Menneske- eller skærmsamfund

Børn og unges skærmbrug - hvad er problemet? Foto: colourbox.dk.

Skrevet af

14. august, 2023
Download hele magasinet som pdf:

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i august viste, at hver 8. skole allerede nu vil skrue ned for computere i undervisningen. Ikke så overraskende i grunden efter forårets og sommerens fokus på skoleelevers skærmbrug. Allerede tilbage i januar udmeldte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (A) sin bekymring om skærmenes udbredelse i skolen.

Hvad er problemet?

Set i forlængelse af både årets PIRLS- og andre nyere læseundersøgelser, læser børn i Danmark mindre henholdsvis mindre godt og har mindre lyst til at læse. Nogle har endog fået sværere ved at koncentrere sig i længere tid, noget som tillægges øget skærmbrug. Som for eksempel TIKTOK, snapchat, hvor man kun kan se et billede i 10 sekunder, før det er væk, og andre SoMe medier. Medier som typisk understøtter kort information, korte oplevelser og indslag, og som børn og unge er ivrige brugere af, og det ofte meget hver dag.

Problemet er dog ikke skærmen i sig selv, mener bl.a. Paw Østergaard Jensen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening og for Social- og Sundhedsudvalget i Albertslund Kommune. “Vi skal have langt flere børn til at læse. Og det kræver en helt anden og mere markant læseindsats, end vi har i dag.” Formanden finder Tesfayes debat vigtig, men opfordrer samtidig til at diskutere, hvad skærmen bruges til.

Og til at man politisk f.eks. sikrer, at børn får mulighed for at læse e-bøger på deres skærme i alle kommuner, men det kræver politisk handling af både børne- og ungeministeren og kulturministeren.

Skærmbrug og mistrivsel

Andre ser udviklingen i forhold til voksende trivselsproblemer. Når børn og unge mistrives, skyldes det skærmforbruget. Børns og unges skærmforbrug er farligt, mente statsminister Mette Frederiksen (A) ligefrem og mere farligt end trafikken, lød det i Folketingets spørgetime tirsdag den 23. maj. Noget ikke alle er enige i.

Unges mistrivsel handler ikke om skærme, men om tempo, skrev Mette Fuglsang, lærer på FGU (forberedende grunduddannelse), i Kristeligt Dagblad sidst i juli.

Fuglsang mener – med reference til ny rapport om unge og trivsel fra efteråret og ungdomsforsker ved Aalborg Universitet Noemi Katzelson – at der er tale om udfordrede unge, ’men årsagen synes ikke at skulle findes i skærmforbrug og internet… der er mange nuancer, men pilen peger på vores tempo i samfundet’.

Nu skal så regeringens nye trivselskommission se på børn og unges liv, herunder bl.a. også på Det gode digitale liv.

Anbefalinger på vej

Danmark har i dag ingen officielle anbefalinger til børn og unges skærmtid. Men midt i juni fik STUK –  Styrelsen for Undervisning og Kvalitet  –  i opdrag at udarbejde anbefalinger eller retningslinjer for anvendelsen af skærme til børn og unge. Mattias Tesfaye vil sikre, at skærme ikke fylder for meget i undervisningen. De nye anbefalinger ventes klar i løbet af 2023 og retter sig mod ledere, undervisere og pædagogisk personale i forhold til brug af skærme i fritidstilbud, grundskolen og på ungdomsuddannelserne (GYM, EUD og FGU).

Er der grund til bekymring?

Om betydningen af skærmbrug hos mindre børn siger Torkil Østerbye, ekspert i børns sprog, lektor og ph.d. ved VIA University College: “Hvis et barn ser for meget skærm, dvs. over en times tid om dagen, så kan det påvirke barnet i forhold til sprog, motorik og barnets følelsesmæssige udvikling. Man kan se en sammenhæng mellem barnets udvikling og brugen af skærm i de første mange år af barnets liv. Børn, som ser for meget skærm, kan opleve problemer med søvn, koncentration og indlæringsvanskeligheder, bl.a. i form af begrænset sprogtilegnelse.”

En større undersøgelse af helt små børn foretaget af forskere fra National University of Singapore, omtalt i februar i Berlingske, oplyser, at målinger “da børnene var fyldt 9 år, viste, at der var en kobling mellem skærmtid i den tidlige alder og svækkede kognitive evner. På det tidspunkt havde de i højere grad problemer med hukommelse, koncentration og tilpasning, end de burde ifølge forskernes modeller.”

Er debatten om skærmbrug og skærmenes evt. skadelige påvirkning udtryk for en slags nutidig maskinstormer-adfærd?
Eller hvad?
For at kunne komme videre og evt. ændre på tingene, må vi have mere faktuel viden om vores stadigt voksende brug af skærme i alle sammenhænge. Både blandt børn og unge – og de voksne.
Det kan kun gå for langsomt.

Folkeskoleaftale med halv mia. kroner til bøger

Nyt fokus på bøger og læring i skolerne. Bred aftale offentliggjort den 19. marts i år omfatter 33 initiativer inkl. mere enkle læreplaner, men også et engangsbeløb på 540 ...

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Ledelse og læseglæde: Når opgaven er fælles

Et mantra i arbejdet med udviklingsprojekter er: Der skal en stærk ledelsesforankring til. Ellers er det svært at komme i mål, og projektet bliver aldrig til mere end et ...

Vi har en regulær læsekrise

DEBAT – Stærk læsekultur skal prioriteres politisk! Danmarks Biblioteksforening skabte debat på Bogforum om et af de store samfundsproblemer. Vi har en regulær ...

Hvorfor fanden læser de ikke?

POLITISK KOMMENTAR Det var titlen på en debat på årets Bogforum i Bellacentret, arrangeret af Danmarks Biblioteksforening med lektor på DPU ved Århus Universitet, Simon Skov ...

Det starter med børnene – et læseprojekt

INTERVIEW Samfundet, skoler og biblioteker har fokus på og arbejder for børn og unges læsning. Hvordan knækker vi koden, og hvordan inddrages børnene selv? Læseglæden er ...

Regeringen i Norge styrker bibliotekerne

Litteratur og læsning for alle er sammen med lige adgang til digitalt indhold er vigtigt for den norske regering. Kultur- og Ligestillingsdepartementet udvider den norske ...