Verdensmålene, folket, bibliotekerne og den fælles indsats…

Skrevet af

Thomas Sture Rasmussen

14 april, 2020

I maj måned 2019 nedsatte vi taskforce DB 2030 for at skabe en fælles indsats for verdensmål 2030 i biblioteksregi. Ud over etableringen af en facebookgruppe, som alle kan bibringe idéer og viden om verdensmål, har vi også arbejdet på andre tiltag.

I efteråret 2019 har vi opbygget et netværk af biblioteksfolk, grønne NGOere og andre institutioner, der har fokus på verdensmål, klima og bæredygtighed. Netværket består i dag af DB, KI, BCF, CONCITO, Verdens Bedste Nyheder, CHORA2030, Su-stainable Now, DeltagerDanmark, MOOS-BJERRE, Ballerup Bi-bliotek, Aarhus bibliotekerne, Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Broen til Fremtiden, TÆNK/Forbrugerådet, Globalt Fokus, Mad og Miljø, Rudersdal Bibliotek, Syddansk Universitets Bibliotek, Herning Bibliotek, m.fl.

Formålet med netværket er blandt andet lige nu at udvikle et kompetenceforløb i verdensmål i første omgang for biblioteksansatte, men på sigt for borgerne. Idéen er at udnytte den viden, der ligger i de enkelte organisationer og få det skaleret ud via de 98 folkebiblioteker i Danmark. Herunder også at opbygge kompetencer til at aktivere borgerne til reel handling.

Netværket har holdt to møder/workshops, det sidste med fokus på, hvad vi reelt kunne samarbejde om og hvordan – og der var rigtigt mange gode idéer.
 

En festival den 5. maj på Ballerup Bibliotek – Verdens Bedste Løsninger – folkebibliotekerne og verdensmål – var en af dem.

Festivalen er lige nu udskudt til efteråret på grund af coronavirussen; alle oplægsholderne har heldigvis tilkendegivet, at de er så klar, når vi får muligheden for at samles igen. Temaer bliver for eksempel:

■     Hvordan kan folkebibliotekerne videreformidle/sætte verdensmål på dagsordenen.

■   Hvordan nedbryder vi siloer, mellem folkebiblioteker og uddannelsesinstitutioner?

■   Oplæg fra FN Verdensmåls organisationer, hvad kan bibliotekerne bruge dem til og visa versa…

Taskforcen arbejder ufortrødent videre. I kan høre nærmere om både tiltag og festivalen via netværket på Facebookgruppen DB2030.

Pas godt på jer selv …
 

THOMAS STURE RASMUSSEN er innovations- og strategiudvikler ved Ballerup Bibliotekerne.

 

SVM-regeringen og kulturen

Den ny regering har sine første 100 dage bag sig. Hvad er dens mål for kulturen – står vi foran en regulær storhedstid, nye penge og et styrket politisk fokus? Kigger man ...

Rusland er en kulturnation

LEDER Det er nu et år siden den russiske invasion af nabolandet Ukraine tog sin begyndelse. Heldigvis er krigen en fiasko for Rusland. Med hjælp fra nye og gamle venner i Vesten ...