Ny undersøgelse viser fortsat nedskæring på bibliotekerne

Skrevet af

7. december, 2016

Danmarks Biblioteksforening har igen spurgt landets biblioteker hvordan budgetterne for næste år, 2017, ser ud.

”Som politiker og formand for Danmarks Biblioteksforening er jeg forundret over at man fortsat skærer så massivt på den mest brugte kulturinstitution ude i kommunerne. Selvom der er marginalt færre kommuner end sidste år som sparer på deres bibliotek, så undrer jeg mig stadig over, at bibliotekernes budgetter igen står så markant for skud.

Hvorfor skæres der ned, i stedet for at prioritere bibliotekerne, og udnytte de effekter som Danmarks mest besøgte kulturinstitution kan nå mht. at løfte læseevnen og lysten hos unge? Eller få flere i uddannelse. Man er nødt til at gøre sig det klart, at denne effekt er meget svær – hvis ikke umulig – at nå, hvis man forsætter med at skære hårdt på biblioteksbudgetterne, som igen i år tydeligvis især rammer på personalekontoen.” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen i en kommentar til undersøgelsen.

Hvor mange skal spare?
57% af de biblioteker, der har besvaret undersøgelsen angiver, at budgettet reduceres i 2017, i modsætning til 2016, hvor 61% af bibliotekerne angav at budgetterne blev reduceret.

Sådan rammer besparelserne
Blandt de 52 biblioteker som angiver at budgettet reduceres, oplyser 71%, at der vil blive sparet på personalekontoen. Det næstmest udsatte område er bogkontoen på 27% af de ramte biblioteker, mens musikindkøbskontoen beskæres på 20% af de ramte biblioteker. 4 biblioteker oplyser, at der på grund af de mindre budgetter vil blive lukket filialer, nemlig i Høje-Taastrup, Odense, Helsingør og Aalborg.

Andre tiltag
16 af bibliotekerne oplyser, at der planlægges etablering af nye åbne biblioteker, uden bibliotekarbetjening. Kun 3 steder sker det som led i en besparelse.

40% af bibliotekerne angiver at have en øremærket pulje til udviklingsprojekter i 2017, og op imod 70% af disse forventer, at udviklingsprojekterne føres ud i livet med hjælp fra ekstern finansiering, hvor Kulturstyrelsens udviklingspulje er den største eksterne bidragsyder.

”I Danmarks Biblioteksforening håber vi, at kommunerne for alvor vil få øjnene op for den store indsats der ydes, og den markante gevinst, som et velfungerende folkebibliotek giver. Der tales meget om at pengene skal bruges ’smart’, altså så effektivt som muligt, med flest mulige positive afledte effekter til følge.

I den kontekst minder jeg blot om undersøgelsen fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker, som viste, at bibliotekerne årligt bidrager til det danske bruttonationalprodukt med 2 milliarder kroner årligt alene på uddannelsesområdet. Det er derfor simpelthen en rigtig dårlig ide IKKE at investere i bibliotekerne.

Jeg opfordrer derfor igen kommunerne til at udnytte, at biblioteket ikke blot er et sted hvor man låner bøger ud, men også sted som kan bruges aktivt i forhold til at få sat nogle vigtige dagsordener på områder som uddannelse, demokrati og digitale kompetencer” slutter Danmarks Biblioteksforening formand Steen B. Andersen.

Svarene i Danmarks Biblioteksforenings undersøgelse er modtaget i oktober og november måned, og samlet set har 91 kommuner svaret på undersøgelsen; Esbjerg samlet for både sig selv og Fanø, som man har overenskomst med, og der arbejdes således med svar fra 90 kommuner. Enkelte kommuner meddeler at budgettet endnu ikke er offentliggjort og endeligt udmøntet. Resultaterne skal alene ses som en tendens og et fingerpeg om biblioteksbudget 2017. Se mere på www.db.dk/budget2017

For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening
Formand Steen B. Andersen, tlf. 3057 9985, steen.a@aarhus.dk
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230, msh@db.dk

 

Ny rapport giver viden om børn og unges forhold til bøger og læsning

Bogpanelets nye rapport viser, at det særligt er fællesskaberne med venner, der er afgørende for, om læsningen prioriteres i udskolingen.

Fortsat stigning i bibliotekernes udlån

Bibliotekernes udlån er steget 8% fra 2022 til 2023. Både de fysiske og de digitale udlån er steget fra 2022 til 2023.

Vil vi have de sidste med ind på biblioteket eller lade dem sejle deres egen sø til glæde for eliten?

Kommentar af Niels Frid-Nielsen i Altinget kultur den 5. februar 2024 De danske folkebiblioteker står ved en skillevej. Enten udbygger vi hovedbibliotekerne, så de kan betjene ...

Forskere vil undersøge, om aktiviteter på biblioteket øger trivslen

Noget tyder på, at du kan få det bedre med dig selv og dit liv, af at bruge folkebibliotekernes forskellige sociale og kulturelle tilbud. Den teori arbejder en gruppe forskere ...

En stigning i brugen af bibliotekerne

Hvordan får vi flere til at bruge folkebibliotekernes mange kulturelle og demokratiske tilbud? Tænketanken Fremtidens Bibliotekers nye store vidensprojekt ...

Nye tal for bogmarkedet

Bogmarkedet oplevede to fremgangsrige år i 2020 og 2021 under COVID-19-pandemien, hvor mange danskere fordybede sig i bøgerne. Tallene for bogmarkedet er stabiliseret i 2022, ...

Biblioteker er milliarder værd

Folkebiblioteker hjælper borgere med it-problemer, styrker børns læselyst og -evner, hjælper ensomme som et rum for socialt samvær. Det gælder både herhjemme og i England. ...

5. Kulturbarometer er offentliggjort

Applaus’ 5. Kulturbarometer-måling i 2022-23 er udkommet. Kulturbarometeret er en række målinger, der belyser borgernes kulturforbrug, købevillighed og tryghed i forhold til ...