Landets folkebiblioteker arbejder for og bidrager til et mere ‘rummeligt samfund, hvor alle har mulighed for og føler sig velkomne til at deltage’.
Regeringen og folkebiblioteket
Takket være deres brede rækkevidde og almene tilgængelighed spiller folkebiblioteker en vigtig rolle i formidlingen af information, viden og kultur i Holland – måske nu mere end nogensinde. Den hollandske regering har en vigtig position i dette, fortæller Nationalkomitéen i Holland, der var ansvarlig for værtskabet i IFLA ’s WLIC 2023 i Rotterdam.
“Regeringens involvering i offentlige bibliotekstjenester er generelt baseret på artikel 7 i forfatningen, sammenholdt med artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder. Disse artikler sikrer tanke- og ytringsfrihed, hvilket indebærer, at enhver borger frit kan få information. I sit biblioteksmanifest omsætter UNESCO (1994) disse generelle principper til pligter for regeringer og bibliotekssektoren. Disse generelle bestemmelser afspejles i biblioteksloven af 2015, som placerer folkebiblioteker som indgangsport til information, uddannelse og kultur. Som sådan adskiller folkebibliotekerne sig fundamentalt fra andre udbydere af information ved at arbejde ud fra en række offentlige værdier: pålidelighed, uafhængighed, autenticitet, mangfoldighed og tilgængelighed. Disse offentlige værdier gælder både det fysiske og det digitale domæne.”
Holland har 139 lokale bibliotekssystemer fordelt på omkring 1.250 lokationer i de 342 kommuner.
Biblioteksloven
På flere måder kan Hollands biblioteker minde om Danmarks. Biblioteksloven for de offentlige biblioteker og Koninklijke Bibliotheek, der spiller en vigtig og koordinerende rolle i forhold til folkebibliotekerne, er dog nyere og fra 2015.
Ifølge loven skal folkebiblioteker give offentligheden adgang til information og kultur styret af principper som f.eks. uafhængighed, troværdighed, tilgængelighed, pluralisme og autenticitet.
Bibliotekernes konkrete opgaver er at stille viden og information til rådighed, facilitere læring, fremme læsning og læselyst samt kunst og kultur herunder at organisere møder og debat – aktuelt bl.a. med fokus på 2023 verdensmålene. Loven definerer desuden opgaver for det digitale bibliotek og dettes finansiering.
OBA Oosterdok
Openbare Bibliotheek Amsterdam er byens centralbibliotek og centrum i netværket af kommunens i alt 28 biblioteker. OBA, åbnet i 2007 og tegnet af Jo Coenen, er landets største bibliotek og ligger i havneområdet mellem Amsterdam Central Station og NEMO (Science Museum og Videnskabscenter). De 28.000 m2 og syv biblioteksetager tilbyder udover samlinger og online services, hundredvis af arbejds-, studie- og siddepladser, mødefaciliteter blandt andet også musik, et teater, OBA Café og restaurant Babel samt en spektakulær udsigt over byen og er et populært mødested for såvel lokale som turister. Foto: oba.nl.
Forum Groningen
Nomineret til Public Library of the Year 2021 og et usædvanligt kultur- og vidensbyggeri. Forum på 17.000 m2, tegnet af NL Architects og placeret centralt i Groningen i den nordlige del af Holland, er stedet for alle ‘der er nysgerrige på dagens verden og morgendagens muligheder’. Et nyt dynamisk mødested for både lokale borgere og massevis af besøgende. Med sine internationale udstillinger, storyworld, fire biografer, et multifunktionelt auditorium, smartlab og biblioteket, café, to restauranter samt en terrasse med panoramaudsigt tilbydes en række indgange til at ’få udvidet din horisont’. Gennem nye trends, idéer, viden og teknologier: Det hele starter med at omfavne fremtiden. Foto: NLArchitects.nl.
Læs også om WLIC i Rotterdam i “Nu vender IFLA skuden” interview med Kirsten Boelt i Danmarks Biblioteker nr. 5, 2023.
