Biblioteket er en væsentlig faktor i antiradikalisering

Skrevet af

5. juli, 2016

Ny undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening viser, at hele 84 % af indvandrere og efterkommere oplever, at biblioteket giver dem kendskab til samfundet og 51% siger det er på biblioteket de lærer om Danmark, dansk kultur og demokrati.

”Debatten om antiradikalisering handler ofte om at lovgive mod radiale imamer eller om at stramme indfødsretsprøven. Jeg kunne ønske man i stedet havde fokus på hvad det egentlig er der har effekt når det kommer til at integrere flygtninge og indvandre” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen (S), som også er kulturudvalgsformand i Aarhus og forsætter:

”En klar forudsætning for at skabe integration og undgå radikalisering er at få mennesker til at føle sig som en del af fællesskabet. Derfor er det så vigtigt at have fokus på hvad der virker, og denne undersøgelse dokumenterer klart bibliotekernes effekt”

Kulturministeren har netop nu fokus på at lave en DanmarksKanon for at finde de særlige danske værdier, og i indfødsretsprøverne er der fokus på kendskabet til Danmarks, dansk kultur og demokrati. Men hvad giver reelt indvandrere kendskab til samfundet?

”I Aarhus har vi hele tiden vidst, at biblioteket var krumtappen i arbejdet med at skabe integration, især i udsatte boligområder, og derfor har vi bevidst arbejdet på at styrke bibliotekerne i de udsatte områder.
Det er vigtigt hele tiden at have fokus på alle de små ting som er med til at skabe den integration, som er en forudsætning for at undgå radikalisering, og med denne undersøgelse har vi nu dokumentation for, at indvandrere og efterkommere også selv mener, at bibliotekerne spiller en markant rolle i at få dem til at føle sig som en del af fællesskabet.” slutter Steen B. Andersen

Fakta fra undersøgelsen
84% af indvandrere og efterkommere oplever at biblioteket medvirker til en oplevelse af at man får kendskab til samfundet
51% af indvandrere og efterkommere siger, at de har lært om Danmark, dansk kultur og demokrati på de danske folkebiblioteker
Undersøgelsen er lavet af Moos-Bjerre & Lange for Danmarks Biblioteksforening maj og juni 2016
Se www.db.dk/undersøgelser

 
For uddybende kommentarer, kontakt Danmarks Biblioteksforening:
Formand Steen B. Andersen, tlf. 3057 9985, steen.a@aarhus.dk
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230, msh@db.dk

Ny rapport giver viden om børn og unges forhold til bøger og læsning

Bogpanelets nye rapport viser, at det særligt er fællesskaberne med venner, der er afgørende for, om læsningen prioriteres i udskolingen.

Fortsat stigning i bibliotekernes udlån

Bibliotekernes udlån er steget fra 30,2 mio. i 2022 til 32,7 mio. i 2023 svarende til en stigning på 8 pct. Både de fysiske udlån fra folkebibliotekerne og de digitale udlån ...

Vil vi have de sidste med ind på biblioteket eller lade dem sejle deres egen sø til glæde for eliten?

Kommentar af Niels Frid-Nielsen i Altinget kultur den 5. februar 2024 De danske folkebiblioteker står ved en skillevej. Enten udbygger vi hovedbibliotekerne, så de kan betjene ...

Forskere vil undersøge, om aktiviteter på biblioteket øger trivslen

Noget tyder på, at du kan få det bedre med dig selv og dit liv, af at bruge folkebibliotekernes forskellige sociale og kulturelle tilbud. Den teori arbejder en gruppe forskere ...

En stigning i brugen af bibliotekerne

Hvordan får vi flere til at bruge folkebibliotekernes mange kulturelle og demokratiske tilbud? Tænketanken Fremtidens Bibliotekers nye store vidensprojekt ...

Nye tal for bogmarkedet

Bogmarkedet oplevede to fremgangsrige år i 2020 og 2021 under COVID-19-pandemien, hvor mange danskere fordybede sig i bøgerne. Tallene for bogmarkedet er stabiliseret i 2022, ...

Biblioteker er milliarder værd

Folkebiblioteker hjælper borgere med it-problemer, styrker børns læselyst og -evner, hjælper ensomme som et rum for socialt samvær. Det gælder både herhjemme og i England. ...

5. Kulturbarometer er offentliggjort

Applaus’ 5. Kulturbarometer-måling i 2022-23 er udkommet. Kulturbarometeret er en række målinger, der belyser borgernes kulturforbrug, købevillighed og tryghed i forhold til ...