Forslag om national læsestrategi, der skal styrke børn og unges læsning

Skrevet af

11. april, 2018

Danmarks Biblioteksforening foreslår undervisningsministeren og kulturministeren at de sammen med skoler, biblioteker og forældre skaber en national læsestrategi, for at få flere børn og unge til at læse. Baggrunden er at Tænketanken Fremtidens Biblioteker i dag på en konference med undervisningsministeren fremlægger en analyse af børns læse- og medievaner som viser, at børn generelt læser mindre i fritiden i 2017 sammenlignet med 2010, ligesom børn generelt bruger mere tid på sociale medier og med web-tekster end på at læse bøger.

”Det er ikke overraskende, at de unges brug af sociale medier er steget de seneste 7 år, og at det bl.a. er gået ud over den tid, som tidligere blev brugt til fritidslæsning. Udviklingen understreger dog også det helt nødvendige behov for at styrke indsatsen overfor de unges fritidslæsning, samt både lysten og evnen til at læse længere tekster” siger formand for Danmarks Biblioteksforening og kulturudvalgsformand i Aarhus Steen Bording Andersen (A) og fortsætter:

”Læseevnen og læselysten blandt de unge er under pres i disse år. Derfor vil jeg på vegne af Danmarks Biblioteksforening foreslå, at man igangsætter arbejdet med en National Læsestrategi, som man også har gjort i Finland og Island, der har konstateret de samme tendenser i de unges læsning. Det er gennem læsning og tilegnelsen af læsefærdigheder, at viden akkumuleres. Hvis vi ignorerer den faldende læselyst, accepterer vi også, at de kommende generationer vil stå svagere når det gælder læring, udvikling og demokratisk deltagelse. For der er heller ingen tvivl om at læsning udvikler både empati og kendskab til andre mennesker og verdener end ens egen eller bare den oplevelse, det kan være at læse en bog. Derfor er det så nødvendigt at have fokus på at fremme lystlæsning blandt børn og unge.”

Bibliotekerne arbejder konstant på at fremme børns lystlæsning og sprogudvikling. Det gør skoler og institutioner også, men ingen kan gøre det alene. Danmarks Biblioteksforening opfordrer derfor undervisningsministeren og kulturministeren til sammen med skoler, biblioteker og forældre at skabe en national læsestrategi, sådan at Danmark også i fremtiden er en læsende nation.

Derfor arbejder Danmarks Biblioteksforening med ideen om at nedsætte en task force med fagprofessionelle på tværs af skoler, biblioteker og forskere, samt naturligvis forældreorganisationer, som kan danne grundlag for en læsestrategi.

Som analysen fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker pointerer, så er en af de vigtige inspirationskilder til læsning forældrene, og ikke mindst mor har en helt central rolle i at få de unge til at fastholde fritidslæsningen.

En national læsestrategi bør have dette for øje, sammen med erkendelsen af, at det er en fælles opgave at hjælpe børn ind i en læse- og bibliotekskultur. Ingen kan gøre det alene. Der er brug for, at både skoler, pædagogiske læringscentre, forældre og biblioteker vejleder og giver inspiration til læsning, fungerer som læsende rollemodeller og gør noget aktivt for at åbne bibliotekets og læsningens verden af muligheder for børn.

Danmarks Biblioteksforening arbejder videre på at skabe en national læsestrategi, og ser frem til et konstruktivt samarbejde med alle parter, ministerier, organisationer og andre interessenter, sådan at Danmark fortsat er en læsende nation.

Søg puljemidler til samarbejder om børns læseglæde samt digital biblioteksudvikling

21 mio. kr. fra 'Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre' er i 2024 øremærket til at udbygge samarbejder om børns læseglæde.

Stor læseundersøgelse af samtlige skoleelever i kommune undervejs

Rudersdal lancerer en omfattende læseundersøgelse blandt samtlige skoleelever i kommunen, med fokus på at styrke læseglæden.

Det starter med børnene: Metodekit til børneinddragelse

Hvordan bliver folkebibliotekerne bedre til at inddrage børn på mellemtrinnet? Se nyt metodekatalog.

‘Sammen om lesing’ – ny norsk læsestrategi 2024-2030

Norske børn og unge læser dårligere end tidligere, og derfor har den norske regering lanceret en ny læsestrategi

300 mio. norske kroner skal understøtte de norske børns læsning

Den norske statsminister Jonas Gahr Støre bebuder, at der vil komme en investering i fysiske skolebøger på 300 mio. norske kroner.

Kultur er velfærd. Lad os behandle den sådan, og lad økonomien følge med.

Vi skal begynde at betragte kultur som velfærd. Der er et stort potentiale i kulturlivet, det kan give mere mental sundhed og trivsel.

Ny rapport giver viden om børn og unges forhold til bøger og læsning

Bogpanelets nye rapport viser, at det særligt er fællesskaberne med venner, der er afgørende for, om læsningen prioriteres i udskolingen.

Sådan styrker vi danske børns læseevner

Vi har en regulær læsekrise, er budskabet fra Simon Skov Fougt, som på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2024 giver et grundigt indblik i hvorfor (fanden) de unge ikke læser.