Opbremsning på bogmarkedet – Bogpanelet

Skrevet af

11. december, 2023
Download hele magasinet som pdf:

Obligatorisk læsning for alle bogens interessenter. Bogpanelets årsrapport 2023 viser at salget af trykte bøger og e-bøger er faldet fra 2021 til 2022, mens salget af lydbøger og digitale lærebøger er steget. Også antallet af titler af trykte bøger og e-bøger er faldet, men antallet af lydbogstitler er steget.

Bogmarkedets omsætning

Forlagenes omsætning er faldende med et minus på 6,6% fra 2021 til 2022. Det digitale salg er ganske vist steget med 5,7%, men salget af trykte bøger trækker med et fald på 12,6% markant ned – og salget af e-bøger er faldet med 15,1%.

Det er forsat salget af trykte bøger, som betyder mest, men fra at det digitale salg i 2017 udgjorde 22,7% af det fysiske salg, så udgjorde det for 2021 48,6% og for 2022 ikke mindre end 58,8%. Da de lydbøger, som streamingtjenesternes selv udgiver, ikke er med i tallene, så vejer det digitale salg uden tvivl i virkeligheden tungere.

Ser man nærmere på den digitale omsætning i 2022 på 695,8 mio.kroner, så vejer lydbøger tungt med 30,8% og e-bøger 9,2%. De resterende 60% udgøres primært af læremidler.

2022 er således det første år, hvor størstedelen af salget af lærebøger har været digitalt.

Salget til offentlige institutioner – inkl. biblioteker og uddannelsesinstitutioner – er forholdsmæssigt stigende fra 2021 til 2022.  Andelen stiger med 2,8 procentpoint, hvilket skyldes faldet i de andre salgskanaler – salget til offentlige institutioner er næsten uændret fra 2021 til 2022

Bogpanelet giver entydigt inflationen skylden for den faldende omsætning på bogmarkedet. Inflationen har formentlig en væ-sentlig betydning, men det er nok at strække det for vidt af give den hele skylden. Et faldende titelantal af trykte bøger også er en grund til en faldende omsætning.

Bogmarkedets produktion

Produktionen af oversat skønlitteratur og faglitteratur (trykte førsteudgaver) er steget siden 2021, men der er omvendt udgivet mindre dansk skønlitteratur og faglitteratur.

Produktionen af bøger og e-bøger målt på antallet af førsteudgaver viser en vigende tendens for de trykte bøger med et fald på 3,0% fra 2021 til 2022, mens førsteudgaver af e-bøger falder næsten tilsvarende med 2,9%.  Derimod stiger førsteudgaver af lydbøger gengæld med 9,5%. Der er fortsat flest trykte udgivelser med 6.671 titler i 2022, mens der for e-bøger er 5.139 titler og lydbøger er 4.528 titler.

I rapporten er opgjort de 10 største forlag for henholdsvis ny trykt skønlitteratur, faglitteratur og børneungdomsbøger samt for nye e-bøger og lydbøger i 2022.

Det er to selv- og medudgiverforlag, Mellemgaard og Books on Demand, som står for den største andel af årets skønlitterære førsteudgaver og ligger i top-3 for faglitteratur og e-bøger. Bibliotekernes indkøb ligger dog primært hos forlag som Politiken, Gyldendal og Lindhardt og Ringhof.

Det er alene antallet af udgivne titler, som kan opgøres, da antal solgte eksemplarer af forlagene anses som forretningshemmeligheder. Dette beklages da også af det nye bogpanel – og desværre ser det ud til at optimismen i Bogpanelets årsrapport 2022 om etablering af en statistik, der viser bl.a. boghandlernes og streamingtjenesternes bogsalg, er blevet gjort til skamme.

Læsning og lytning

Der er et svagt fald i hyppigheden af læsning af både skøn- og faglitteratur. Fra 2021 til 2022 falder antallet som angiver at læse skønlitteratur mindst en gang ugentligt med 1,3 procentpoint til 34,5%, mens det for faglitteratur er faldet med 2,0 procentpoint til 31,9%.

Læsning af e-bøger udvikler sig kun langsomt. Over de sidste ti år er andelen, som angiver at læse e-bøger mindst en gang ugentligt alene steget fra 9,2% til 11,7%.

Derimod har udviklingen for lydbøger en klart sigende tendens: andelen, som angiver at bruge lydbøger mindst en gang ugentligt er steget fra ca. 9% til ca. 18% fra 2018 til 2022.

Folkebibliotekernes bestand

Bogpanelet hæfter sig ved, at folkebibliotekerne bestand er steget fra 2021 til 2022 efter fald de foregående år. Det ville der have været god grund til selvom det kun er en stigning på 0,35% – hvis dette havde været korrekt. Undertegnede anmelder mente, det ikke lød rigtigt og har derfor gået i detaljer på Statistikbanken, Danmarks Statistik.

Der er desværre tale om en fejl for et enkelt bibliotek med if. Statistikbanken næsten fordoblet bestand. Uden dette bibliotek er der tale om et fald på 3,75%, hvilket ligger på niveau med de foregående år.

Folkebibliotekernes lånere og udlån

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) siger om Bogpanelets årsrapport, at folkebibliotekerne er blandt de mest benyttede kulturinstitutioner i Danmark, og mange danskere får adgang til bøgernes verden igennem bibliotekerne.

