Flere kommuner overvejer at afskaffe gebyrer, når man afleverer sine biblioteksbøger for sent. Det kan der være meget fornuft i, når man ser de seneste erfaringer fra f.eks. Glostrup kommune, hvor afskaffelsen af bibliotekets gebyrer ved sene afleveringer har givet både flere lånere og endda flere rettidige afleveringer af biblioteksbøger.
Om det alene er afskaffelsen af gebyret eller om der også er andre tendenser eller f.eks. læsekampanger der også spiller ind, når vanerne ændres, er rent fagligt ved at blive undersøgt i øjeblikket.
Der skal lyde en stor ros til det politiske niveau for at sætte fokus på nogle af de forhindringer, der får en del af os til at undlade at låne og læse bøger, for vi står med en læsekrise, hvor særligt børn og unge læser mindre og dårligere.
Da gebyrerne i sin tid blev skabt, var det for at skabe incitament til at få afleveret bøgerne, så andre borgere også kan låne dem. Men hvis flere afleverer til tiden uden truslen om et gebyr, så er gebyrerne blevet overflødige.
Da man for 25 år siden skabte den gældende bibliotekslov, var en af måderne af finansiere udgifterne til biblioteksdriften via biblioteksgebyrerne. I de kommuner, hvor man nu vælger at afskaffe gebyrerne, skal politikerne derfor lige huske på at tilføre bibliotekerne andre midler, så de stadig kan købe materialer, hvis gebyrerne forsvinder.
Både i Gladsaxe, Aarhus, Struer og flere andre kommuner har man fjernet gebyrerne for børn og unge under 18 år. I Glostrup har man gjort det for alle og senest er der forslag i Københavns Kommune om af afskaffe gebyrer.
I dette budgetår forventes der en indtægt på 7,4 mio. kroner ind fra diverse biblioteksgebyrer, så afskaffes gebyrerne, vil det medføre en ret stor reduktion af bibliotekernes budgetter. En reduktion som vil give udfordringer i kommunen, som oplever et stigende indbyggertal og vækst i udlån, og derfor skal der også her lyde en kraftig opfordring til politikerne om at tilføre bibliotekerne midler på anden vis, som kompensation for gebyrer, hvis de afskaffes.
»Man må og skal holde sig for øje, at konsekvenserne i små og store kommuner kan være meget forskellige. Der er bare forskel på at skulle finde 20.000 eller 70.000 kroner og på at skulle finde mange millioner, som det vil være tilfældet i de helt store kommuner,« siger formanden og fortsætter:
»Der er stor forskel på, hvordan kommunerne historisk håndterer gebyrer. De fleste steder går pengene til at købe materialer, andre steder til kommunekassen. Men udfordringen er de steder, hvor man har regnet med, at der indkøbes bøger. Hvis pengene ikke er der, købes der færre bøger, og hvis ikke der indkøbes nye bøger, så udlånes der færre.« siger Paw Østergaard Jensen til Kulturmonitor.
