Tre tendenser tegner sig i læsekulturen blandt voksne danskere:
Danskerne finder nye veje til litteratur og måder at engagere sig i bøger på. I befolkningen under 50 år har sociale medier overhalet traditionelle medier, som kilde og inspiration til litteratur. Samtidig er mange begyndt at supplere køb og lån af bøger med abonnementer på streamingtjenester for lyd- og ebøger.
Nye genrer og typer er i stigende grad på vej frem i den litteratur, der læses. De yngre generationer læser et bredere udsnit af genrer, end de ældre gør, både inden for skøn- og faglitteratur og de unge har især taget bøger om seksualitet og sundhed samt fantasy og science fiction til sig.
De digitale formater for læsning, lydbogen især, er ved at blive en etableret del af danskernes oplevelse af litteratur. Det er især de yngre under 50 år, der driver udviklingen, hvor omtrent halvdelen af dem, som tilgår litteratur på ugentlig basis, bruger lyd- eller ebøger.
Rapporten om voksne danskeres læsekulturer i 2022 Læsning i forandring er den sidste udgivelse fra Kulturministeriets bogpanel 2019-2022 og er udarbejdet af Jacob Ørmen, adjunkt ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet. Den bygger på en større interviewundersøgelse, der er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov i juli 2022. Der er foretaget i alt 3.051 web-interviews med personer 15 år og derover.
Formen for læsning er skiftet. E-bogen og især lydbogen fylder meget. For dem under 50 år, så er det halvdelen af dem som bruger litteratur ugentligt, som bruger lydbøger eller e-bøger. Ikke mindst lydbogen bruges sammen med andre gøremål. Men trykte bøger er stadig det mest anvendte format for konsumering af litteratur.
Der er klare kønsforskelle i brugen af litteratur. Mænd en tendens til at læse bøger af mandlige forfattere, mens kvinder læser på tværs af kønnene.
Også når det gælder læsning spiller de sociale medier en stor rolle. For personer under 50 år har de sociale medier overhalet traditionelle medier, som kilde og inspiration til litteratur. Samtidig bruger de yngre generationer under 35 år også de sociale medier til at udtrykke sig omkring det, de læser.
Køb af bøger bruges primært de højere uddannede, mens streaming anvendes bredt. Der peges i rapporten på, at de nye formater kan være med til at styrke læselysten blandt dem, der normalt ikke køber bøger eller får dem som gave.
Det understreges i rapporten, at generationsforskellene er et øjebliksbillede. Det er ikke muligt at sige noget om, hvorvidt forskellene er udtryk for et livsfase- eller et generationsfænomen. Mange unge læser således fordi de skal snarere end af egen fri vilje, hvilket kan hænge sammen med deres livsstadie. Men den rolle som de sociale medier spiller for personer under 50 år, må forventes at fortsætte også senere i livet for disse.
Rapportens billede af læsekulturen situation anno 2022 hænger fint sammen med analyserne i bogpanelets årsrapporter.
Hent Læsning i forandring. Rapport om læsekulturer blandt voksne danskere i 2022:
LEIF ANDRESEN, bibliotekar – tidl. chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek.
