Skrevet af
Paw Østergaard Jensen (A), Pia Henriette Friis, Tine Segel
For tiden er der igen debat om folkebibliotekerne, og hvordan de skal udvikles. Det er godt, for folkebiblioteket skal som landets mest besøgte kulturinstitution løbende udvikles i takt med folks behov. At både politikere og borgere har deltaget i debatten om bibliotekerne, viser med stor tydelighed, at bibliotekerne betyder rigtig meget for rigtig mange borgere.
Efter et par år, hvor besøgs- og til dels udlånstal blev lagt ned på grund af covid-19, er der nu tydelige tegn på stigende besøgs- og udlånstal igen. At covid-19 har betydet nye vaner på arbejdspladser, hjemme og i vores brug af for eksempel kulturen, skinner nu også for alvor igennem i borgernes aktiviteter og ønsker.
Mange ting er ikke længere, som de var “i gamle dage”. Coronanedlukningen satte endnu mere gang i borgernes brug af digitale løsninger, ligesom nedlukningen også fik sat fokus på vores helt grundlæggende behov for at kunne mødes fysisk.
Den voksende brug af digitale tilbud afspejler sig blandt andet i bibliotekernes aktuelle udlånstal af digitale medier som e-bøger og lydbøger, som aldrig har været højere. Denne stigning har helt naturligt betydet en mindre nedgang i udlånet af fysiske bøger.
De kommercielle tilbud på streaming af bøger er relevante for den del af befolkningen som både kan og vil betale for disse tjenester, men uden bibliotekernes frie adgang for alle til litteratur ville bøger og læsning ultimativt blive et gode for stadig færre mennesker.
Bibliotekerne medvirker således til, at der stadig læses i stor stil. Men biblioteket har et overordnet formål om oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, og derfor oplever borgerne også, at deres bibliotek formidler viden og oplysning om verdensmål og bæredygtighed og skaber fællesskaber, der skaber handlekraft.
At bibliotekerne ikke ser ud som for 10-15-20 år siden, er således et udtryk for udvikling – ikke for afvikling, som også har været et synspunkt i debatten. I 1990’erne var der et samfundsbehov for, at computere og internet blev et tilbud på bibliotekerne, et behov som er aftagende, mens der er et stigende behov for, at bibliotekerne vejleder i brugen af digitale løsninger for at sikre den digitale inklusion.
Visse medier er i sagens natur ikke længere dominerende på biblioteket, som for eksempel udlån af musik og film, fordi Spotify og filmstreamingtjenester naturligt har taget over for tidligere tiders udbredte udlån af cd’er og dvd’er. Det kan ikke være anderledes og er ikke et udtryk for, at bibliotekerne ikke længere er nødvendige, men udelukkende et bevis på, at de fleste borgeres ønsker og behov ændrer sig med tiden. Og derfor ændrer bibliotekerne sig også.
Bibliotekernes fokus er fortsat på formidling af litteratur og på indsatsen for at give folk lyst til at læse. Uden læselyst daler vidensniveauet og lysten til at blive klogere, både på os selv og på verden omkring os.
Der arbejdes derfor nationalt på at revitalisere en national læsestrategi – et arbejde, som vi fra alle tre organisationer deltager aktivt i. Arbejdet har været medvirkende til at skabe et vedholdende fokus over hele landet på litteratur og læselyst, og et utal af læselystprojekter er med til at vise veje til, hvordan vi kan komme til at stå endnu stærkere på litteraturformidlingsopgaven.
Derfor er bibliotekernes engagement i læsning også så vigtigt. Første skridt i den indsats er som nævnt tilgængeligheden til og formidlingen af litteratur, men det må ikke stoppe der, så vi blot venter på, at borgerne kommer. Bibliotekerne bør fortsat og også i stigende grad skabe aktiviteter, som bringer litteraturen og dermed læsningen endnu længere ind i borgernes hverdag. Alt andet vil være udtryk for en passiv formidling, som ikke vil ramme ret mange nye læsere.
Opbakningen og anerkendelsen af den indsats afspejles for eksempel i antallet af læseklubber på bibliotekerne, der hele tiden vokser. Bibliotekernes tilbud benyttes flittigt, og borgernes lyst til at engagere sig er stor.
Hvis disse og mange andre af bibliotekernes tilbud bliver anset for at være overflødige, er det i vores øjne et temmelig forældet syn på, hvad et bibliotek bør være i dag og i fremtiden.
En fortsat udvikling af vores fælles folkebiblioteker er et udtryk for den helt naturlige rolle, biblioteket spiller, både for den personlige lyst til at lære og for lysten til at deltage i fællesskabet. For hvor skulle alt dette egentlig finde sted, frit og med lige adgang for alle, hvis det ikke skulle være på biblioteket?
Af Pia Henriette Friis, formand for Bibliotekschefforeningen
Tine Segel, formand for Forbundet Kultur og Information
Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening
