Nye centralbiblioteks-aftaler med fælles vision og temaspor

Skrevet af

Kamma Kirk Sørensen

13 august, 2020

En fælles vision og tre nye udviklingsspor og pejlemærker danner grundlag for centralbiblioteksvirksomheden i perioden 2021-2024.

Slots- og Kulturstyrelsen og landets centralbiblioteker indgik i sommer en ny rammeaftale for 2021-2024. Modsat tidligere indgår parterne denne gang en samlet rammeaftale, hvor fokus er markante kulturpolitiske temaspor, en tydelig materialeoverbygning og et styrket samarbejde mellem landets folkebiblioteker.

Centralbibliotekerne i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte underskrev 1. juli en ny rammeaftale med Slots- og Kulturstyrelsen. Den fælles vision er at omsætte det nationale fokus til lokale indsatser og samle de danske folkebiblioteker bredt om markante og aktuelle udviklingsspor til gavn for borgerne.

Politisk prioriterede temaspor som pejlemærker

Kulturministerier Joy Mogensen har prioriteret tre temaspor for biblioteksudviklingen i de første to år af den kommende aftaleperiode. De tre temaspor er: “Glæden ved sprog, litteratur og læsning”, “Kultur for alle” og “Borgeren i den digitale transformation”.

Med temasporet “Glæden ved sprog, litteratur og læsning” bygges der videre på bibliotekernes indsatser og samarbejde om at åbne og invitere borgerne ind i litteraturens verden og særlige indsatser målrettes børn.

Temasporet “Kultur for alle” skal bredt rumme målgrupper, for hvem litteraturen, fællesskabet og miljøet omkring biblioteket ikke umiddelbart er en del af hverdagen. Der sættes fokus på bibliotekernes arbejde med underrepræsenterede grupper i samfundet og i brugen af biblioteker – herunder vil der være et særligt fokuseret forløb for psykisk sårbare unge.

Temasporet “Borgeren i den digitale transformation” under-støtter både borgerne og bibliotekerne i de gennemgribende teknologiske forandringer og kulturelle ændringer, der præger den tid, vi lever i.

Styrket fokus på centralbiblioteksstrukturen
– velkendte temaer for folkebibliotekerne

De politisk prioriterede temaspor viser den politiske kurs for den nationale biblioteksudvikling og er samtidig en ny kerneopgave i den netop indgåede aftale. De fleste biblioteker kan nikke genkendende til, at netop disse temaer allerede fylder i den lokale dagsorden og i bibliotekernes opgaver. Det er ikke læsning, flere brugergrupper eller digital mønstring, der som sådan er nyt – det nye er, at kulturministeren går ud og udpeger en retning for de nationale midler. At bibliotekerne allerede er godt i gang styrker og bekræfter bare indsatsen, udviklingen og legitimiteten i de spor, der lægges i sektoren. Det betyder, at centralbiblioteksstrukturen nu får mandat til at agere nationalt på en ny måde.

Det giver de seks centralbiblioteker muligheden for at igangsætte samarbejder, analyser, udarbejde understøttende og udviklende tiltag på tværs af alle landets 98 kommuner og deres folkebiblioteker med det blik for øje at bidrage med det, de enkelte biblioteker har brug for, og som det er svært at løfte i hver enkelt kommune. Disse nye tiltag vil ske i tæt dialog med landets folkebiblioteker. Opgaven koordineres blandt andet via sitet centralbiblioterkerne.dk.

Fra metode til indhold
I den nuværende rammeaftale for årene 2016-2020 er der mål for henholdsvis kompetenceudvikling og koordinering, facilitering og faglig sparring som kerneopgaver. Det har fungeret godt, men den nuværende aftale har også haft et bredere sigte med en stor variation af indsatser. Med de nye temaspor som kerneopgave sikres et fagligt og indholdsmæssigt fokus med mulighed for at arbejde i dybden med temaerne.  Ligesom der skabes grobund for at bygge oven på allerede velafprøvede erfaringer i folkebibliotekerne og skalere og styrke dem til et niveau, hvor vi kan tale om nationale indsatser.

