E-bogen vinder frem, men den fysiske bog er stadig favoritten hos danskerne

Skrevet af

5. juli, 2018

En ny undersøgelse for Danmarks Biblioteksforening viser, at 41% af befolkningen nu har prøvet at læse en e-bog, som enten er lånt fra bibliotekernes nettjeneste eReolen, via en af flere tilgængelige streamingtjenester eller som er købt via et forlag. Tallet er en stigning i forhold til de senere år. I 2017 havde 34% prøvet at læse en e-bog, og tilbage i 2013, hvor Danmarks Biblioteksforening første gang målte på tallet, havde 24% prøvet en e-bog.

Undersøgelsen fra Danmarks Biblioteksforening viser desuden, at hyppige biblioteksbrugere oftere end andre har læst en e-bog. Ligeledes har yngre personer oftere end ældre prøvet at læse en e-bog.

”Det er interessant at se, hvordan vi giver os i kast med e-bøger herhjemme. Stigningen i antallet af e-bogs brugere matcher fint tendensen fra udlandet, som viser, at e-bøger er blevet et naturligt medie for både skøn- og faglitteratur for mange. Derfor er det også glædeligt, at de danske folkebiblioteker og forlag nu har fundet fælles fodslag på eReolen, hvor alle toneangivende forlag nu stiller deres elektroniske udgivelser til rådighed, mod behørig betaling fra bibliotekerne. På denne måde sikrer vi at borgerne har de bedst mulige vilkår for at blive bekendte med e-bogens verden” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen (A) om resultaterne i den nye undersøgelse.

Undersøgelsen viser også, at 62% foretrækker at læse i en fysisk bog, og de 15-34-årige foretrækker i højere grad end andre aldersgrupper at læse i fysiske bøger. 56% af de adspurgte i undersøgelsen angiver, at de læser mest skønlitteratur. Mænd læser mere faglitteratur end kvinder – 32 pct. mod 19 pct.

”Jeg gentager gerne, også til alle dommedagsprofeterne: den fysiske bog er ikke uddøende, heller ikke på bibliotekerne. Undersøgelsen viser klart, at den fysiske bog stadig er i høj kurs hos læserne. E-bogens ankomst er således ikke en trussel mod den fysiske bog, men kan til gengæld være med til at få flere med på læsevognen, og det er jo egentlig ikke så ringe! Det vigtige er jo ikke, om folk læser e-bøger eller fysiske bøger, men at de læser bøger” slutter Steen Bording Andersen.

Undersøgelsen er lavet af Moos-Bjerre for Danmarks Biblioteksforening i maj 2018 blandt 1.500 repræsentativt udvalgte borgere i Danmark i alderen 15 år og derover.

For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening
Formand Steen B. Andersen, tlf. 3057 9985, steen.a@aarhus.dk
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230, msh@db.dk

Stor læseundersøgelse af samtlige skoleelever i kommune undervejs

Rudersdal lancerer en omfattende læseundersøgelse blandt samtlige skoleelever i kommunen, med fokus på at styrke læseglæden.

The educational benefits of public libraries

Investeringer i biblioteker har en positiv effekt på testscores for børn på skoler, viser nyt amerikansk studie.

Ny rapport giver viden om børn og unges forhold til bøger og læsning

Bogpanelets nye rapport viser, at det særligt er fællesskaberne med venner, der er afgørende for, om læsningen prioriteres i udskolingen.

Fortsat stigning i bibliotekernes udlån

Bibliotekernes udlån er steget 8% fra 2022 til 2023. Både de fysiske og de digitale udlån er steget fra 2022 til 2023.

Vil vi have de sidste med ind på biblioteket eller lade dem sejle deres egen sø til glæde for eliten?

Kommentar af Niels Frid-Nielsen i Altinget kultur den 5. februar 2024 De danske folkebiblioteker står ved en skillevej. Enten udbygger vi hovedbibliotekerne, så de kan betjene ...

Forskere vil undersøge, om aktiviteter på biblioteket øger trivslen

Noget tyder på, at du kan få det bedre med dig selv og dit liv, af at bruge folkebibliotekernes forskellige sociale og kulturelle tilbud. Den teori arbejder en gruppe forskere ...

En stigning i brugen af bibliotekerne

Hvordan får vi flere til at bruge folkebibliotekernes mange kulturelle og demokratiske tilbud? Tænketanken Fremtidens Bibliotekers nye store vidensprojekt ...

Nye tal for bogmarkedet

Bogmarkedet oplevede to fremgangsrige år i 2020 og 2021 under COVID-19-pandemien, hvor mange danskere fordybede sig i bøgerne. Tallene for bogmarkedet er stabiliseret i 2022, ...