Myanmar. Kvalifikationsløft og it-modernisering.

Skrevet af

14. oktober, 2016

Var der noget, de skiftende styrende generaler i Myanmar ikke kerede sig om, så var det udvikling af landets biblioteker. Så da der efter næsten 50 års militærregime i 2011 indtrådte mere demokratiske tilstande, var biblioteksvæsenet præget af forfald og stagnation og næsten helt isoleret i forhold til det internationale bibliotekssamfund. Med meget begrænsede og forældede samlinger, en infrastruktur i opløsning og en medarbejderstab, hvoraf kun få havde en biblioteksfaglig uddannelse. Meget hurtigt blev der dog samtidig med en uddannelsesmæssig oprustning af universiteterne i Rangoon og Mandalay igangsat en række reformer af biblioteksbetjeningen, som også ansporede til en udvikling af bibliotekerne bredt.

Medvirkende til det har i udstrakt grad været et tæt samarbejde med non-profit organisationen Electronic Information for Libraries (EIFL), som via en lang stribe samarbejdsprojekter i den tredje verden har som mål at indføre ny informationsteknologi for derigennem at give alle mennesker adgang til den viden, der skal til, hvis de skal kunne udfolde deres fulde potentiale.

I første omgang førte det til et firårigt projekt – the e-Library Myanmar Project – der strækker sig frem til december 2017, og som bl.a. har indebåret, at 166.000 studerende og 4.000 undervisere og forskere ved syv samarbejdede universitetsbiblioteker døgnet rundt har fået adgang til 14.000 videnskabelige tidsskrifter og 150.000 e-bøger.

Sideløbende med den omfattende it-modernisering og materialefornyelse pågår der en kraftig uddannelsesmæssig opkvalificering af personalet, bl.a. ved hjælp af såkaldte Master Trainers og en praksis, hvor de første og bedst uddannede medarbejdere lærer næste hold kolleger at bruge den nye teknologi. Lige fra at søge på nettet og skrive e-mails til at kommunikere med brugerne over Facebook. Alt sammen noget, der har fremmet bibliotekarernes faglige selvbevidsthed, positioneret bibliotekerne stærkere i forhold til forskning, læring og uddannelse og gjort det nemmere at knytte kontakter til udlandet.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget