Vi er 10 år fra gennemførelsen af FN’s 2030-mål om en bæredygtig verden og tilværelse, og mange danske kommuner, institutioner og virksomheder har gjort målene til strategi. Nu efter fem år med debat og indledende øvelser skal der konkretiseres. Ballerup Bibliotekerne gør Verdensmål til hverdagsmål, læs hvordan.
Lad os slå fast med det samme: At arbejde med verdensmål er mere komplekst end at arbejde med så mange andre strategier og mål. Vi prøver til stadighed at finde vores ben.
Er opfyldelsen af verdensmålene målet i sig selv, eller er det et middel til at italesætte et nyt narrativ om bibliotekernes rolle? Skal vi formidle eller handle aktivt? Er formidlingen handlingen i sig selv? Drukner vi bibliotekets kerneopgaver i bæredygtighedens navn?
Masterclass, festival og personalekonference
Lad os først skrue tiden lidt tilbage til efteråret 2018. Her var vi til masterclass i CHORA2030 med først Steen Hildebrandt og siden Bo Rasmussen, Kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune. Steen Hildebrandt fik udover at formidle de større perspektiver omkring klodens tilstand også påpeget, at vi kun kan løse det i fællesskaber på tværs af sektorer, og at folkeoplysning er en stor del af løsningen. Bo Rasmussen gjorde det helt konkret, hvad vi som kommune og kommunal institution kunne udrette.
Der var ingen tvivl om, at vi som sektor både har mulighederne for og forpligtelsen til at løfte opgaven.
Den første konkrete handling på Ballerup Bibliotekerne blev festivalen “Verdens Bedste Løsninger LIVE”, en måde, vi som bibliotek kunne formidle de ellers lidt fjerne verdensmål til konkrete hverdagsmål.
Næste skridt blev at invitere Steen Hildebrandt til vores personalekonference, så alle havde det samme udgangspunkt inden vi i 2019 startede arbejdet med vores nye strategi 2020-23.
Verdensmål og strategi
Efter mange diskussioner og overvejelser endte det med følgende formulering i bibliotekets nye strategi: “… strategien tager udgangspunkt i Ballerup Kommunes vision 2029, og her igennem FNs verdensmål. Strategien bygger på biblioteksloven og Ballerup Kommunes Kultur- og Fritidspolitik…”
Altså – verdensmålene er således en del af vores grundlag på linje med loven og de lokale politikker, vi til daglig arbejder for at opfylde.
Vi er stadig et folkebibliotek, men vi er også en del af arbejdet med realiseringen af verdensmålene med netop de kvaliteter og ressourcer, vi kan bidrage med. Formidling er det oplagte svar, facilitering og understøttelse af handlingsfællesskaber et andet. Og endelig at bruge kulturen som katalysator og øjenåbner til at ændre vaner og handlingsmønstre et tredje. Future Literacy er her et godt eksempel – litteraturen som middel til at kunne håndtere fremtiden.
Fra Folkemøde til flere festivaler
I forsommeren 2019 deltog vi så i Folkemødets høring om verdensmål som en af fem kommuner, og efterfølgende fik vi afholdt “Verdens Bedste Løsninger LIVE” i november 2019.
“Den positive og optimistiske tilgang, som blev udtrykt til, at der kan findes løsninger på disse store og, synes vi ofte, uoverskuelige problemer, som verdensmålene adresserer, fik os til at gå hjem med tro på, at det nytter, at vi hver især og i fællesskab handler – og starter nu.”
Et ægtepar fra Måløv
De meget positive tilbagemeldinger, vi fik fra både borgere, politikere og deltagende oplægsholdere, bekræftede os i, at vi var på rette vej med vores format. Festivalen vil derfor blive afholdt hvert år.
Idéen er, at formatet kan rumme mange forskellige temaer. I første omgang bredte vi os ud over mange verdensmål, men fremadrettet kan man forstille sig mere målrettede temaer som ligestilling, ensomhed, osv.
