Ny læseindsats: Pulje til læselyst i folkeskolerne er klar

Skrevet af

6. november, 2019
Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort en pulje på 9,5 millioner kroner til fremme af læselyst blandt folkeskoleelever.
 
At eleverne har lyst til at læse betyder meget for deres læsefærdigheder i skolen. Vi ved fra en række undersøgelser, at lysten til at læse i fritiden er faldet blandt danske folkeskolelever og dermed også den tid, de bruger på det.
 
For at fremme folkeskoleelevernes læselyst har Børne- og Undervisningsministeriet afsat 9,5 millioner kroner til en pulje, der skal understøtte læseindsatsen i folkeskolen. Her vil der kunne søges tilskud til en indsats under et af tre temaer:
 
* Understøttelse af de fagprofessionelles arbejde med faglig læsning
* Skolernes arbejde med fritidslæsning
* Arbejdet med forældres læsning med deres børn
 
Det er en del af ”Aftale om justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole” fra januar 2019 er der afsat midler til en 3-årig læseindsats målrettet 1.-9. klasse i folkeskolen.
 
Hvem kan søge?
Kommunerne kan søge på vegne af deres folkeskoler.
 
Tænketanken Fremtidens Bibliotekers store undersøgelse Børns Læsning 2017 viser at børn læser mindre i fritiden. Der er samlet sket et fald på 5 procentpoint, fra 61 procent til 56 procent i perioden 2010 – 2017, i forhold til børn, der læser flere gange om ugen eller mere.
 
Og i arbejdet med National Læsestrategi ved vi, at hvis vi virkelig skal rykke på børns lyst til at læse kræver det nye tiltag på tværs af skoler, biblioteker og familier. Det handler nemlig om at skabe en ny læsekultur, med plads til lyst.
 
Derfor en opfordring til biblioteker, skoler, forældre og andre der vil styrke lystlæsningen om at gå sammen og søge puljen med nye lystfulde initiativer.
 
Læs mere om puljen her

 

Ny kampagne sætter fokus på familiens betydning for børns læsning

Kampagnen Læs lidt. Giv meget. sætter fokus på familiens rolle i børns fritidslæsning.

PISA-chok igen. Tid til at prøve noget, der virker?

I stedet for alene at spørge, hvordan børnene kan klare sig bedre i den næste test, bør vi også spørge: Hvordan får vi flere børn til faktisk at have lyst til at læse?

Danske skoleelever har aldrig læst dårligere

Danske skoleelevers kompetencer i både læsning, matematik og naturfag er faldet markant i forhold til tidligere år. Det viser den nye PISA-undersøgelse.

FNs internationale læsedag

FN’s internationale læsedag den 8. september satte sig en del spor - se nogle af reaktionerne

Nyt initiativ skal vække læseglæde blandt de mindste børn

Regeringen har besluttet at afsætte 20 mio. kroner til et nyt initiativ, der skal give flere børn i dagtilbud adgang til bøger og gode læseoplevelser

Læsekultur i forandring skydes nu for alvor i gang

Tænketanken Fremtidens Biblioteker står i spidsen for det konsortium, der skal realisere indsatsen

Danskernes læselyst stiger – de yngste børn fører an i nyt fremgangsår for bibliotekerne

Nye tal viser, at der i 2025 blev foretaget hele 36,3 millioner lån af fysiske og digitale materialer på tværs af landets folkebiblioteker, eReolen og Filmstriben

AGORA: Nye tilgange til bibliotekernes demokratiarbejde

Projektet er ved at være ved vejs ende, og den 4. maj afholder bibliotekerne bag en afsluttende konference i Aarhus, hvor de deler deres erfaringer