Folkebibliotekernes fysiske udlån er da også ved at rette sig efter det kraftige fald under corona-pandemien. Men udlånet i 2022 er stadigvæk på 77,8% af det fysiske udlån i 2018. Selv taget i betragtning, at udlånet i ti år før faldt med knap fem procent om året, så ‘mangler’ der nu kun 2 mio. udlån.

De mest aktive lånere af fysisk materiale findes i aldersgruppen 40-49 år og 70 år og derover, mens de mest aktive brugere af eReolen er de 10-19 årige med de 40-49 år på en klar andenplads. Sammenholder man antallet af aktive lånere af fysiske materialer med antallet af brugere af eReolen, så ligger det tæt på hinanden; dog med mest fysisk materiale for dem på 60+ år og med ca. tre gange flere aktive på eReolen end som lånere af fysiske materiale for de 10-19 årige.

Tegneserier

Der bliver i rapporten fokuseret på tegneserier m.v., og det fremhæves, at de årlige udgivelser af tegneserier fra 2013 til 2022 er steget med 168% – og fra 2021 til 2022 med 33%. Det hører dog med, at der er tale om blot 276 udgivelser i 2022. Tegneseriernes andel af de skønlitterære udgivelser fra 2013 til 2022 er næsten fordoblet – fra 4,0% til 7,8%. Denne vinkel på tallene er mindst lige så interessant som bogpanelets fremhævelse af stigningen fra 2021 til 2022.

Læs videre

Ovenstående tal er som hovedregel hentet fra Bogpanelets årsrapport eller beregnet ud fra disse, idet dog også tidligere årsrapporter og Danmarks Statistik’s Statistikbank er anvendt. Årsrapportens tal er hentet fra mange forskellige kilder. En lidt irriterende detalje: indholdsfortegnelsens sidetal passer ikke.

Med denne anmeldelse berøres kun en mindre del af de mange tal og analyser, som udgør bogpanelets årsrapport. Derfor er hele Bogpanelets årsrapport obligatorisk læsning for alle, som interesserer sig for eller er beskæftiget indenfor udviklingen i produktion og brug af litteratur: bøger, e-bøger og lydbøger.

Bogen og litteraturens vilkår 2023. Bogpanelets årsrapport. Publiceret november 2023 af Kulturministeriet. 44 sider. Udgivet trykt og digitalt, hentes her.

Bemærk, der er også publiceret en pixi-udgave: Opsummering og tværgående tendenser.

LEIF ANDRESEN, bibliotekar, tidl. chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek.

OM Bogpanelet

Bogpanelet er nedsat af Kulturministeriet for at følge udviklingen på bogmarkedet. Bogpanelet arbejder med at kortlægge bogens kredsløb og den aktuelle situation for litteraturen i Danmark.

Bogpanelets forperson Mads Rosendahl Thomsen udtaler:

”Bogpanelets årsrapport giver os nye indsigter i lydbogens udvikling og kaster et bredt blik på, hvordan bog-markedets digitalisering og bredere samfundsøkonomiske tendenser påvirker produktion, distribution og forbrug af litteratur. Der er fremgang at spore på stort set alle parametre for folkebibliotekerne, imens forlagenes produktion og salg af bøger er faldet en smule, og den øgede brug af lydbogen betyder, at danskerne faktisk samlet set bruger skønlitteraturen mere, end de gjorde i bare 2018. Bogpanelet ser frem til de kommende år at præsentere ny viden om, hvilke fællesskaber der opstår omkring litteraturen, hvordan danskernes læsevaner påvirkes, og hvordan forfatterne og forlagene agerer i en tid med store digitale forandringer på bogmarkedet.”

Europa, biblioteker og demokrati

INTERVIEW Et wake-up call! Annette W. Godt rapporterer fra IFLA-workshoppen “A Strong and Sustainable Library Field for Europe”. Her arbejdede en lang række ...

Centralbibliotekerne skal have nye rammeaftaler

Centralbibliotekerne skal have nye rammeaftaler fra 2025. Centralbibliotekerne indgik i sommeren 2020 rammeaftaler for perioden 2021- 2024. Det drejer sig om bibliotekerne i ...

Læsning i forandring

Tre tendenser tegner sig i læsekulturen blandt voksne danskere: Danskerne finder nye veje til litteratur og måder at engagere sig i bøger på. I befolkningen under 50 år har ...

Dagplejernes Bibliotek

Når det gode samarbejde på tværs blomstrer. Rapport fra Viborg: Hvordan får vi som biblioteker etableret en god relation til kommunens dagplejere, som måske har været en ...

Hvad ved vi om børn og unges læseglæde?

Børn og unges læseglæde og læsekultur er udfordret og står i et vadested. En særlig national projektindsats skal løfte læseglæden tilbage i børn og unges liv gennem et ...

Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi er i luften igen!

Alt hvad der er udgivet om dansk litteratur og danske forfattere er nu igen tilgængeligt efter at have været væk fra internettet i et år, og indholdsmæssigt at have været ...

Biblioteket på plakaten

I løbet af det 20. århundrede voksede folkebibliotekernes betydning. De nåede ud til en stadig større del af befolkningen og fik stigende behov for PR og markering i ...