Skrevet af
Krigen i Ukraine har det sidste år sendt millioner på flugt fra landet blandt andet til Danmark. Den 24. februar er det et år siden, at russiske kampvogne rullede ind over grænsen til Ukraine. Og i starten af december 2022 anslog UNHCR, FN’s Flygtningehøj-kommissariat, antallet af flygtninge fra Ukraine til 4,8 millioner. Tusinder er kommet til Danmark med henblik på midlertidig opholdstilladelse og beskyttelse.
Biblioteket en vej ind i det danske samfund
Bibliotekerne træder til, når krisen bryder ud. Som omtalt på mange medieplatforme bl.a. i Kristeligt Dagblad i en artikel den 25. marts 2022: “Fra Ærø til Holstebro gør landets biblioteker klar til at hjælpe ukrainske flygtninge”.
“Biblioteket er i hele verdenen kendt som en åben og relativ neutral institution. De bliver ikke betragtet som en del af staten og kommunerne, men som en del af civilsamfundet. Og de bliver hverken set som religiøse eller politiske, men som institutioner for mennesker og viden. Derfor er bibliotekernes dørtrin meget lave for flygtninge, uanset hvor de kommer fra. Selv i meget patriarkalske kulturer får kvinder ofte lov at tage på biblioteket alene, fordi man opfatter det som et trygt rum, og derfor bruger man også i stor stil bibliotekerne i arbejdet med indvandrerkvinder, der står uden for arbejdsmarkedet”, sagde Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening til avisen.
Folkebibliotekerne organiserede således ikke blot en række udstillinger og informationstilbud om krigen til de danske borgere, men også målrettede aktiviteter og tilbud som støtte og hjælp til de Ukrainske flygtninge, som kom til Danmark i februar og foråret. Over hele landet gik bibliotekerne i gang med at samarbejde med lokale partnere som kommunen, Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors, andre foreninger og lokale borgere.
Information og hjælp til Ukraine
Aktiviteterne var mange og rettede sig altså mod både danskere og flygtninge fra Ukraine. På hovedbiblioteket i Store Heddinge bl.a. som en hverdagsrådgivning under Dansk Flygtningehjælp, som kunne hjælpe flygtninge med at navigere i det danske vel-færdssystem – hvilket var en stor succes, og desuden vigtig i forhold til evt. nye beboere fra Ukraine.
I Odsherred Kommune tog biblioteket bl.a. initiativ til at samle kulturlivet omkring støtte til Ukraine. Målet var at forene så mange kræfter som muligt om initiativer og arrangementer som støtte til en online-indsamling oprettet på Røde Kors’ hjemmeside. Ligesom man holdt Ukraineaften med mad, musik, oplæg om Ukraine og fællessang.
Også på Ærø gik man i gang. Ærøbibliotekerne planlagde sammen med kommunens integrationskonsulent tiltag for de ukrainske flygtninge som ankom til øen. Der kom tilbud som læseværksted, aktivitetskasser med bøger og legetøj samt musikinstrumenter til børnene og mobilt bibliotek på et aktivitetscenter. Ud over de flygtningerettede tilbud var der desuden fokus på den klassiske biblioteksformidlingsrolle med udstillinger og anden vidensformidling.
Mange danskere var naturligt nok optagede af at få viden om Ukraine og krigen, men ville også gerne hjælpe flygtningene. Den 8. marts 2022 indbød man for eksempel i Gentofte til et arrangement om “Hvordan kan du hjælpe ukrainerne?” på Hovedbiblioteket. Her kunne man møde en række af de organisationer i Gentofte, der hjælper ukrainere i kommunen og samtidig høre, hvad man selv kunne gøre for at hjælpe. Forfatter og journalist Leif Davidsen talte om “Rusland og Ukraine: Broderskab i krig”.
Få mere viden om biblioteksindsatsen her på db.dk.
Krigen i børnehøjde
Uvidenhed skaber som bekendt frygt. Det gør sig også gældende for f.eks. danske børn, der grubler over krig og flugt. Flere biblioteker tilbyder derfor særlig information om, “Hvad og hvor meget skal jeg fortælle mit barn om krig?
Se bl.a. Kerteminde og Stevns kommuners information på bibliotekernes hjemmesider. Også Aarhus Kommunes hovedbibliotek på aakb.dk har en oversigt over bøger om børn på flugt fra krig og katastrofer.
■ I Aalborg er bibliotekerne en del af det kommunale beredskab, når nye flygtningegrupper ankommer til kommunen. Tidligere erfaringer viser nemlig, at der bliver efterspørgsel på sprogcaféer, lektiehjælp, IT-hjælp, sprogpraktiker og arrangementer i samarbejde med eventuelle hjemstavnsforeninger. Det deltager biblioteket i, læs mere i Danmarks Biblioteker nr. 1, 2023.
