Bibliotek på ungdomsøen

Simon Rosenstand, Tænketanken Fremtidens Biblioteker, i samtale med digteren Celine Szabó. Foto: Ida Marie Stoffersen Hjortnæs.

Skrevet af

17. juni, 2024
Download hele magasinet som pdf:

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har den også fået sit eget bibliotek.

Det er udviklet i et samarbejde med Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Læseforeningen og Poesiens Hus som led i projektet Unge, demokrati og skønlitteratur med støtte fra Nordea-fonden.

– København er blevet et bibliotek rigere, fortæller Simon Rosenstand, projektleder i Tænketanken, begejstret. – En masse glade gæster trodsede både høj sø og tunge regnskyer onsdag den 29. maj for at tage del i en festlig aften ude i Øresund fuld af samvær, poesi og krydsfeltet mellem de to. Frivillig idémager og tovholder Caspar Coster bor på øen og guidede gæsterne ud af vejret og ind i varmen til en rundvisning i det fredede gamle fort, der i dag fungerer som en fremskudt bastion for ungeliv og ungemagt. Herefter kunne man gå på opdagelse i biblioteksrummet og i dets nye, ungekuraterede bogsamling. Som bibliotekets indretning er bogsamlingen sammensat af frivillige unge litteratureksperter fra Poesiens Hus og af unge læseguider og elever, der har deltaget i demokratilæseforløb rundt om i landet i Tænketanken Fremtidens Bibliotekers projekt.

Skønlitteraturen var i centrum hele aftenen. Forfatter Celine Szabó læste op af og fortalte om sin nye digtsamling Fremkaldelser efterfulgt af Casper Weile fra Læseforeningen, der guidede deltagerne igennem poetiske speed-meetings.

Ungdomsøen – et centrum for hele Danmarks ungdom – har fokus på fællesskab, friluftsliv og udfordringer. Fonden Ungdomsøen er ansvarlig for øens drift og aktiviteter. “En af Fonden Ungdomsøens vigtigste opgaver er at sætte øen fri, så det er unge selv, der skaber, udvikler og sætter retningen for Ungdomsøens fremtidige aktiviteter”, fastslog Lisbeth Trinskjær, bestyrelsesformand ved øens åbning. Målet: Ungdomsøen skal styrke generationer af unge i at blive aktive, engagerede og nysgerrige mennesker, som tager ansvar for hinanden, fællesskabet og udviklingen af vores samfund.

Besøg selv øen, tjek https://ungdomsoen.dk/

Fotos: Ida Marie Stoffersen Hjortnæs og Asta Lucia Bonifacini Jensen.

Public Library of the Year 2024

Skal jeres nye biblioteksbyggeri nomineres til årets bibliotek, eller er der et andet biblioteksbyggeri du vil nominere?

Havneparken og Pakhuset i Kalundborg tager form

Nye rammer om kultur og bibliotek på vej i den gamle købstad i Nordvestsjælland. I 2015 blev en kornsilo fra 1903 på havnen i Kalundborg revet ned, og det skabte et nyt åbent ...

AI og bibliotekerne

EU lovgivning om AI Uanset om man er superfan af AI – kunstig intelligens – eller bekymret over teknologien, regulering er på vej. EU’s længe ventede Artificial ...

Pizza, poesi, bookart og magi

Hvad sker der, når de unge får nøglen til biblioteket? Hvilke perspektiver på formidling, indhold og deltagelseskultur har de unge selv? Hvordan tilrettelægger unge ...

Biblioteket: A Social Platform

Genopfind det fysiske biblioteksrum. Som et sted – reelt for alle – og inddrag samlingen på nye engagerende og formidlende måder. NINja, det nordiske biblioteksnetværk, ...

OBA Next – mere end en biblioteksbygning

Amsterdam satser på nyt banebrydende biblioteksbyggeri i Zuidoost, et kvarter med mange udfordringer. Innovation, empowerment og mangfoldighed er omdrejningspunkter i en dynamisk ...

Holland og superbibliotekerne

Landets folkebiblioteker arbejder for og bidrager til et mere ‘rummeligt samfund, hvor alle har mulighed for og føler sig velkomne til at deltage’. Regeringen og ...

Vejle Bibliotek lukker, når nyt kulturhus bygges

Kommunen afsætter 115 mio. kroner over nogle år til projektet, som skabes i et samarbejde med DGI, der samtidig bygger nyt hovedsæde på nabogræsplænen. Synergieffekter skal ...