Bibliotekernes Formidlingspris går til: Tønder Bibliotek og eReolen

Skrevet af

Hellen Niegaard

12 februar, 2019

Kulturministerens Formidlingspris sætter fokus på bibliotekernes formidlingsindsats herunder formidling ad nye kanaler både for at tiltrække nye brugere og for at tilpasse formidlingen til de kendte brugergrupper. Tønder Kommunes Biblioteker og eReolen fik prisen i år for nyskabende formidling både digitalt og i det fysiske biblioteksrum.

– Tønder Kommunes Biblioteker og eReolen har begge vist bredden i bibliotekernes tilbud, og at biblioteker stadig er vigtige og relevante mødesteder for brugerne – både når det handler om det fysiske rum og om det digitale rum. Det er meget prisværdigt, roste kulturminister Mette Bock de to vindere i forbindelse med prisuddelingen. Hun fremhævede prismodtagerne som gode eksempler på, hvordan bibliotekerne med deres mange forskelligartede tilbud er aktuelle for brugerne og med til at engagere borgerne og stimulere fællesskaber.

■ Tønder-projektet Mens vi venter, som biblioteket sammen med Asylsyd står bag, formidler viden om danske forhold og værdier til asylansøgere, der venter på svar om ophold. Det har skabt møder mellem ansøgerne og borgerne i lokalområdet med demokraticaféer, rådhusbesøg mm. for at give ansøgerne et indblik i dansk kultur, litteratur, demokrati og dannelse. Samtidig har danskere – unge gymnasieelever og foreningsfolk – fået mulighed for selv at blive klogere på andre kulturer. Se mensviventer.dk.

■ eReolen er bibliotekernes fælles digitale tjeneste. Med pinkoden fra ens eget lokale bibliotek får man adgang til online at læse og lytte til bøger digitalt – e-bøger og lydbøger – på linje med lån af bibliotekernes fysiske bøger. Her er masser af bøger for børn og voksne, men samtidig idéer til læsning og podcasts med inspiration og viden om aktuel og anden litteratur. eReolen.dk.

Tidligere prisvindere er Gladsaxe Bibliotekerne (2017), Aalborg Bibliotekerne (2016) og Varde Bibliotekerne (2015). Prisen på 50.000 kroner er etableret af tidligere kulturminister Marianne Jelved (B), der fik idéen på Kulturmøde Mors 2014. Kulturministeren udpeger vinderen på baggrund af indstilling fra et uvildigt fagpanel, der i år bestod af forfatter og foredragsholder Mads Nygaard, selvstændig bibliotekskonsulent Elsebeth Tank og lektor ved Institut for Informationsstudier, Nanna Kann-Rasmussen.

Tønders stolte borgmester, Henrik Frandsen, var sammen med kulturminister Mette Bock på Tønder Bibliotek den 24. januar for at uddele Bibliotekernes formidlingspris til en glad projektleder, Ahmad Joumaa (foto). Erfaringerne fra Mens vi venter forventes også at kunne bruges i integrationsøjemed. Allerede ugen efter fik biblioteket et andet godt budskab. Tilsagn om 250.000 kroner i tilskud fra Udviklingspuljen til projektet "Unge som kulturbærere" – om at formidle viden og værktøjer til unge, så de bedre kan navigere i det stadig mere multikulturelle samfund, en vigtig dannelsesopgave i dag, som biblioteket siger i sin ansøgning.

Også eReolens folk var superglade, som formand for eReolen og bibliotekschef i Københavns Kommune, Jakob Heide Petersen, sagde i forbindelse med prismodtagelsen. – Vi er meget stolte over at modtage Bibliotekernes Formidlingspris. Det har for eReolen høj strategisk prioritet at tilbyde inspirerende formidling til brugerne på mange forskellige platforme. Det samme gælder samarbejdet med bibliotekerne i Danmark om digitale og fysiske formidlingskoncepter, der kan styrke forankringen af det digitale tilbud lokalt. Derfor glæder vi os meget over denne anerkendelse af indsatsen.

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...