Var der noget, de skiftende styrende generaler i Myanmar ikke kerede sig om, så var det udvikling af landets biblioteker. Så da der efter næsten 50 års militærregime i 2011 indtrådte mere demokratiske tilstande, var biblioteksvæsenet præget af forfald og stagnation og næsten helt isoleret i forhold til det internationale bibliotekssamfund. Med meget begrænsede og forældede samlinger, en infrastruktur i opløsning og en medarbejderstab, hvoraf kun få havde en biblioteksfaglig uddannelse. Meget hurtigt blev der dog samtidig med en uddannelsesmæssig oprustning af universiteterne i Rangoon og Mandalay igangsat en række reformer af biblioteksbetjeningen, som også ansporede til en udvikling af bibliotekerne bredt.
Medvirkende til det har i udstrakt grad været et tæt samarbejde med non-profit organisationen Electronic Information for Libraries (EIFL), som via en lang stribe samarbejdsprojekter i den tredje verden har som mål at indføre ny informationsteknologi for derigennem at give alle mennesker adgang til den viden, der skal til, hvis de skal kunne udfolde deres fulde potentiale.
I første omgang førte det til et firårigt projekt – the e-Library Myanmar Project – der strækker sig frem til december 2017, og som bl.a. har indebåret, at 166.000 studerende og 4.000 undervisere og forskere ved syv samarbejdede universitetsbiblioteker døgnet rundt har fået adgang til 14.000 videnskabelige tidsskrifter og 150.000 e-bøger.
Sideløbende med den omfattende it-modernisering og materialefornyelse pågår der en kraftig uddannelsesmæssig opkvalificering af personalet, bl.a. ved hjælp af såkaldte Master Trainers og en praksis, hvor de første og bedst uddannede medarbejdere lærer næste hold kolleger at bruge den nye teknologi. Lige fra at søge på nettet og skrive e-mails til at kommunikere med brugerne over Facebook. Alt sammen noget, der har fremmet bibliotekarernes faglige selvbevidsthed, positioneret bibliotekerne stærkere i forhold til forskning, læring og uddannelse og gjort det nemmere at knytte kontakter til udlandet.
