lavet et fint onboarding-program med introduktion til nye medarbejdere. DFFU (Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker,red) er i gang med et forløb over fire dage, så jeg tror der findes mere derude, end vi regner med. Så nu ser vi på, hvad der er gang i – og får det pushet ud i branchen, fortæller May-Britt Diechmann.
Vi skal sikre synlighed og værne om bibliotekernes kerneværdier særligt i forhold til nye medarbejdere.
– Et oplagt sted og eksempel er desuden hele lånesamarbejdet. Her ligger helt klart nogle kompetencer, som vi skal have løftet både ind på medarbejder- og chefniveau, hvor flere lige som jeg selv ikke har en bibliotekarbaggrund. Det skal jeg for at kunne fastlægge vores serviceniveau både over for vores borgere og min chef.
Kompetencespørgsmålet er vigtigt for bibliotekerne, og derfor er det faktisk også på dagsordenen i den nyvalgte BCF-bestyrelses første møde. BCF’s opgave er at prøve at afdække kompleksiteten, og det kunne man gøre i form af en ‘10 ting, du knageme skal vide’. Faktisk kunne jeg godt ønske mig, at flere chefer involverede sig i de nationale, bibliotekspolitiske spørgsmål. Der er ikke noget som deltagelse i biblioteksarbejdet i biblioteksorganisationerne, som giver kompetence og indsigt, siger forpersonen.
– Det er også vigtigt at huske på, at vi skal omfavne alle de forskellige fagligheder, vi i dag har i bibliotekerne. Vi skal omfavne alle kompetencer, og vi skal oplære hinanden i de ting, biblioteket har brug for. Noget andet, vi er optagede af, er bæredygtig ledelse. Det vil vi arbejde med frem til 2025 og årsmødet, tilføjer Berit Sandholdt Jacobsen.
Digitaliserings- og læseudfordringer
Folkebibliotekerne i Danmark er kommet langt både når det gælder digital biblioteksservice til borgerne og digitalisering af infrastruktur og arbejdsprocesser.
Hvordan ser BCF i dag på digitaliseringen og spørgsmål som AI?
– Vi er i BCF som mange andre engagerede i den rivende udvikling af AI/kunstig intelligens og banebrydende sprogmodeller som ChatGPT. Vi har i foreningen i flere år arbejdet for at styrke dialogen om den digitale udvikling og digitale kompetencer og er ved at initiere en tværgående visionsproces i samarbejde med centralbibliotekernes temaspor, Borgerne i den digitale transformation, og ser her også på bibliotekernes rolle i en AI-fremtid.
– Digitaliseringen optager os meget og i sektorens nye Digitale Alliance – Det Digitale Folkebibliotek, Det Kgl. Bibliotek, centralbibliotekerne, KOMBIT og BCF – lancerede vi på en kickoff-dag 29. februar en pixi-bog om den digitale infrastruktur og overbygning for at skabe større klarhed og forståelse for ’alt det du ikke kan se’, men som er afgørende for biblioteksservicen i alle sammenhænge. Og vi har netop senere i dag vores første samtalesalon om digital infrastruktur og digitalt indhold. Det er vigtigt for mig, at vi sammen får løftet vidensniveauet i forhold til hele det digitale kompleks, fortæller May-Britt Diechmann.
Hvad presser sig ellers på lige nu set med BCF-brillerne?
Børn og læselysten, læsning skal højere op på den politiske dagsorden. Vi har ikke løst opgaven endnu.
– BCF ser det som afgørende, at vi formår at samle så mange aktører som muligt og sikre et bredt tværgående samarbejde i kommunerne. Vi skal se på samarbejdet med skolerne og PLC’erne – og de nye muligheder i det nye Folkeskoleforlig og bl.a. de nye 500 mio. kroner til bøger de næste fire år. Der ligger et kæmpe potentiale i BCF’s Håndslag om at styrke børns læselyst og dets mange handlingsmuligheder. Vi skal se på, om det skal revideres, eller om der skal laves et nyt, afrunder Berit Sandholdt Jacobsen.
■ Kort fortalt, der er nok at tage fat på for Bibliotekschefforeningens nyvalgte topledelse.
Og for resten af bestyrelsen. Den består efter generalforsamlingen i februar i øvrigt af Henning Schmidt, Vordingborg, Andrew Cranfield, Helsingør, Heidi Kudahl Sørensen, Hedensted, Lone Føgh Westphall, Randers, Marie Østergård, Aarhus samt suppleanterne Maria Bruun, Gentofte, og Stine Holmstrøm Have, Hillerød.
Tjek pixi-bogen “Forstå den digitale infrastruktur” af Den Digitale Alliance. Og følg udviklingen hos Bibliotekschefforeningen.
HELLEN NIEGAARD, redaktør Danmarks Biblioteker
