Bibliotekerne er stadigvæk med 36.5 millioner besøg om året og millionvis af digitale opslag og downloans landets absolut mest brugte kulturtilbud, men i hver anden kommune sparer man fortsat på området. Tendenserne fra Budget 2013, hvor andelen af biblioteker med reduktioner af mere beskedent omfang voksede, holder dog også i Budget 2014 ifølge DBs undersøgelse. Samtidig øger hver 10. kommune biblioteksbudgettet.
Andelen af mere beskedne budgetreduktioner ligger i lighed med sidste år på et stabilt niveau. Holder tendensen synes der for driften at være tale om en svag styrkelse af biblioteksbudgetterne generelt. Fulgt af en pæn udvikling på anlægsbudgetterne.
Besparelse 2014 2013 2012
Op til 1% 38% 40% 14%
1% – 3% 43% 43% 46%
3% – 5% 9% 6% 20%
5% – 8% 6% 8% 14%
Mere end 8% 2% 3% 6%
Tendensundersøgelsen er gennemført af Danmarks Biblioteksforening i perioden 30. september til 6. november 2013 ved en rundspørge til landets bibliotekschefer. Der er indkommet svar fra 91 af landets 98 kommuner, dækkende bibliotekerne i 92 kommuner, idet Esbjerg har samarbejdsaftale med Fanø Kommune. Følgende kommuner har ikke svaret: Brøndby, Faxe, Frederikshavn, Læsø, Samsø og Solrød; enkelte oplyser, at man er på vej med svar. Der kan altså blive tale om forskydninger.
Hvor 55 % i sidste års tendensundersøgelse for Budget 2013 angav, at man skulle spare, gælder det 52% i 2014 svarende til 47 kommuner. Mens 12 %, ligesom sidste år, får mindre eller større stigning. Øvrige 34 % fastholder status quo, dvs. samme budgetniveau i 2014 (inkl. KLs fremskrivningsprocent). To kommuner oplyser, at biblioteksbudgettet endnu ikke er offentliggjort.
Hvor mange skal spare – og på hvad?
I de kommuner, der skal spare i 2014, er der store udsving. Andelen af kommuner, der ikke skal reducere meget, voksede markant med budget 2013, og denne tendens med mere beskedne reduktioner holder. I 2014 skal 38 % (18 kommuner) spare under 1 %, og 43 % (20) skal spare mellem 1 og 3 %, mens 9 % (4) skal spare op til 5 %. Fire andre kommuner angiver, at de skal spare mere end det: 3 – mellem 5 og 8 %, mens en kommune får reduceret budget 2014 med mere end 8 % set i forhold til indeværende budget. Endelig oplyser en kommune, at reduktionen ikke er udmøntet endnu.
Et bibliotek er et sted, hvor borgerne kan få vidensadgang og hjælp af fagfolk. Men som i 2013 og 2012 falder besparelserne alligevel især på personalet fulgt af materialerne. Af de 55 %, som skal spare, oplyser 2 ud af 3 (64 %), at der skal spares på medarbejdersiden, mens hver fjerde skal spare på materialer. Af andre besparelsesområder peges der på f.eks. åbningstider, licens o.l. Desuden oplyser en kommune, at man skal lukke en filial og to andre, at bogbussen skal nedlægges.
Øgede budgetter
For 12 % af de indkomne besvarelser er situationen den, at Budget 2014 øges. Hvor meget det bliver i kroner og øre, fremgår ikke af denne undersøgelse, men i de 11 kommuner, som har en øgning på biblioteksbudgettet, får 36 % en beskeden øgning på op til 1 %, andre 36 % får mellem 1 og 3% højere budget i 2014, mens 27 % får en budgetøgning på mellem 3 og 8% – og en enkelt ved ikke, hvor meget budgettet mere præcist øges. De ekstra midler skal især gå til ‘licenser o.a.’ i de 45 % af kommunerne, og ellers fortrinsvis til personale, åbningstider og materialer.
