Trivsel, myndiggørelse og livsmod er vejen til at mestre eget liv. Med digitale devices er der opstået et hårdt børneunivers. Hvad er de aktuelle udfordringer, og hvordan kan vi bedre styrke børn og unge. Læs Rasmus Meyers og Camilla Mehlsens bud på ny indsats omkring børn og unges udfordringer.
Et godt liv – et godt børneliv
Trivselsudfordringer fylder på den danske dagsorden. Trivselskommissionen blev igangsat i august 2023 af partilederne, der ønsker at forstå, hvad der i dag er på spil i børn og unges liv.
Rasmus Meyer, formand for Trivselskommissionen og forstander på Krogerup Højskole, åbnede topmødets fredagsprogram med et engageret oplæg om børn og unges trivsel.
Kommissionen skal kvalificere debatten og komme med anbefalinger, der understøtter børn og unges trivsel, myndiggørelse og livsmod og som dermed kan gøre dem i stand til at håndtere livet, også når det er svært. Desuden skal den være med til, at vi som samfund kommer nærmere en trivselsforståelse bl.a. ved at samarbejde og koordinere på tværs af sektorer.
Målgruppen er børn og unge i alderen 0-25 år. Dels skal omfanget af mistrivsel undersøges. Dels skal der med afsæt i data og viden skabes overblik over hvilke udfordringer, der fører til mistrivsel. Risikofaktorerne kortlægges, og relevante beskyttelsesfaktorer skal identificeres.
Kommissionen har fokus på fire temaer:
• Fællesskaber og relationer
• Tidlig indsats
• Livsmod og robusthed
• Det gode digitale liv
Rasmus Meyer fremhævede, at de fleste børn og unge i Danmark trives og er robuste nok til at håndtere livets udfordringer. Både individuelt og i fællesskaber. Netop det faktum kan guide kommissionen og vise vej/udvej for de børn og unge, som mistrives. Mistrivsel rammer alle samfundslag, men børn og unge med lav socialøkonomisk baggrund har større risiko for at mistrives. En parallel til bl.a. nye undersøgelser af børns læsefærdigheder, som viser samme tendens.
Rasmus Meyer trak flere samfundsudfordringer frem. Blandt andet at piger/kvinder slås mere med mistrivsel end drenge/ mænd, samt at fænomenet mistrivsel ikke kun er dansk, men ses i hele den vestlige verden. Mistrivsel kan skyldes diskrepans mellem det liv, den enkelte lever, og det liv, man ‘burde’ leve ifølge de forskellige sociale medier. Men tilværelsen har i det hele taget forandret sig væsentligt for de nye generationer via institutionalisering, udbredelse af de sociale medier, forandret forældreskab – og ja, naturligvis også på grund af bekymring omkring krig og klimakrise.
En anden tendens er, at børn ikke kommer så meget i hinandens hjem som tidligere. Få mødes og leger udenfor hjemmet, mange børn er ikke en del af civilsamfundet gennem fritidsaktiviteter, men bevæger sig udenfor. Et tredje aspekt er, at mange børn i dag lever med en diagnose og bliver sygeliggjort. Dét kan og skal vi gøre op med, og vriste diskussionen ud af de sundhedsfaglige discipliner samt få den gjort almen. Det vil sige set med udgangspunkt i det enkelte menneskes almene behov for at finde og kende sig selv.
Rasmus Meyer pegede undervejs på sammenhænge, hvor bibliotekerne kan gøre en forskel. For eksempel som åbent fællesskabssted for unge. Ligesom biblioteket sammen med litteraturen og dens stærke egenskaber kan bidrage til give de unge det sprog, de måske mangler for at kunne kende sig selv og til hvad det vil sige at være et menneske.
Trivsel er et mangefacetteret begreb, og der skal mange greb til. Rasmus Meyers budskab er: Vi skal som generation insistere på, at vi kan løse udfordringerne, vi må ikke blive mismodige. Et greb kan være, at børn/unge og forældre kan få hjælp uanset om der er en diagnose eller ej, altså inden barnet/den unge bliver sygeliggjort. Et andet greb er at styrke forældrenes kompetencer i forhold til at blive tydelige og opdragende voksne i børnenes liv. Fællesskaber er også et centralt element og en nødvendighed i børn og unges liv. Dét at være del af et meningsfyldt fællesskab og have relationer til andre mennesker er helt afgørende for trivsel.
Kommissionens anbefalinger rettes mod forskellige aldersniveauer. De udvikles og formuleres ‘oppefra og ned’ og ‘nedefra og op’. Kommissionen tror på, at vi – på et individuelt, socialt og samfundsmæssigt niveau – er i stand til at vende udviklingen, så vi sikrer gode rammer, der understøtter et godt børne- og ungeliv.