Som man kan læse om i artiklen Fra Verdensmål til hverdagsmål, afholdt vi 30.september en version af VBL-festivalen denne gang målrettet biblioteksfaglige deltagere i samarbejde med Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening. Der var over 100 deltagere som repræsenterede 52 forskellige biblioteker og organisationer.
Lokalt eller nationalt
En anden læring er, at en af de største udfordringer for grønne NGO’ere er skalering og udbredelse af den viden, kompetencer og løsninger, de ligger inde med. Vi ser her en klar mulighed for, at bibliotekerne på nationalt plan har en rolle at spille, og vi har sammen med en lang række af andre aktører og samarbejdspartnere lagt et arbejde i at bidrage til at skalere og udbrede disse.
Gennem netværket DB 2030, Bibliotekschefforeningen og andre fora har vi desuden prioriteret at støtte op om en national platform ud fra en erkendelse af, at vi som enkelt bibliotek ikke kan løfte opgaven alene. Herudover arbejder vi på at understøtte verdensmålsdagsordenen gennem deltagelse i forskellige projekter, f.eks. ældre og verdensmål, UPSCALE – fælles nordisk projekt omkring folkebiblioteker og verdensmål, GRO SELV med CONCITO, Ballerups besøg af karavanen Danmark for målene, m.m.
For at udvikle vores muligheder for at danne handlingsfællesskaber har vi indgået et samarbejde med DeltagerDanmark. Her kompetenceudvikles personale og ledelse til en ny virkelighed, hvor det at kunne facilitere og igangsætte borgerdrevet innovation, tror vi, kan bidrage til at udvikle fremtidens løsninger.
I forbindelse med festivalen samarbejdede vi med MIT/PLIX i Boston om at bygge satellitter, hvor fokus var på læring om måling af klimaforandringerne. DTU Space bidrog her med viden og fakta, og i det hele taget er netop DTU’s deltagelse et godt eksempel på, hvordan det faktisk lykkedes at nedbryde, ja selv lokale siloer mellem biblioteker og uddannelsesinstitutioner.
Perspektiverne i et fælles sprog
Vi søger løbende at udvikle vores samarbejde med DTU. Vi har bl.a. været dommer til deres GRØN DYST, hvor de studerende kæmper om at skabe de bedste bæredygtige løsninger, og vi arbejder med borger- og interessentperspektiver med DTU studerende som facilitatorer. Verdensmål udgør her det fælles sprog. Det åbner døre og skaber fælles mål, der førhen kunne være svære at definere, og det giver pludselig mening også for andre, hvad vi som folkebibliotek kan bidrage med. Verdensmål er således et redskab i sig selv til at etablere samarbejde på tværs af organisationer.
■ Er vi så i mål? Nej, så langt fra, men vi har sat gang i en bevægelse, der peger frem – også hos os selv.
Verdensmål kan skabe et handlingsrum – også internt. Og på Ballerup Bibliotekerne har vi nu bl.a. fået afskaffet plastic- og engangsbægerne, er blevet bedre til at sortere skrald og tænker nok også en del mere over hvad vi køber ind.
Udgangspunktet for den folkelige forankring, der er sat i gang, er, at det netop er ‘folket’ – OS, der skal stå for en meget stor del af omstillingen. Politiske tiltag, erhvervsliv og ny teknologi er langt fra nok.
Ved at arbejde målrettet med både formidling og handlingsfællesskaber hjælper vi derfor både os selv og borgerne og ikke mindst kommunerne med at løfte opgaven med at finde løsninger og ændre adfærd.
Det er et langt sejt træk, der findes ingen snuptagsløsninger, men nu ses bibliotekerne mange steder som en del af løsningen, og det oplevede vi ikke som naturligt for to år siden.
Så rykker det? Ja, både på den korte og lange bane …
RAVINDAR KAUR-PEDERSEN og THOMAS STURE RASMUSSEN, hhv. bibliotekschef og innovations- og strategiudvikler, Ballerup Bibliotekerne.
