Der skal investeres i børns dannelse og trivsel, inden det er for sent

Skrevet af

10. maj, 2023

Skolebibliotekerne er forandret og er blevet til pædagogiske læringscentre. På nogle skoler er de endda helt forsvundet. Også antallet af folkebiblioteker er blevet halveret indenfor de seneste 15 år, hvilket betyder meget store lokale forskelle i arbejdet med børns læselyst, og på om de møder litteratur i deres hverdag. Gennem vores arbejde i organisationerne Danmarks Biblioteksforening, Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, ser og hører vi fra vores medlemmer, at dannelsen, trivslen og læringen blandt børn og unge i dag er dalende.

Der kommer færre og færre børn på bibliotekerne, og udlånstallene er faldet støt de seneste år. På de pædagogiske læringscentre – skolebibliotekerne om man vil, kommer børnene stadig, hvis det er skemalagt og der er afsat ressourcer. Interessen for bøger er dog faldet, og skærmen er blevet børnenes foretrukne underholdning. Mange steder bliver både folkebibliotekerne og skolebibliotekerne også beskåret så meget, at der hverken er nye bøger eller en bibliotekar til stede. Så giver det selvfølgelig sig selv, at så bliver der lånt færre bøger ud.

Bøger er dog noget af det vigtigste, vi kan fodre vores børn med. Det viser flere undersøgelser også – nemlig at børn, der læser selvvalgt, i højere grad trives, har bedre koncentration og udvikler evner som empati og forståelse. Det er også bevist, at børn og unge stadig foretrækker papirbogen, når de læser, men at der generelt læses færre og færre fysiske bøger.

Vi ved også, at når børn og unge derimod færdes digitalt for eksempel på sociale medier falder deres trivsel, koncentration og fordybelsesevne. Når forbruget af digitale medier samtidig stiger år for år i skolerne, uden der gribes ind politisk, ja – så undrer det nok ikke nogen, at det skaber børn og unge i ubalance, mistrivsel og med en mangel på generel dannelse.

Glæden ved bøger

Derfor skal vi have flere børn til at opdage glæden ved litteratur, så de bruger lidt mindre tid på skærm og lidt mere på læsning. Det er ikke, fordi vi er imod digitale løsninger. De kan også bidrage til den gode undervisning, især når det kommer til elever med særlige behov. Men lige nu sidder alt for mange elever stille foran skærmen en stor del af deres skoletid, og det har enorme konsekvenser, at bøger ofte bliver skrottet til fordel for digital undervisning.

Der bør handles. Adgangen til bøger og information skal gentænkes i hele børnenes liv – både i børnehaver, skoler og uddannelsesinstitutioner, for børns møde med bøger bliver stadig mere sjælden. Kun i halvdelen af børneinstitutionerne bruger de litteratur i det pædagogiske arbejde, og over halvdelen af ungdomsuddannelserne har lukket deres biblioteker. Det rammer særligt de børn, som ikke kommer fra hjem med bogreoler, eller hvis forældre ikke introducerer dem til biblioteket.

Det økonomiske råderum for mange politikere i disse tider svinder ind fra dag til dag, men det nytter ikke noget konstant at yde brandslukning ved at spare på bøger og biblioteker, hverken på folkebiblioteker eller på skolernes biblioteker. Det kommer til at hjemsøge os alle, for mistrivslen og manglen på dannelse vil fortsat stige og blive et større og større samfundsproblem, og det vil koste endnu mere i sidste ende både økonomisk og menneskeligt.

Vi er et sted nu, hvor udviklingen stadig kan vendes, hvis rammerne ændres. Litteratur, nærværende bibliotekarer og et frirum uden målstyring og test kan hjælpe børn og unge i en bedre retning. Noget der desperat er brug for. Den stressede hverdag med alt for meget skærm, ingen bevægelse eller fordybelse og dalende fysisk nærvær giver alt for mange børn ondt i livet.

Vi kan selvfølgelig ikke komme udenom skærme, derfor er teknologiforståelse og digital dannelse også noget man arbejder med på mange skoler og biblioteker, og det ser vi gerne, de i endnu højere grad får mulighed for fremover.

Skab rammen

For at bibliotekerne kan løse den store opgave, skal der til en start afsættes midler til materialer, både fysiske bogsamlinger og til de digitale platforme, hvor man også kan få adgang til litteratur, som på e-Reolen Go. Der skal også afsættes flere midler til folkeskolerne, som er øremærket de pædagogiske læringscentre.

Pædagogiske læringscentre indeholder i dag både et skolebibliotek, ressourcecenter og et vejlederteam. Derfor er det vigtigt, der sættes en klar ramme, så pengene lander det sted, hvor der er mest brug for dem lige nu. Nemlig at skabe tid til litteraturformidling, bibliotekstimer til alle elever på alle skoler, et inkluderende fysisk biblioteksrum og en bogsamling svarende til de anbefalinger blandt andre Tænketanken Fremtidens Biblioteker fremsatte i 2020.

