Menneske- eller skærmsamfund

Børn og unges skærmbrug - hvad er problemet? Foto: colourbox.dk.

Skrevet af

Hellen Niegaard

14 august, 2023
Download hele magasinet som pdf:

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i august viste, at hver 8. skole allerede nu vil skrue ned for computere i undervisningen. Ikke så overraskende i grunden efter forårets og sommerens fokus på skoleelevers skærmbrug. Allerede tilbage i januar udmeldte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (A) sin bekymring om skærmenes udbredelse i skolen.

Hvad er problemet?

Set i forlængelse af både årets PIRLS- og andre nyere læseundersøgelser, læser børn i Danmark mindre henholdsvis mindre godt og har mindre lyst til at læse. Nogle har endog fået sværere ved at koncentrere sig i længere tid, noget som tillægges øget skærmbrug. Som for eksempel TIKTOK, snapchat, hvor man kun kan se et billede i 10 sekunder, før det er væk, og andre SoMe medier. Medier som typisk understøtter kort information, korte oplevelser og indslag, og som børn og unge er ivrige brugere af, og det ofte meget hver dag.

Problemet er dog ikke skærmen i sig selv, mener bl.a. Paw Østergaard Jensen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening og for Social- og Sundhedsudvalget i Albertslund Kommune. “Vi skal have langt flere børn til at læse. Og det kræver en helt anden og mere markant læseindsats, end vi har i dag.” Formanden finder Tesfayes debat vigtig, men opfordrer samtidig til at diskutere, hvad skærmen bruges til.

Og til at man politisk f.eks. sikrer, at børn får mulighed for at læse e-bøger på deres skærme i alle kommuner, men det kræver politisk handling af både børne- og ungeministeren og kulturministeren.

Skærmbrug og mistrivsel

Andre ser udviklingen i forhold til voksende trivselsproblemer. Når børn og unge mistrives, skyldes det skærmforbruget. Børns og unges skærmforbrug er farligt, mente statsminister Mette Frederiksen (A) ligefrem og mere farligt end trafikken, lød det i Folketingets spørgetime tirsdag den 23. maj. Noget ikke alle er enige i.

Unges mistrivsel handler ikke om skærme, men om tempo, skrev Mette Fuglsang, lærer på FGU (forberedende grunduddannelse), i Kristeligt Dagblad sidst i juli.

Fuglsang mener – med reference til ny rapport om unge og trivsel fra efteråret og ungdomsforsker ved Aalborg Universitet Noemi Katzelson – at der er tale om udfordrede unge, ’men årsagen synes ikke at skulle findes i skærmforbrug og internet… der er mange nuancer, men pilen peger på vores tempo i samfundet’.

Nu skal så regeringens nye trivselskommission se på børn og unges liv, herunder bl.a. også på Det gode digitale liv.

Anbefalinger på vej

Danmark har i dag ingen officielle anbefalinger til børn og unges skærmtid. Men midt i juni fik STUK –  Styrelsen for Undervisning og Kvalitet  –  i opdrag at udarbejde anbefalinger eller retningslinjer for anvendelsen af skærme til børn og unge. Mattias Tesfaye vil sikre, at skærme ikke fylder for meget i undervisningen. De nye anbefalinger ventes klar i løbet af 2023 og retter sig mod ledere, undervisere og pædagogisk personale i forhold til brug af skærme i fritidstilbud, grundskolen og på ungdomsuddannelserne (GYM, EUD og FGU).

Er der grund til bekymring?

Om betydningen af skærmbrug hos mindre børn siger Torkil Østerbye, ekspert i børns sprog, lektor og ph.d. ved VIA University College: “Hvis et barn ser for meget skærm, dvs. over en times tid om dagen, så kan det påvirke barnet i forhold til sprog, motorik og barnets følelsesmæssige udvikling. Man kan se en sammenhæng mellem barnets udvikling og brugen af skærm i de første mange år af barnets liv. Børn, som ser for meget skærm, kan opleve problemer med søvn, koncentration og indlæringsvanskeligheder, bl.a. i form af begrænset sprogtilegnelse.”

En større undersøgelse af helt små børn foretaget af forskere fra National University of Singapore, omtalt i februar i Berlingske, oplyser, at målinger “da børnene var fyldt 9 år, viste, at der var en kobling mellem skærmtid i den tidlige alder og svækkede kognitive evner. På det tidspunkt havde de i højere grad problemer med hukommelse, koncentration og tilpasning, end de burde ifølge forskernes modeller.”

Er debatten om skærmbrug og skærmenes evt. skadelige påvirkning udtryk for en slags nutidig maskinstormer-adfærd?
Eller hvad?
For at kunne komme videre og evt. ændre på tingene, må vi have mere faktuel viden om vores stadigt voksende brug af skærme i alle sammenhænge. Både blandt børn og unge – og de voksne.
Det kan kun gå for langsomt.

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...

Sustainable Futures – Leave no one behind

10 anbefalinger til at fremme og sikre bæredygtigt byggeri hurtigt. Et resultat fra verdenskongressen for arkitekter og arkitektur i sommer i Danmark. Ikke alene sommerturister ...