Mere til anlæg i 4 ud af 10 kommuner
Også på anlægssiden holder sidste års tendens med en opdatering de fysiske rammer og ny it-indsats. Ganske vist angiver knap 6 ud af 10 kommuner (58 %) et rundt nul på anlægsbudgettet, mens 4 ud af 10 kommuner har afsat midler til anlægsopgaver. 18 % af dem får mellem 100.000 og 1 mio. kroner, 6 % får fra 1 og op til 3 mio. kroner, yderligere 3 % får mellem 3 og 5 mio. kroner, mens 6 % får over 6 mio. kroner. For de ca. 8 % gælder, at anlægsbevillingen afventer endelig udmøntning og kommunale beslutninger.
Anlægsmidlerne skal gå til hovedbiblioteker – enkelte nye – samt renoveringsopgaver. Det handler også om filialer – ikke mindst om ombygning o.l. i forbindelse med etablering af ‘åbent selvbetjent bibliotekstilbud’. Men også til ‘andet’. F.eks. oplyser lidt under en tredjedel, at midlerne skal bruges til anlæg vedrørende it-og selvbetjening. Enkelte angiver, at dele af anlægsbevillingen kommer fra opsparede driftsmidler.
DDB – penge og beslutninger
2014 bliver præget af to store it-omlægninger og nyudvikling i bibliotekerne. Overgang til nyt bibliotekssystem – og som noget epokegørende – etablering af Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), der har været undervejs fra marts 2010, hvor rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet udkom. DDB skal sikre alle borgere uanset alder nem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt medieindhold via digitale platforme. Alt i alt en unik bibliotekskonstruktion.
Hele 98 % af de 92 kommuner, som undersøgelsen omfatter, oplyser, at man (helt eller delvist, red.) har valgt at tilslutte sig DDB. For knap halvdelens vedkommende er beslutningen behandlet politisk. Men kun hver 3. kommune har valgt at give sine biblioteker ekstra midler til at finansiere tilslutningen. Hovedparten af øvrige klarer den ved hjælp af besparelser på andet eller på helt anden vis – hvordan oplyses ikke. To af undersøgelsens kommuner oplyser, at man ikke har tilsluttet sig DDB – og heraf angiver den ene, at det er en politisk beslutning.
Åbningstiden øges igen – enkelte steder med fuld bemanding
Knap hver tredje kommune oplyser, at kommunen øger åbningstiden i forbindelse med Budget 2014. Af dem, der gør det, fortæller seks, at det sker på hovedbibliotek og filialer/lokalbiblioteker med fuld bemanding. Mens det i øvrigt sker i form af øget åbning med selvbetjening (såkaldte ‘åbne bibliotekstilbud’) – både på hovedbiblioteker og i filialer/lokalbiblioteker.
Flere og flere kommuner gør nemlig nogle af deres biblioteker til ‘åbent bibliotek’. Det vil sige et bibliotek, der, udover den normale, bemandede åbningstid, har en udvidet åbningstid, hvor borgerne kan betjene sig selv ved at låse sig ind i biblioteket med deres lånerkort. Ifølge en opgørelse fra Kulturstyrelsen findes der pr. 1. november 2013 189 af sådanne biblioteker med differentieret betjening; især filialer, men også nogle hovedbiblioteker. Og tendensundersøgelsen viser nu, at flere følger. Seksten kommuners biblioteker svarer på spørgsmålet om denne udvikling sker i besparelsesøjemed eller som led i bedre service. Kun to angiver, at det sker for at spare. I alt 14 kommuner, at det sker som led i lokal forbedring af servicen.
Bibliotekernes strategi
Nye digitale initiativer, opdatering af de fysiske rammer og stadig flere åbningstimer karakteriserer tendenserne i DBs undersøgelse af Budget 2014. At det overhovedet kan lade sig gøre med det aktivitetsniveau, bibliotekerne har, og samtidig med – omend fortrinsvis – beskedne besparelser i hver 2. kommune hænger sammen med de danske folkebibliotekers fremsynethed samt dygtige biblioteksfolks og målrettede kommunalpolitikeres planlægningsindsats på biblioteksområdet. Mere end hver 3. kommune har en politisk vedtaget biblioteksplan, og i de øvrige oplyser hele 80 %, at biblioteksområdet indgår som del af den lokale kulturpolitik.
