Læsning på den politiske dagsorden

Skrevet af

10. september, 2019

Børns læsekultur er udfordret. Nye undersøgelser viser en nedgang i læseevne- og lyst: Der er brug for strategiske og konkrete tiltag, hvis vi vil vende udviklingen, hvilket er emnet for en høring om national læsestrategi på Christiansborg onsdag den 11. september.

Aktuel forskning viser, at børn læser mindre i fritiden, end de har gjort, og at kun 20 procent af danske skoleelever rigtig godt kan lide at læse, mod 43 procent internationalt.

Formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen (A) siger ”Vi er muligvis ved at miste noget, som vi ikke har råd til at miste. Læsning er en stimulering af den kritiske sans, det er evnen til at kunne fordybe sig og tilegne sig viden, og så er det muligheden for at begive sig ind i fremmede og forunderlige litterære verdner. Vi skal handle nu og i fællesskab, hvis vi vil give glæden ved at læse videre til de næste generationer”

Oplæg til national læsestrategi
En bred koalitionsgruppe står derfor bag et oplæg til en national læsestrategi, som skal være med til at vende udviklingen for børns foruroligende læsekultur. Oplægget præsenteres for kulturminister Joy Mogensen på en høring onsdag den 11. september på Christiansborg, i håbet om politisk handling.

”Børn i dag læser masser af tekst på nettet. De er også ret gode til at orientere sig hurtigt i korte sporadiske tekster, som net-tekst ofte er. Det er en god og vigtig egenskab, men det er afgørende, at børn lærer at læse længere sammenhængende tekster. Hvis man kan læse sammenhængende, bliver man også bedre til at forstå sammenhænge. Og man bliver bedre til selv at formulere sig, hvis man udvider sit ordforråd og lærer at tænke i sammenhængende sætninger”, siger Stine Reinholdt Hansen, som er ph.d. i børns læsevaner og ansvarlig for de seneste to læsevaneundersøgelser, der er lavet i Danmark af børns læsning og mediebrug i fritiden.

En national læsestrategi lægger ikke kun op til at få skabt stærke læsere, men fokuserer også på at få skabt en fornyet interesse og opmærksomhed på hvordan læsning indgår som en del af børn og unges personlige- og faglige udvikling.

Der er intet alternativ
Der er i den grad grund til at handle i fællesskab, for der er ikke noget, der kan træde i stedet for læsning. Foruden at træne den basale evne til at læse, har læsning afgørende betydning for børns skrivning, indlevelse og dannelse, og det er alt sammen essentielle forudsætninger for et rigt samfund og et højt uddannelses- og vidensniveau. Hvis vi ikke får vendt udviklingen, så står vi med en generation af børn og unge, som ikke er gearet til fremtidens udfordringer.  

”Vi skal få flere til at læse af lyst. Hvis børn kun forbinder læsning med pligt og undervisning er vi udfordret! Det skal være fedt at læse, det skal give dem noget rent personligt. Både i skolen og i fritiden. Og vi ved, at de bliver dygtigere i skolen, hvis de læser mere i fritiden. Derfor handler det om at få alle parter til at gå sammen om at skabe mere lyst til at læse. Vi får et bedre samfund, hvis vi får flere til at læse af lyst – det er ren win-win. Tingene hænger sammen.” siger Steen Bording Andersen (A), formand i Danmarks Biblioteksforening, som er initiativtager til koalitionsgruppen, som står bag oplægget til en national læsestrategi.

Bibliotekerne sætter fokus på læsning
Høringen på Christiansborg finder sted i Danmarks Biblioteksuge. I hele uge 37 sætter Danmarks Biblioteker ekstra fokus på læsning, bl.a. med en masse aktiviteter, som på forskellig vis demonstrerer hvad læsning kan gøre for os som mennesker, og hvor vigtigt der er, at læsning er en naturlig del af vores liv.

Pressen er velkommen til høringen i Fællessalen på Christiansborg onsdag den 11. september fra kl. 10-13.
Program for høringen den 11. september 2019

For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening
Formand Steen Bording Andersen (A), tlf. 3057 9985
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230

Baggrund
En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi
Tænketanken Fremtidens Biblioteker har stået for formuleringen af publikationen på baggrund af et oplæg som Danmarks Biblioteksforening har taget initiativ til. En lang række aktører har bidraget med konkrete anbefalinger og fokus på indsatsområder.

Undersøgelsen Børns læsevaner 2017

Sådan styrker vi danske børns læseevner

Simon Skov Fougt er er lektor i literacy research ved Nationalt Center for Skoleforskning (NCS) og Afdeling for Fagdidaktik på Aarhus Universitet, DPU, og national ...

Folkeskoleaftale sikrer en halv mia. til nye bøger

Den nye folkeskoleaftale har spændende bud på løsning af den store samfundsudfordring læsekrisen I jublen over kortere skoledage til de mindste, større lokal frihed i ...

Flere midler til fysiske lærebøger i skolen er et første skridt i den rigtige retning

Regeringspartiet Moderaterne vil efter svensk forbillede have øremærket en pulje på »et par hundrede millioner« til at få grundbøger og lærebøger tilbage i cirkulation ...

Danmarks Biblioteker nr. 1, 2024 er udkommet

Bliv klogere på bibliotekernes betydning og aktuel debat – brug bladet.Læs formandens leder i det nye nummer af Danmarks Biblioteker: Børn fortjener bedre end en læsekrise ...

Finansloven annullerer besparelser på undervisningsmidler

Regeringens forslag om at beskære Center For Undervisningsmidlers (CFU) budget med 41,8 millioner kroner er med dagens vedtagne finanslov for 2024 blevet annulleret. ”Danmarks ...

Regeringsforslag begrænser unges adgang til bøger i undervisningen

Skoler og elever landet over trækker normalt på Center for Undervisningsmidlers (CFU) materialer, rådgivning og bogsamlinger, når der skal bruges undervisningsmidler. ...

Foto: Thomas Evaldsen

Forsker: Vi har en regulær læsekrise

Vi har en regulær læsekrise, fastslog forsker Simon Skov Fougt på BellaScenen på det netop overståede Bogforum 2023. “Danmark ligger i bund internationalt set. Og kun ...

Børnene og læselysten er de store tabere, når kulturpolitikkerne flytter aben

Det hænger ikke sammen, når regeringen i finansloven først sætter penge af til kulturen, og kommunerne efterfølgende sparer endnu mere på kulturen, når de lægger deres ...