Centralbibliotekerne får således til opgave at omsætte de politisk prioriterede og målrettede temaer til indsatser, hvor folkebibliotekerne har en stærk rolle at spille i samarbejde med hinanden og med andre aktører. Centralbibliotekernes arbejde for hele landets biblioteker har nu kulturpolitisk opbakning og bevågenhed, og strukturen rækker flere år frem i tiden.

Tydelig materialeoverbygning
Materialeoverbygningen er den anden og mere velkendt kerneopgave i rammeaftalen. Dét, at staten prioriterer at stille både digitalt og fysisk overbygningsmateriale til rådighed, har i virkeligheden til formål at understøtte, at alle borgere i landet skal have lige ret til litteratur uanset hvor smal eller specifik det måtte være med henblik på oplysning, viden og kulturelle oplevelser.

Målet er denne gang, at denne service i langt højere grad bliver synlig – både for biblioteker og borgere. Materialeoverbygningen skal i den kommende periode derfor være langt bedre formidlet, og samtidig skal det være mere gennemskueligt, hvad den omfatter, så folkebibliotekerne ved, hvad de kan forvente fra central side. Med aftalen vil overbygningen i højere grad end hidtil formidles og stilles let til rådighed også for folkebibliotekernes slutbrugere, ligesom der fortsat sigtes mod til at udvikle den samlede overbygning, og særligt den digitale del.

Samarbejde og sammenhæng
Med den nye rammeaftale opprioriteres centralbibliotekernes arbejde for at styrke samarbejdet mellem folkebibliotekerne og samarbejdet i bibliotekssektoren. Det gøres ved en inddragende, inkluderende og mere samlende tilgang til opgavevaretagelsen, hvor centralbibliotekerne kan løfte indsatser nationalt i forhold til at understøtte og styrke bibliotekernes arbejde og succes med indsatserne lokalt.

I forhold til de andre nationale aktører inden for sektoren er der allerede etableret et godt samarbejde med Det Kgl. Bibliotek om den samlede nationale materialeoverbygning, og dette samarbejde udbygges i den kommende periode ligesom foreningen Det Digitale Folkebibliotek bliver en væsentlig samarbejdspartner de næste fire år.

Processen herfra
Med underskrivelse af rammeaftalen venter et efterår, hvor centralbibliotekerne skal afslutte den nuværende rammeaftale og forberede den kommende periode. Dét, der ligger først for, er at se nærmere på temasporene, og centralbibliotekerne vil begynde at konkretisere rammeaftalens elementer.

Derefter forestår et større organiseringsarbejde for centralbibliotekerne, der fremover skal arbejde endnu tættere sammen om rammeaftalen og sammen finde en ny form for, hvordan arbejdet bedst muligt tilrettelægges, så intentionen i rammeaftalen indfries.

■ I foråret 2021 vil Slots- og Kulturstyrelsen deltage på de regionale ledermøder for at fortsætte den givende dialog, der blev igangsat i forberedelsesfasen til den nye fælles rammeaftale.

Læs mere om centralbibliotekerne og den fælles kørselsordning, som sikrer en hurtig og sikker distribution, på slks.dk – Centralbiblioteker.

 

KAMMA KIRK SØRENSEN er specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen.

 

 

Hver 5. dansker i digitalt limbo

Vi må stille krav til en demokratisering af teknologiudviklingen. Godt nok er Danmark udråbt til verdensmester som digitaliseret land men vores løsninger og systemer efterlader ...

Vi skal til valg

LEDER Ethvert valg er en fejring af demokratiet. Derfor skal vi selvfølgelig byde folketingsvalget velkommen. Også selvom det betyder, at en række politiske forlig indgået hen ...