Bibliotekerne kan få flere unge til at stemme

Skrevet af

16. oktober, 2013

Over 600.000 danskere med stemmeret mener, at det vil kunne påvirke deres valgdeltagelse positivt, hvis de også får mulighed for at stemme på det lokale bibliotek. Det viser en undersøgelse, som er lavet af Epinion og Moos-Bjerre Analyse for Danmarks Biblioteksforening.

”Med tanke på den rekordlave valgdeltagelse på 65,8 % ved kommunalvalget i 2009, burde disse nye tal kunne få enhver politiker op af stolen for at tænke bibliotekerne aktivt ind i den demokratiske valgproces i Danmark” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen.

Især den unge del af befolkningen mener, at der bør kunne stemmes på bibliotekerne, idet 68 % af de 20-29 årige er tilhængere af denne mulighed. For den øvrige del af befolkningen ligger tallet på ca. 55 %.

Undersøgelsen viser overordnet set, at hele 57 %, eller flere end 2,5 mio. borgere mener, at man bør kunne afgive sin stemme på det lokale bibliotek, og hele 40 % mener, at denne mulighed vil kunne fremme valgdeltagelsen generelt.

Danmarks Biblioteksforening er i disse dage ved at afslutte en kortlægning af, hvor mange kommuner der tilbyder borgerne at stemme på biblioteket ved det forestående kommunalvalg. De foreløbige tal viser, at der på omkring 2/3 af landets biblioteker kan afgives brevstemmer, mens det er under 10 % af bibliotekerne, som fungerer som valgsted på selve valgdagen.

”Den 19. november er der igen kommunalvalg i Danmark. Skal vi have styrket demokratiet og få flere danskere, også de helt unge, til at deltage, viser vores undersøgelse, at det er oplagt for kommunerne også at benytte bibliotekerne som valgsted” slutter formand Vagn Ytte Larsen.

 
For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening
Formand Vagn Ytte Larsen, tlf. 2178 9383
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230

Bogpanelets årsrapport: Den fysiske bog vinder frem

”Forfaldsfortællingen om den fysiske bog kan godt lægges i graven”. Der er da også en række positive tendenser at pege på, men desværre også nogle negative.

Bibliotekets bogbus midt i den kommunale valgkamp

Debatten om bogbussen er ikke kun et spørgsmål om kroner og ører. Den handler om, hvilken kommune man ønsker at være

Et bredt kulturudbud er vigtigt for kommunen

En ny måling fra Applaus viser, at et rigt kulturliv i lokalområdet har stor betydning for mange danskere

Demokratiet fejres på biblioteket

Den 27. oktober bliver en festdag for demokratiet, når biblioteker i flere end 30 kommuner landet over slår dørene op til Danmarks Største Vælgermøde

Kulturel oprustning skal med i kommunalvalgkampen

Det er i kommunerne, slaget står. Og det er dér, vi afgør, om vi vil opruste demokratiet kulturelt – eller overlade samtalen til de kræfter, der splitter

Gebyrfri biblioteker fjerner en barriere for de læselystne – men kræver politisk vilje

Flere kommuner overvejer i disse måneder at afskaffe biblioteksgebyrer. Det kan lyde som en teknisk justering, men for børn og unge kan det være afgørende for, om de bliver ...

Gebyrfri biblioteker fjerner en barriere for de læselystne – men kræver politisk vilje

En ny analyse viser, at når gebyrerne fjernes for alle, stiger både antallet af lånere og antallet af udlån. Særligt studerende og unge bruger biblioteket mere

KV25 – mange biblioteksarrangementer på vej!

Mange biblioteksarrangementer er allerede annonceret i forbindelse med kommunalvalget 2025. Se oversigten, som opdateres løbende