Hver anden kommune sparer på biblioteksbudgettet

Skrevet af

5. november, 2012

Danmarks Biblioteksforening har i perioden 8. til 25. oktober 2012 spurgt landets bibliotekschefer, hvordan budgetterne for 2013 ser ud til at udvikle sig. D.d. er der modtaget svar fra 95 af 98 kommuner. Seks af de 95 kommuner har oplyst, at man endnu ikke har budgettallene klar.

I sidste års undersøgelse skulle 62 % af alle biblioteker spare. For 2013 er tallet 55 %, svarende til 51 kommuner, mens 12 % får en lille stigning. Øvrige kommuner fastholder status quo, dvs. samme budgetniveau i 2013, inkl. KL’s fremskrivningsprocent.

”Jeg er selvfølgelig ked af, at folkebibliotekerne igen bliver skåret ned. De har virkelig holdt for i de offentlige nedskæringer i de senere år, samtidig med at flere borgere bruger dem. Men pilen peger dog i den rigtige retning. Hvor 76 % af alle tilbage i 2011-budgettet oplyste, at de skulle spare, mod 62 % i 2012-budgettet, så er vi efterhånden nede på 55 %, der skal reducere, og stadig flere skal heldigvis spare mindre” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen.

Hvor mange skal spare og på hvad?
For de 51 kommuner, der skal spare, er der også i år store udsving. Andelen af biblioteker, der ikke skal spare så meget, er voksende, se tabellen til højre.

I lighed med 2012 oplever nogle få biblioteker meget store besparelser på godt 11 % i det kommende budget.

Reduktionerne falder i 2013 igen især på personale. Desuden på materialer, åbningstider og andet som f.eks. omlægning af rengøring. To af de 51 kommuner som skal spare oplyser, at de skal lukke filialer, mens to kommuner oplyser, at der nedlægges bogbus.

Lidt flere får lidt mere
Over dobbelt så mange biblioteker som sidste år oplever en beskeden øgning i det nye budgetår. Hvor 5 kommuner i 2012 fik en stigning, så er tallet i 2013 11 kommuner. Heraf får 5 en lille øgning på op til 1 %, mens 5 stiger mellem 1 og 3 %. En enkelt kommune får en stigning mellem 4 og 5 %. Øgningen går især til materialer, personale og andet.

”Der er selvfølgelig helt klart stadig plads til forbedring af budgetterne, men som formand for biblioteksforeningen er jeg godt tilfreds med, at udviklingen, ifølge vores nye undersøgelse, går den rigtige vej. Men det er også påkrævet, for siden kommunalreformen har der været tale om seks år med markante nedskæringer på biblioteksområdet. Og det til trods for, at bibliotekerne er inde i en ressourcekrævende transformationsproces, hvor der også skal formidles digitale materialer og man på samme tid skal opdatere formidlingen i og indretningen af de fysiske biblioteker bl.a. i forhold til IT-læring og som åbne, mødesteder og biblioteker” slutter Vagn Ytte Larsen.

Flere detaljer i Danmarks Biblioteksforenings tendensundersøgelse offentliggøres på fredag den 9. november på www.db.dk.

Arbejdsgruppe kalder til kamp for dansk litteratur, sprog og læsning

Arbejdsgruppen anbefaler at eReolen GO styrkes, og at der gives adgang til et minimum antal titler pr. måned til elever i grundskolen.

Hvordan tilgår borgerne kulturoplevelser?

I en ny rapport fra applaus kortlægges borgernes kulturforbrug og undersøger, hvordan rejsetid, rejsevillighed og feriebesøg påvirker mødet med kulturen

Bibliotekernes fysiske og digitale udlån steg i 2024

Bibliotekernes samlede udlån udgjorde 35 mio. i 2024. Dermed fortsatte de seneste års stigning i bibliotekernes udlån for både folkebibliotekerne og eReolen

Læsning af skønlitteratur på højeste niveau i 30 år

Andelen af befolkningen, der læser skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt, er i stigning

Børn og læsehad

I dag begynder en artikelserie i Politiken om børns dalende læselyst, eller 'Læsehad', som Politiken vælger at kalde det.

Unges informationskompetencer i en tid med AI

Har elever og studerende de nødvendige informationskompetencer til at anvende AI-værktøjer på ansvarlig vis?

Biblioteket skal være for alle

"Er bibliotekerne blevet skåret mere og mere ned, så er der ikke meget personale til at håndtere problemerne."

Barndommens kulturoplevelser har betydning for voksenlivets kulturvaner

Ny undersøgelse viser bl.a., at man med mange kulturelle oplevelser i barndommen er mere tilbøjelig til at være aktiv kulturforbruger som voksen.