Politisk kan man også ude i kommunerne sætte rammerne for, hvordan skolernes midler prioriteres, ligesom man kan gøre det ude på de enkelte skoler. Derfor skal en stor opfordring lyde også hertil, lad være med at finde jeres besparelser på de pædagogiske læringscentre. Det kan godt være, der er et udmærket folkebibliotek i byen, og »der kan børnene bare gå hen, når de har fri«. Problemet er bare, at det gør de ikke. Det skal være skemalagt og med pædagogisk personale, der kan formidle og vejlede – det må ikke alene være forældrenes opgave at skabe læseglæde hos børn og unge. For så taber man en stor gruppe børn på vejen, nemlig dem der i forvejen er socialt udsatte.

Når først interessen for litteratur er etableret, vil børnene også i højere grad benytte folkebiblioteket. Der kan kommunalpolitikere også med fordel prioritere anderledes. Folkebibliotekerne kan både gribe børn, unge og deres forældre og skabe en ændring i læsekulturen i ethvert hjem, hvis blot muligheden er der. 

Det er også oplagt at inddrage daginstitutionsområdet, så kendskabet til folkebiblioteket og adgangen til litteratur allerede kan skabes i børnenes første år. Man kan også daginstitutioner og skoler imellem lette overgangen, ved at invitere børnene ind på de pædagogiske læringscentre allerede i førskolealderen. Dette kræver dog både tid og ressourcer.

Sådan sikres trivslen

I regeringsgrundlaget bliver børn og unges trivsel nævnt flere steder. Der bliver specifikt spurgt ind til, hvordan man kan undgå, at børn tilbringer skoledagen bag en skærm.

Det gør man ved at give bibliotekerne bedre rammer. På den måde kan man skabe det, der efterspørges; Et sundt og inkluderende fællesskab med højt til loftet. Et rum hvor dannelse, trivsel og læring er i højsædet og et frirum, hvor der ikke skal præsteres, men blot sanses. Biblioteker er ikke blot et rum, hvor man skal være stille, eller hvor man kan låne støvede bøger. Der er mange steder både brætspil, 3D printere, LEGO, udstillinger, teater, foredrag, læsearrangementer og listen kunne fortsætte. I dag er bibliotekerne meget mere.

Så lad os vende udviklingen, mens vi stadig kan, snart kan det være for sent. At få flere børn til at læse mere er en lavthængende frugt til at skabe trivsel i deres hverdag.

Paw Østergaard Jensen er formand for Danmarks Biblioteksforening
Klaus F. Svensson er formand for Landsforeningen Skole & Bøger (tidl. Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre)

Er bragt som kronik i Berlingske den 10. maj 2023

Danmarks Biblioteker nr. 1, 2024 er udkommet

Bliv klogere på bibliotekernes betydning og aktuel debat – brug bladet.Læs formandens leder i det nye nummer af Danmarks Biblioteker: Børn fortjener bedre end en læsekrise ...

Finansloven annullerer besparelser på undervisningsmidler

Regeringens forslag om at beskære Center For Undervisningsmidlers (CFU) budget med 41,8 millioner kroner er med dagens vedtagne finanslov for 2024 blevet annulleret. ”Danmarks ...

Regeringsforslag begrænser unges adgang til bøger i undervisningen

Skoler og elever landet over trækker normalt på Center for Undervisningsmidlers (CFU) materialer, rådgivning og bogsamlinger, når der skal bruges undervisningsmidler. ...

Foto: Thomas Evaldsen

Forsker: Vi har en regulær læsekrise

Vi har en regulær læsekrise, fastslog forsker Simon Skov Fougt på BellaScenen på det netop overståede Bogforum 2023. “Danmark ligger i bund internationalt set. Og kun ...

Børnene og læselysten er de store tabere, når kulturpolitikkerne flytter aben

Det hænger ikke sammen, når regeringen i finansloven først sætter penge af til kulturen, og kommunerne efterfølgende sparer endnu mere på kulturen, når de lægger deres ...

Selvfølgelig skal bibliotekerne udvikle sig. Men fokus er stadig på litteratur og læselyst

For tiden er der igen debat om folkebibliotekerne, og hvordan de skal udvikles. Det er godt, for folkebiblioteket skal som landets mest besøgte kulturinstitution løbende ...

Skolebiblioteket vender tilbage i Københavns kommune

Et flertal i børne- og ungdomsudvalget i Københavns Kommune har netop besluttet, at man i kommunalt regi må bruge ordene “skolebiblioteker” og ...

“En verden af historier” er en realitet

Centralbibliotekerne og Det Digitale Folkebibliotek har det sidste par år målrettet samarbejdet med DR om at levendegøre læseprojektet ”En Verden af Historier” – et ...