En million danskere er ikke klar til at bruge den digitale postkasse

Skrevet af

8. juli, 2014

– og de ældre er bedre forberedte end de yngre, viser ny undersøgelse. Undersøgelsen viser desuden, at jo længere uddannelse man har, jo bedre forberedt er man på overgangen til digital postkasse. I følge undersøgelsen er 44 % af dem, der ikke har videre uddannelse efter folkeskolen ikke helt forberedt til digital postkasse, mens kun 10 % af dem, der har en lang videregående uddannelse ikke er helt forberedte.

Undersøgelse er lavet for Danmarks Biblioteksforening af Epinion og Moos-Bjerre Analyse.

”Digitaliseringen er et stort projekt, som kun kan lykkes, hvis vi får alle med. Derfor er det vigtigt at få hjulpet dem, som ikke er klar endnu, for der er ikke lang tid til den 1. november, hvor alle skal have en digital postkasse. Samfundet skal ændre fokus, for det handler ikke om om alder, men om uddannelse og social baggrund – også når det handler om at være digital parat. Og her står bibliotekerne klar til at hjælpe” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen.

Generelt viser undersøgelsen, at flere yngre end ældre er uforberedte. Enten fordi de ikke har hørt om den digitale postkasse, eller fordi de ikke ved, hvad den betyder for dem.

”Vi skal være opmærksomme på at de unge under 30 ikke er nær så parate til digital post, som de ældre. Mange ved simpelthen ikke hvad de skal gøre for at blive klar. Hele 73 % vidste f.eks. ikke, at de kan få hjælp på biblioteket til at oprette en digital postkasse. Bibliotekerne har længe hjulpet rigtig mange danskere med IT-kurser, så bibliotekerne står selvfølgelig også klar nu til at hjælpe dem, der har brug for det, og vi stiller os meget gerne til rådighed for den store kommunale opgave det er, at nå ud til alle borgere” slutter formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen.

Se flere tal fra undersøgelsen om bibliotekernes rolle i forbindelse med overgangen til digital postkasse.

Ny rapport giver viden om børn og unges forhold til bøger og læsning

Bogpanelets nye rapport viser, at det særligt er fællesskaberne med venner, der er afgørende for, om læsningen prioriteres i udskolingen.

Fortsat stigning i bibliotekernes udlån

Bibliotekernes udlån er steget 8% fra 2022 til 2023. Både de fysiske og de digitale udlån er steget fra 2022 til 2023.

Vil vi have de sidste med ind på biblioteket eller lade dem sejle deres egen sø til glæde for eliten?

Kommentar af Niels Frid-Nielsen i Altinget kultur den 5. februar 2024 De danske folkebiblioteker står ved en skillevej. Enten udbygger vi hovedbibliotekerne, så de kan betjene ...

Forskere vil undersøge, om aktiviteter på biblioteket øger trivslen

Noget tyder på, at du kan få det bedre med dig selv og dit liv, af at bruge folkebibliotekernes forskellige sociale og kulturelle tilbud. Den teori arbejder en gruppe forskere ...

En stigning i brugen af bibliotekerne

Hvordan får vi flere til at bruge folkebibliotekernes mange kulturelle og demokratiske tilbud? Tænketanken Fremtidens Bibliotekers nye store vidensprojekt ...

Nye tal for bogmarkedet

Bogmarkedet oplevede to fremgangsrige år i 2020 og 2021 under COVID-19-pandemien, hvor mange danskere fordybede sig i bøgerne. Tallene for bogmarkedet er stabiliseret i 2022, ...

Biblioteker er milliarder værd

Folkebiblioteker hjælper borgere med it-problemer, styrker børns læselyst og -evner, hjælper ensomme som et rum for socialt samvær. Det gælder både herhjemme og i England. ...

5. Kulturbarometer er offentliggjort

Applaus’ 5. Kulturbarometer-måling i 2022-23 er udkommet. Kulturbarometeret er en række målinger, der belyser borgernes kulturforbrug, købevillighed og tryghed i forhold til ...