Nu kender vi prisen på en klog nabo

Skrevet af

Danmarks Biblioteksforening

23 februar, 2015

I Danmark vil vi gerne have alle med – det gælder også på kulturområdet. Populært sagt er det meget rarere at bo ved siden af en klog og dannet medborger end en uvidende og uciviliseret en af slagsen. Det giver sammenhængskraft og udviklingsmuligheder i samfundet.
Indlag bragt i Politiken 19. februar 2015, af Steen B. Andersen Formand for DB

Kan man måle betydningen af en klog nabo? Det kan man ikke nødvendigvis, men jeg sætter pris på at alle mine naboer har mulighed for at deltager i samfundet og demokratiet omkring os. Kan man måle dannelse, kultur og sammenhængskraft i kroner og øre – og skal man så det?

Egentlig burde det ikke være nødvendigt, fordi kulturen har en uomtvistelig værdi i sig selv. Desværre er der rigtig mange der ikke sætter pris på denne værdi, når der lægges budgetter, og alene derfor kan det være nødvendigt at lave analyser af kulturens effekt. Sådan en analyse udkom der fornylig, foretaget af Copenhagen Economics, der undersøgte Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi på udvalgte parametre. 

36 millioner gange om året lægger vi vejen forbi et bibliotek. Den service koster samfundet 2,5 mia. om året – spørgsmålet er hvad vi får igen for de penge ud over glæden ved besøget. Copenhagen Economics – et internationalt højt rangerende analyseinstitut – har af Tænketanken Fremtidens Biblioteker fået til opgave, at undersøge effekten af bibliotekernes virke. Og effekten er målt i kroner mindst 2,5 gange mere værd end inputtet konkluderer rapport.

Effekten af bibliotekernes virke handler i høj grad om den klogere og den i bred forstand mere dannede borger – naboen eller dig selv. Bibliotekernes effekt på samfundet omfatter grundlæggende om fem hovedsøjler: vi bliver klogere, bedre uddannet, mere kulturelt oplyste (dannede), mestrer den digitale udvikling bedre og vi bliver bedre til at forstå hinanden (den demokratiske samtale). 

Copenhagen Economics referer til nationale og internationale undersøgelser, som viser, at den lette adgang til bøger stimulerer læselysten og dermed læseevnen – ikke mindst i barndoms og ungdoms årene. Og at der er en direkte sammenhæng mellem læselyst, læseevne og uddannelsesniveau. En højt uddannet borger tjener mere end en uuddannet – så en klog nabo bidrager mere til samfundsøkonomien. 2 mia. biddrager biblioteket med direkte til BNP.  Et konservativt skøn mener Copenhagen Economics. I en verden hvor Danmark netop skal leve af knowhow og de kloge hoveder er dette et meget vigtigt bidrag. 

Og i dette tal er ikke medtaget den værdi det har at du og din nabo over aftenkaffen kan diskutere Yahya Hassans seneste digtsamling, det seneste nummer af Illustreret Videnskab eller den teaterforestilling ungerne har set med bønehaven.

Et andet spørgsmål er så hvor meget danskerne vil betale for bibliotekerne. Copenhagen Economics bygger også her på internationale undersøgelser, der spørge borgerne, hvor meget den enkelte vil betale hvis de skulle købe alt sin litteratur selv på kommerciel vis og betale for alle de andre opgaver biblioteket løser. Undersøgelsen viser at hver hustand vil betale mellem 1100-1600 kr. (svarende til 4-8 bøger pr. Husstand pr. År). På nationalt plan ville det give en samlet værdi på mellem 3-4 mia. Når man dertil medtænker, at bibliotekerne har en forpligtelse til at stille et meget bredt udsnit af litteraturen til rådighed, kan man roligt konkludere, at bibliotekerne sikrer både en større volumen og et bredere kulturudbud end markedskræfterne alene ville kunne gøre. Du og jeg får altså mere kulturelt dannede naboer via bibliotekerne. 

Rapporten berører også effekten af digitalisering, brud af social arv og andre afledte samfundsøkonomiske bidrag fra bibliotekerne.  Det vigtige i denne nyskabende måde at italesætte bibliotekernes værdi er dog, at man nu ikke bare måler på antallet af udlånte bøger eller besøg, men faktisk måler på den effekt biblioteket har for borgerne og samfundet.

Kulturen har værdi i sig selv. Og hvis denne værdi i sig selv resulterede i at vigtige kulturinstitutioner som biblioteket, blev prioriteret højt på budgetterne i kommunerne ville denne undersøgelse fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker nok ikke have fået samme omtale. Men der bliver skåret på bibliotekerne – faktisk i to ud af tre kommuner i 2015 – og derfor er en undersøgelse som denne et vigtigt indspark. For med denne undersøgelse står det klart at biblioteket faktisk er en god forretning og at det slet og ret ikke kan betale sig at skære i biblioteket.

Så til spørgsmålet om en kulturinstitution skal gøres op i kroner og ører er svaret, at det er en nødvendighed i en økonomi fixeret virkelighed. Lige såvel som dårlige indfaldsveje resulterer i tabt arbejdstid og dermed tab på BNP lige sådan er tabet på BNP, hvis der ikke investeres i biblioteket.                            

Jeg hilser derfor analysen velkommen. Som borger er jeg glad for, at vi har en institution som biblioteket hvor adgangen til viden og kulturoplevelser af høj kvalitet er lige for alle – både for mig og min nabo. Biblioteket bidrager til mere vidende og kompetente borgere samtidig med, at det er en yderst god forretning. Det er jeg rigtig glad for, samtidig med at man via bibliotekerne investere i, at du og jeg har en klog nabo.

 

Steen B. Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening

Klimafolkemødet i Middelfart

Den 1. og 2. september mødes biblioteker og borgere til klimafolkemødet i Middelfart for at deltage i samtalesaloner og debatter. Bibliotekerne har et telt tæt på ...

Verdens Bedste Løsninger LIVE

Faglig festival om verdensmål – nu åben for tilmelding. Vi sætter de unge på verdensmålsdagsordenen.Hvem er de? Hvordan får vi fat i dem? Hvad siger de selv?For ...