Spørgsmålet blev rejst både i den politiske åbningstale påtopmødet af Paw Østergaard Jensen (A) og i en hilsen fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M). Siden blev krisen både dokumenteret og debatteret – og endelig kom der bud på veje at gå for at ændre på udviklingen.
Simon Skov Fougt er national forskningsleder på PIRLS-undersøgelsen fra 2023 og gav et godt indblik i den store undersøgelse og talte om situationen, der går igen i andre lande. Danske børn i 4. klasse læser dårligere end tidligere. Det fundamentale problem er, at der bliver færre gode læsere – og der bliver der flere svagere læsere. Han talte desuden om PISA undersøgelsen, der viser, at det samme gør sig gældende for de 15-årige.
Tilbagegangen er særligt markant blandt de svageste læsere, mens de stærkeste læsere ikke har fået ringere læsekompetencer. Og der ses et større fald i læsning af faglitteratur og informerende læsning.
Når det gælder læsning i fritiden, skønlitteratur, er det væsentligt at vide, at det er læsning af denne type tekster, der betyder noget for børn og unges læsekompetencer. Simon Skov Fougt talte om læsning som en vigtig del af vores identitetsdannelse, vores ordforråd, sprog og læring, og understregede, at her kommer det også til at handle om jer “fordi I som voksne har en altafgørende indflydelse på, hvad vores børn gør. Problematisk dels fordi også færre voksne kan lide at læse, dels fordi vi kan konstatere, at vi rent socioøkonomisk er langt fra at bryde den sociale arv i Danmark.”
Det står galt til, fastslog forskeren. Vi har op mod 25% i vores grundskole som reelt ikke kan læse. Et seriøst problem. Og til dem, som mener, det må være en konsekvens af corona-tiden, så køber Simon Skov Fougt ikke den forklaring på baggrund af undersøgelserne. Læseglæden er faldende, vi har i Danmark 14% elever der kan lide at læse i fritiden, det er et signifikant fald og en stigning af elever, der ikke kan lide at læse, som nu er oppe på 36%. Jo mere eleverne bruger tid på de sociale medier, jo mere falder deres lyst til fritidslæsning. Og fritidslæsning af skønlitteratur i fritiden – i bogform er nøglen! Det betyder faktisk noget.
I forhold til skærm-debatten, fortalte han, handler det mere om, hvad man læser. Det er bedst at læse skønlitteratur i den traditionelle bogform, mens fagtekster udmærket kan læses på skærme. Konklusionen her er: Analog (papirudgaven) læsning bør prioriteres, men det skal ikke ske på bekostning af digital læsning. Og Simon Skov Fougt fremhævede, at de voksne både hjemme og i skolen, er rollemodeller, og PIRLS viser, at det er afgørende for børnene, hvad de ser deres voksne omkring dem gør.
Uanset og kort fortalt, der er ingen vej udenom. Det signifikante fald i læsekompetence blandt elever både i 4. klasse og blandt de 15-årige skal håndteres og imødegås – og der er hjemmet, skolen og bibliotekerne til opgaven.
I den politiske paneldebat – Sammen om læseglæde – mellem Johan Brødsgaard (B), formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, Camilla Gregersen, forperson for fagforeningen DM, og May-Britt Diechmann, forperson for Bibliotekschefforeningen kom panelrunden med mange gode bud på indsatser for at styrke det enkelte barns og den unges læsekompetencer. Vigtigt for den unge selv, men i høj grad også for samfundsudviklingen som sådan.
– Grundlæggende så handler det om strukturer, bl.a. om et rigtig godt samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskolen og jeg tror, vi er langt fra at være der, hvor vi skal hen. Vi skal turde at have nogle forpligtelser over for hinanden. Den her krise er simpelthen så monumental, at vi politisk må vise noget mod og også stille nogle krav om det. Som forældre handler det også om, at vi er gode forbilleder og ikke kun er optaget af mobilen, sagde Johan Brødsgaard.
– Tak for at understrege, at vi har et fælles ansvar – og at det ikke kun handler om skolen, fortsatte Dorte Andreas. Læsning er grundstenen i forhold til dannelse og uddannelse. Vi skal sammen vække læselysten, og derfor skal vi ned i tempo både i skolen og i samfundet. Skolen skal rigtig meget og må prioritere benhårdt. Børnenes andre voksne skal, som det blev sagt, med i opgaven. Og jeg vil gerne tilføje daginstitutionernes voksne.
– Skal vi styrkelæselysten og skal denne udvikling tages alvorligt, skal vi have kommuner og regering – politikerne – ind på banen. For alt for længe har jeg oplevet, at kultur og biblioteker betragtes som flødeskum, som der godt kan skæres ned på. Vi skal derfor starte med at spørge: Synes I det er et problem, at omkring 25% af børn, som kommer ud af skolen reelt ikke kan læse. Hvad med den ulighed, det skaber? Og hvad er det for et liv, de her børn, unge og voksne vil komme til at få? Ønsker man ikke den ulighed, så skal der investeres i det her område, og dets professionalisme skal tages alvorligt. Det skal ikke være projektpuljer men langsigtede investeringer, pointerede Camilla Gregersen.
– Det er et langt sejt træk.
– Hvordan skal vi overhovedet få en demokratisk befolkning, hvis op mod 25% ikke kan læse. Kigger vi på de strukturelle barrierer, som vi bibliotekschefer bokser med i kulissen, så er det faktisk lidt vanskeligt at komme ud og samarbejde. Kunne vi kigge på, hvordan økonomier er skruet sammen, fordi som det er nu ude i kommunerne, er det sådan: Se jeg er mest ’lækker’, jeg skal have flest penge på budgettet. Skulle vi måske arbejde lidt mere på tværs og innovativt, pulje midler til fælles opgaver eksempelvis som i BOG-glad, hvor vi sammen med institutionerne satsede på bøger, opfordrede May-Britt Diechmann.
Undervejs blev der også spurgt ind til Simon Skov Fougt og hans understregning af forældreansvaret. Dét kommenterede Simon Skov Fougt på. – Og jo, jeg går ind for tvang. Forældre bliver nødt til at tage opgaven på sig. Det handler om en kultur i hjemmet, og du skal som forælder sige ‘du skal læse og jeg sætter mig her ved siden af dig og så læser vi sammen’. Det andet, jeg vil pege på, er, at jeg kunne godt tænke mig et større samarbejde med pædagogerne i forhold til at læse i SFO’erne i fritiden. Som det tredje lød det: Skolerne kunne droppe en hel masse tid og udgifter omkring bureaukrati og i stedet bruge penge på skolebiblioteker. Og endelig så kunne man styrke et samarbejde mellem folkebibliotekerne og skolerne, der ikke altid er lige parate til det – det skal aftales. Vi har en guddommelig børnelitteratur i dag, men det kræver, at barnet har nogle voksne, der kan hjælpe barnet med at finde litteraturen. Og så lancerede Simon Skov Fougt ellers en forrygende Klods Hans-rap til inspiration for salen og den videre indsats.
Hvordan styrker vi læseglæden? Senere i det Bibliotekspolitiske Topmødeprogram var der ny viden og inspiration til lokal indsats at hente i workshops med Lisbet Vestergaard og Amanda Egebo, henholdsvis leder og koordinator på det nationale projekt Børn og unges læseglæde.