Det digitale opmærksomhedstyveri
Undskyld! I forlængelse af Rasmus Meyers trivselsoplæg lagde Camilla Mehlsen fredag ud med en regulær undskyldning til børn og unge for, at vi på kort tid har skabt en digital medieverden, som havde konsekvenser, der slet ikke var meningen. Vi ville demokratisere og dele, ville forbinde mennesker, men den digitale opmærksomhedsøkonomi ville noget andet og gjorde en generation til forsøgskaniner.
Det er os, de voksne, der nu har vagten og må agere. Camilla Mehlsen opfordrede derfor alle relevante parter til at starte en modstandsbevægelse mod det digitale tyranni. Camilla Mehlsen er filosof, medieekspert og forfatter og har udgivet Opmærksomhedstyveriet i januar i år.
Hun gav først et lille tilbageblik til 2008, hvor iPhone kom på markedet i Danmark. Der gik starten på brug af smartphone og digitale medier, som blev/er den faktor, der har forandret børn og unges udvikling, læring, fællesskaber og trivsel på kortest tid. Sammenhængen mellem udbredelse af skærme og mistrivsel er til at få øje på, og Camilla Mehlsen peger på de fem forandringer som Tech-eksperimentet har betydet for børn og unges liv.
Med smartphone-forældrene blev opmærksomheden flyttet fra barnet og til telefonen og de sociale medier. I 2010 kom iPad-kids, børn som oplever gennem iPad’en fremfor gennem omgivelserne; hvor selv små børn kunne være med. Så kom FOMO, fear-of-missing-out, frygten for at gå glip af SoMe-nyt og for at stå udenfor det digitale fællesskab. Sammenligning på speed er den 4. forandring. At vi sammenligner os med hinanden, er ikke nyt, men det går lynhurtigt i dag; vi måler hinanden og sammenligner os døgnet rundt. Sidst men ikke mindst er der algoritmerne. I sig selv er de ikke skadelige, men de kan forstærke net-oplevelser og blive til en ond spiral – og dermed mistrivsel.
Børn og unge får flere af mere negative konsekvenser – og både stresses og føler sig hurtigt udenfor.
Et eksempel er Snapchat, som bruges af stort set alle børn og unge. Et fællesskab, der går ud på at bruge så meget tid som muligt. Her rangeres venner efter, hvor meget man kommunikerer – ”jo mere, jo bedre venner”. Et andet eksempel er vildledende indhold; The Deepfake vokser og fylder, så det nærmest er 1. april hver eneste dag i den digitale hverdag. Her har bibliotekerne en vigtig rolle og skal formidle viden, så man som bruger bliver opmærksom på og kan skille sandhed fra løgn. Opmærksomhed er i dag en hård valuta i høj kurs i det digitale univers og forretningsmodellen – ikke bare bag sociale medier – men også på søgemaskiner mm.
Evnen til at kunne fokusere og koncentrere sig er imidlertid en af fremtidens vigtige kompetencer. Men det er en kompetence under pres. Det bliver sværere og sværere, når alting går så hurtigt digitalt, og vores hjerner automatisk trænes i at skifte fokus ofte. At koncentrere sig, at kunne fordybe sig bliver stadig mere og mere vanskeligt. Også her har bibliotekerne en vigtig opgave, både med at skabe rum og ro til at koncentrere sig – men også med at bruge litteraturen/bøgerne som en naturlig vej til at styrke fordybelse og koncentration.
Sociale medier fylder (for) meget i børn og unges liv, og det er afgørende vigtigt at voksne tager affære. Voksne skal være med til at rammesætte hvornår, hvordan og hvor meget tid børn og unge bruger sociale medier. Det er op til alle forældre at sige ja eller nej til både snapchat og andre SoMe-muligheder. Og grundlæggende også til at beslutte, hvornår deres børn får en smartphone. Og nok så vigtigt – til at tage samtalen om det, børn og unge oplever på nettet. Her ved man, at meget få børn og unge snakker med de voksne om deres digitale brug og adfærd. Men samtalen mellem børne og de voksne er alfa og omega, fastslog Camilla Mehlsen.
Det 21. århundredes tobaksøjeblik er kommet. Vi skal se i øjnene, at der er skadelige effekter ved digitalisering, og at der skal ageres nu! Kulturændringerne omkring tobakken blev gennemført. Nu er opgaven at skabe rammer og regler for en digital kulturændring. Og det er nu, ifølge Camilla Mehlsen.
■ Sæt fokus på de tre L’er. Den individuelle mobilisering, hvad kan forældre og nære voksne gøre for at rammesætte mediebruget, og hvordan kan digital dannelse understøttes. Den institutionelle mobilisering, hvor institutioner, organisationer, skoler og også bibliotekerne sætter ind og aktivt (ud)danner børn og unge. Endelig den ideologiske mobilisering, altså alt hvad politikere kan gøre både i det lokale – og nationalt, og i EU for at regulere tech-industrien. For eksempel ved at følge et forsigtighedsprincip når der lovgives og sikre retten til at være privat.
KIRSTEN BOELT, formand for Ordkraft og medlem af DB Repræsentantskab
